jun 18, 2026 | Artikler, Biologi
Når en agn trækkes igennem vand udsendes trykbølger med et ganske bestemt mønster. Forskning har vist at rovfiskene kan kende forskel på byttefisk udelukkende ud fra de strømninger de forplanter til vandet.
Her illustreret med mønstret fra en ske, der blev trukket gennem to forskellige væsker.
Det skader ikke med et godt syn, men ofte er høre- og følesansen af langt større betydning for mange af vores rovfisk. Her giver salige Flemming Madsen et lille kig ind i fiskenes verden, hvor skarpe sanser er helt nødvendige for overlevelse.
AF FLEMMING MADSEN
FISK har grundlæggende de samme fem sanser som mennesker – og så yderligere en sjette sans – sidelinjesansen. Men hvilke af disse er de vigtigste; dels for fiskene og dels os som lystfiskere i vores bestræbelser på at fange dem?Jeg har utallige gange undret mig over, hvordan rovfiskene på mange danske søer overlever en sommersæson med grønalger og en sigtbarhed på nær nul. Relativ ny forskning har nu givet svar på det – og mange andre spørgsmål.
Når rovfisk jager foregår det i fire trin:
- Lokalisering af fødeemner eller baghold, hvor de sandsynligvis vil dukke op.
- Identificering/genkendelse af føde via en eller flere af følgende sanser: hørelse, følelse og syn.
- Forfølgelse af bytte.
- Fangst og indtagelse af bytte.
Geddens hoved er fyldt med sensorer, der i dette tilfælde sagde god for agnen, med en dyb krogning til følge.
Sådan jager fiskene, når de ikke kan se
I dårlig sigt er synet ikke til megen hjælp. Det har da også vist sig, at selv en art som gedden, der traditionelt opfattes som værende en fisk, der helt eller hovedsaligt jager ved hjælp af synet, er mere afhængig af hørelsen og følelse – herunder især sidelinjesansen. De to sanser arbejder forbilledligt godt sammen og bliver under et kaldt Octavo-lateralis systemet (OLS). Forsøg har vist, at gedder, der blev gjort blinde, klarede sig lige så godt som deres seende frænder, selv efter flere år! Hvis man derimod fjernede de mange nervesensorer, der findes på både over og undersiden af et geddehoved, som er den vigtigste del af sidelinjesansen, så kunne gedderne ikke længere klare sig og døde.
Synsvinklen hos fisk er normalt ret begrænset. Læg dertil den ofte meget begrænsede sigt pga. dybt, mørkt og eller grumset vand. Så begynder man at forstå, at fiskene i høj grad benytter andre og stærkere sanser end synet til fødesøgning eller for at undgå at blive spist. OLS er mange gange mere effektivt end synet. Det fungerer nemlig både i 3D og 360 grader omkring fisken – samt virker fuldt ud lige så godt i dårlig sigt, totalt mørke samt på meget længere afstand!
Sådan hører fisk
Hørelsen hos benfisk sidder i det indre øre – også kaldet labyrinten. Ud af de tre øresten reagerer de to på lydbølger. Naturligvis er det meget arts afhængig, men især dybe toner mellem 2 og 100 Hz bliver registreret. Den tredje øresten er et ligevægtsorgan, der hjælper fisken til at holde balancen.
Visse arter har ekstra god hørelse – bl.a. sildefisk, karpefisk og maller. Hos disse og andre fisk med hyperhørelse står øret i direkte forbindelse med svømme – blæren, som typisk også er relativ stor. Svømmeblæren virker som trommehinde og forstærker lyde. Hvis øret står i indirekte forbindelse med en knap så stor svømmeblære, så er hørelsen mindre god. Endelig er der fisk helt uden svømmeblære; bl.a. makrel, som lige på dette område ligger langt nede på ranglisten.
Sådan virker sidelinjen hos fisk
Sidelinien er en serie af væskefyldte kanaler lige under skindet langs med kroppen, på hovedet og i visse tilfælde også langs med halen – fx hos hajer. Kanalerne er åbne ud til vandet via små porer. I kanalerne er der bittesmå hårceller/sensorer, der opfatter turbulens, strøm og vibrationer.
OLS er ekstremt fintfølende – og fiskene benytter det som sagt i vid udstrækning. Hver fiskeart har sit unikke aftryk, når den svømmer igennem vandet. Det kan på sin vis sammenlignes med fingeraftryk på mennesker, bortset fra at det viser, hvilken art og ikke hvilket individ. I stille vand kan fisk under særlig gunstige forhold registrere, at en anden fisk har passeret flere minutter tidligere. De små trykbølger, der er tilbage i vandet afslører både fiskens størrelse, art og svømmeretning!
Det betyder sandsynligvis, at fisk også kan genkende vores agn og adskille dem fra andre agn alene via OLS. Det vil så formentlig også betyde, at fisk, der på den ene eller anden måde har haft en dårlig oplevelse, hvor en specifik agn indgår, vil være i stand til at undgå lignende agn efterfølgende – med mindre agnens »fingeraftryk « gennem vandet er en tro kopi af en rigtig fisk!
Fisk skal jo som bekendt spise for at overleve og mange vil have oplevet, at et fiskevand med tiden – og med et øget fiskepres – ændrer sig fra at være et sted, hvor man næsten altid kunne fange nogle fisk – til et sted, hvor fiskeriet bliver sværere. Så skal der måske tyndere forfang og mindre kroge til for at få hug. Tilsvarende er det nu måske levende agn eller natfiskeri, der skal til for at opleve noget action.
Jeg har selv mange gange oplevet, hvordan nye kunstagn har fejret triumfer på en enkelt sø, nærmest hver eneste gang de blev brugt! En måske to sæsoner senere har de så til gengæld været de absolut dårligst fangende agn i grejkassen på selv samme sø, og er typisk forblevet det mange år fremover!
1) Agn med langsomme bevægelser som fx en jig udsender trykbølger, der minder meget om de naturlige byttefisk – derfor bliver de ofte som her inhaleret uden betænkning.
Byttet skal udsende de rette vibrationer
Når en rovfisk kommer inden for cirka to kropslængder af sit bytte, overtager OLS kontrollen. Eller rettere sagt: det der er mest afgørende for, hvorvidt interessen bliver omsat til et angreb er, om byttet udsender de rigtige vibrationer. På næsten alle undervandsfilm jeg har set af især laksefisk, der svømmer hen til en agn, som bliver trukket igennem vandet under trolling, sker der følgende. Fiskene svømmer tæt op bag og tit også op på siden af agnen. Ofte bliver det gentaget mange gange, og udfaldet er altid usikkert. Det der sker er sandsynligvis ikke at fiskene checker agnen med synet, men snarere at de forsøger at verificere ægtheden via OLS. Hvis ens agn udsender de rigtige signaler, herunder ikke mindst de rigtige vibrationer, så vil fiskene meget ofte tage agnen uden tøven og ofte være kroget dybt.
Den rette gang på agnen er afgørende
Alle kystfiskere har prøvet at have ørreder med inde og vende. Farven kan naturligvis spille en rolle for, om fisken hugger eller ej, men den ofte helt afgørende faktor er agnens gang i vandet og dermed dens vibrationer. Kingsize jigs har mange steder overtaget pirkenes rolle, som det foretrukne våben til havfiskeri.
De har nemlig et mere livagtigt udseende. En mere horisontal gang gennem vandet skader helt sikkert heller ikke, men de dovne bevægelser med halen tror jeg er det, der gør dem så fantastisk effektive. Flasher og dodgere har flere funktioner. Ud over at give bevægelse til agnen og give en ekstra visuel lokkeeffekt, så er det i høj grad også de vibrationer de laver, der lokker – men til tider skræmmer fisk. I de tilfælde, hvor effekten er lokkende, behøver hugget ikke at falde på den agn, der er monteret efter flasheren eller dodgeren. Men det har gjort, at fisken er kommet ind i det område bag båden, hvor vores andre agn befinder sig – og så kan alt jo ske!
Lokkende vibrationer kan udløse hugget
Rasleperler og propeller giver tilsvarende ekstra vibrationer, som i nogle tilfælde kan virke lokkende i fx uklart vand – men også skræmmende i andre situationer. At agnen udsender de rigtige vibrationer er altså super vigtigt. Men – desværre er der ingen facitliste for, hvad der vil give den bedste lokkeeffekt i diverse forskellige situationer. Her er det blot om at prøve sig frem, indtil man finder den rette melodi.
Fakta om lyd og vibrationer
Lydens hastighed i luft er ca. 343 m/s, mens den i vand er ca. 1.484 m/s eller 4.3 gange så hurtigt. Hz er forkortelsen for Hertz, der betyder svingninger/gentagelser per sekund. Mennesker kan normalt høre lyde mellem 20 og 20.000 Hz. Blandt fisk er der kæmpe store forskelle. American Shad – spænder fra 200 – 180.000 Hz! Guldfisk kan høre fra 5 til 2.000 Hz, men langt de fleste større hjemlige arter ligger ligesom torsken i området 2 til 500 Hz, hvor 20 Hz, er det mest optimale. Vibrationer over 20 Hz er for de fleste Skandinaviske rovfiske-arter stort set uinteressante, når de søger føde. Omkring 10 Hz er interessant og omkring eller under 5 Hz er meget interessant!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
jun 10, 2025 | Nyheder
Danske lystfiskere laver en masse frivilligt vandpleje-arbejde til gavn for fiskebestandene, og det arbejde skal styrkes. Derfor lancerer Lystfisker Danmark, som implementerer Den Nationale Strategi for Lystfiskeri, nu det landsdækkende projekt ”Flere fisk & mere frivillighed”. Projektet skal ledes af Rune Hylby (ovenfor), som er en fredelig bandeleder – især kendt for sit arbejde med den sjællandske grusbande.
– Der er en lang tradition i dansk lystfiskeri for frivilligt vandplejearbejde for at forbedre fiskebestandene og gavne biodiversiteten, siger Arne Kvist Rønnest der er projektchef hos Lystfisker Danmark. – Arbejdet nyder anseelse, og mange danskere hører om, hvordan grupper af frivillige mødes mange dage om året for at lave gydebanker og udlægge sten. Men! Frivilligt arbejde er bøvlet. Man skal tegne, skitsere og regne. Der er dialog med lodsejere – og kommunen skal have det hele i høring. Man skal være noget af en planlægger for overhovedet at komme i gang, og mange medlemmer i den lokale forening bakker ud, fordi de kører sur i det.
– Projektet ”Flere fisk & mere frivillighed” handler om at løse dette problem: Der skal tilføres ressourcer til den administrative del af arbejdet. Stopklodsen skal ryddes af vejen. På den måde er det forventningen, at projektet vil føre til gennemførelse af flere projekter og et øget omfang af frivilligt engagement.
– Det er oplagt, at den nationale lystfiskerstrategi aktivt bakker op om noget så nyttigt og meningsfuldt som lokale fællesskaber, der arbejder for at forbedre lystfiskeri. Rune har via sit arbejde med Den Sjællandske Grusbande fuldt ud vist, at han kan både det tekniske og det menneskelige. Derfor har vi store forventninger til samarbejdet, slutter Arne.
Flere fisk – forventningens glæde er stor
– Nej, hvor jeg glæder mig! Det bliver fantastisk at samarbejde med lokale ildsjæle, foreninger, Danmarks Sportsfiskerforbund og forskerne om at gennemføre endnu mere vandplejearbejde rundt i Danmark, siger Rune. – I første omgang handler det om at skabe et netværk af vandplejefolk og om at støtte dem i det administrative arbejde. Alt sammen for at nå frem til det, som betyder så meget for os – nemlig de klukkende vandløb med ørreder som trives.
mar 13, 2025 | Nyheder
Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom samt store mængder af både dyr og planter. Derfor er de så vigtige for vores havmiljø og havets biodiversitet. Som en del af Elsinore Evenings kan du tirsdag d. 18. marts kl. 18.45 høre det spændende foredrag ”Hvordan kan stenrev på Nordkysten give bedre fiskeri?” på Øresundsakvariet med Jon C. Svendsen fra DTU Aqua og Jens Peder Jeppesen, der er chef på stedet.
Jon har stor erfaringer fra BARREEF projektet og fra anlæggelse af stenrev andre steder i Danmark. Jens er ekspert på de lokale forhold, og han vil have fokus på fiskebestanden i Øresund. Han vil blandt andet komme med dokumentation for, at der i visse områder i Øresund nu faktisk er en tiltagende bestand af blandt andet torsk.
Til foredraget kan du høre om fordelene ved anlæggelse af stenrev på Nordkysten, og der vil være fokus på mulighederne for øgede fiskebestand på grund af nye stenrev. Jon og Jens vil desuden komme ind på den kystbeskyttende effekt og fordelene ved stenrev frem for sandfodring. Så tag venner og familie under armen og kom forbi til en spændende aften på Øresundsakvariet.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Stenrev Nordkysten. Arrangementet kan lade sig gøre via støtte fra “Den Lokale Håndsrækning” fra Sol og Strand sommerhus-udlejning og via en donation fra “Bedre Lystfiskeri” fra Assens Kommune.
For deltagelse til foredragene kræves entrébillet som kan købes i billetsalget eller online via vores hjemmeside.
FOTO: LARS LAURSEN
sep 3, 2023 | Nyheder
Rekordudvalget har afholdt sit sommermøde i Ishøj den 30. august 2023. Der var indkommet hele 29 rekordansøgninger denne gang. Af disse blev de 23 godkendt. 7 af rekorderne var slået igen allerede inden mødet, så det samlede resultat blev 16 nye officielle rekorder. Det drejer sig om følgende:
All-tackle-rekorder:
Tyndlæbet multe på 0,94 kg
Længderekorder:
Lange på 169 cm
Lubbe på 101 cm
Tyndlæbet multe på 45 cm
Put and take-rekorder:
Belugastør på 80,5 kg
Glatstør på 3,7 kg
Sibirisk stør på 31,85 kg
Mikrorekorder:
Almindelig tangnål på 24,9 cm
Kortfinnet fløjfisk på 10,7 cm
Lerkutling på 5,2 cm
Lille fjæsing på 17,1 cm
Lille tangnål på 18,7 cm
Sandkutling på 9,3 cm
Småmundet gylte på 17,5 cm
Sortkutling på 14,9 cm
Ålekvabbe på 35,5 cm
Du kan læse mere om rekorderne og hvem der har fanget dem her.
Rekordbeviserne vil blive udsendt elektronisk til de nye rekordindehavere hurtigst muligt, men på grund af vanskeligheder med overdragelsen af filerne fra afdøde Bjarne Lehné, kan der gå lidt tid, før det kan lade sig gøre.
aug 2, 2023 | Nyheder
– Min bror plejer at tage til et nyt sted i Norge med nogle venner hvert år. Vi er alle sammen Østrigere, og har boet i København i 25 år nu. I år sagde jeg ja til at tage med, både fordi jeg havde tid samt penge, og fordi årets AirBnB hytte bare så for fed ud. Sådan lyder det fra Hans Froschauer.
– Vi havde 10 dage i nærheden af Kjøpstad – omkring en time i bilen syd for Bodø. Som indledning vil jeg sige, at det var den bedste fisketur jeg nogensinde har været på. Vores hytte med rigelig plads til 5 gutter lå lige ud til vandet, og ud over jacuzzi på terrassen, egen strand og to både – en robåd og en motorbåd – oplevede vi en uge med 28C og solskin nord for polarcirklen. Det sker ifølge de lokale så godt som aldrig, og på grund af midnatsolen havde vi solskin 24 timer i døgnet.
– Vi fiskede en del i nærheden af hjemmet, mest fra en af bådene, og skulle ikke længere ud end 30-40 meter for at få 8-20meter dyb vand. Hver anden dag kørte vi ture med fiskegrejet i bilen til bl.a. en dæmning oppe ved en gletsjer, hvor jeg fiskede ørreder. Der var også en hule, og verdens bedste makrel spot med full house på sabiki-taklet i hver eneste kast – og det fra kysten.
Hans Froschauer med sin fine sej fra Nordnorge.
– Ud over ørred og makrel blev det også til masser af fine torsk, nogle massive helleflyndere samt store, aggressive kuller. En af dagene, på en lækker aftentur med vores båd i solskin selv efter klokken 23 var vi lige ved at runde af og tage hjem til de andre for at få os nogle Isbjørne Øl, som var vores standard forplejning deroppe. – Et sidste kast, tænkte jeg, mens jeg lod min Westin CreCraw jig på offset-krog med et 18g Cheburaska hoved hænge lidt ud i vandet, mens vi sejlede hjem. Og så kom biddet. Jeg ku’ med det samme mærke, at det ikke var en torsk. Det var noget som kæmpede virkeligt aggressivt. En helleflynder, tænkte jeg i første omgang. Efter lidt fight og flere ture ned til bunden kom den dog op ved siden af båden, og det viste sig at være en rigtig flot sej på 76cm.
– Selv om vi fik større og tungere helleflyndere i løbet af ugen, var denne sej min absolutte yndlingfangst. Det var den første og den største sej jeg fik – og den smagte fantastisk på grillen dagen efter! For gear-nørdene bruger jeg en Abu Revo Beast som mit standardhjul med en SG XLNT2 8,6 fod stang med 30-80g kastevægt.
Glade dage og havblik på fjoden.
På turen fik de gæve gutter fra Østrig også en del fine flyndere som denne.
dec 22, 2021 | Nyheder
Det myldrer af liv på og ved fundamenterne fra borplatformene på Nordsøen. Når borekoncessionerne på Nordsøen udløber om 30 år, skal de principielt set sløjfes, men hvorfor ikke beholde dem og bruge dem som oplagte kunstige rev, der kan fungere som et tiltrængt fristed for en lang række arter – inklusiv mange af vores vigtige arter som fx torsk?
Biologerne mener der er masser af liv omkring de 67 boreplatformsfundamenter, der står i Nordsøen, men ingen har endnu dokumenteret betydningen for fisk og fiskeri i den danske del af Nordsøen. Derfor er et nyt 3-årigt projekt på DTU Aqua med særligt fokus på torsk nu sat i søen for at gøre dette. Projektet er finansieret af DHRTC.
Hvem ved – måske kan en række fisk fom fx torsk yngle der?
Du kan læse meget mere om det spændende projekt her.
nov 24, 2021 | Artikler, Biologi
Fiskelignende skabninger har beboet jorden i mere end 500 millioner år og har siden tilpasset sig næsten alle tænkelige vandmiljøer. Til sammenligning har de menneskelignende aber først rigtigt udviklet sig inden for de sidste 20 millioner år. Men hvilken evolutionær historie ligger bag den diverse gruppe af fisk, som i dag fascinerer så mange lystfiskere?
AF KASPER RAMKJÆR, ILLUSTRATION: CARSTEN MADSEN
De første fiskelignende dyr menes at være udviklet fra larverne af en organisme, som kunne ligne nutidens søpunge. For mere end 500 millioner år si[1]den udviklede disse larver en ”chorda”, som er en geleagtig afstivende struktur, der løber i dyrets længderetning. Dette muliggjorde svømmelignende bevægelser, da kroppen herved kunne bevæges fra side til side i stedet for bare at trækkes sammen. Således har den større bevægelighed nok været en evolutionær fordel på grund af bedre spredning i larvestadiet. Larven har sandsynligvis så givet ophav til hele dyrerækken chordata eller rygstrengsdyr, som bl.a. omfatter alle hvirveldyrene inklusiv fiskene. Denne første fiskelignende form repræsenteres bedst af nutidens lancetfisk. De formodes at have filtreret vandet med en gællelignende stuktur, mens de svømmede. Ellers havde de kun udviklet få øvrige fiskelignende strukturer. Men det første skridt mod nutidens fisk var taget…
Der var engang for længe, længe siden…
I tidsaldrene Kambrium og Ordovicium for 4-500 millioner år siden videreudvikles flere forskellige fiskelignende kæbeløse former. Nogle var pansrede skabninger og nogle ålelignende former med en form for tænder i svælget. Af disse træk ses nogle bevaret i vore dages slimål og lampretter. Som en tilpasning til vandfiltrationen udviklede disse former en række gællebuer, som muliggjorde en mere effektiv filtrering. Disse strukturer viser sig at have afgørende betydning for den videre evolution. De forreste to gællebuer udvikler sig til en form for kæber, som giver helt nye muligheder for fangst af større bytte. Dette ses i udpræget grad i kæbeapparater hos nutidige hajer.
Senere udvikler kæberne og en gællebue mere sig til avancerede kæbestrukturer samt høreknogler og tungeben, som det ses hos krybdyr, pattedyr og endda mennesker. Nogle af vores knogler i øret kan altså evolutionært spores tilbage til tidlige gællebuer. De øvrige gællebuer udvikler sig hos hajer og fisk til mere avancerede åndingsstrukturer – nemlig gæller. Yderligere dannes der parrede finner, hvilket øger navigationen betydeligt. På baggrund af ovenstående udvikles således former, der ligner vores bruskfisk – nemlig hajer og rokker. Disse adskiller sig fra benfiskene ved bl.a. at have et bruskskelet, ubevægelige finner, hudtænderr hele kroppen og manglende svømmeblære samt gællelåg.
Aborren hører til benfiskene.
Urhajer og benfisk
Hajerne er stærkt repræsenteret i fossile fund fra Jura- og Kridt-tiden fra 200 millioner år siden, men er nok udviklet så langt tilbage som for 400 millioner år siden. Benfisk findes også fossilt allerede for 3-400 millioner år siden. Disse ser ud til at være ferskvandsformer med svælgudposninger som tilpasninger til periodevis iltfattige forhold. Den australske lungefisk menes at ligne nogle af de tidligere benfisk. Senere udvikles de strålefinnede fisk, lungefiskene og de kvastfinnede fisk. Hos eksempelvis de strålefinnede fisk ses en række træk, som adskiller dem tydeligt fra hajerne. Lungerne, som hajer helt mangler, er i langt de fleste tilfælde omdannet til et hydrastatisk organ – også kaldet en svømmeblære, som sparer energi til at holde sig flydende. Hajerne kompenserer for dette ved store bæreflader på brystfinner og en stor fedtholdig lever. Samtidigt udvikles gællelåg, som kan bevæge vandet over gællerne, uden fisken flytter sig aktivt. Også ynglestrategien ændres mod mange mindre æg, og skellettet er lavet af ben i stedet for hajernes brusk. Yderligere bliver finnerne bevægelige og nogle med kraftige ben-stråler. Disse træk har nok været medvirkende til, at fiskene er en yderst succesfuld dyregruppe med mere end 20.000 arter. I dag er denne gruppe inddelt i velkendte ordner som eksempelvis sildefisk, laksefisk og karpefisk. Således mener man, at fiskene udvikle[1]de sig, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.
Da fiskene gik på land
Udviklingen stoppede naturligvis ikke med fiskene. I dag me[1]ner man, at de kvastfinnede fisk, hvor – så vidt vides – kun den blå fisk er tilbage, nok gav ophav til de landlevende dyr. Muligheden for at kravle på land, som eksempelvis gav beskyttelse fra farer i havet, har været en fordel og har åbnet op for udnyttelse af landjorden som et levested også. Således er padderne så opstået. Disse er stadig knyttet til vandet ved at skulle lægge æg her, mens krybdyrene har udviklet helt landlevende former ved at have æg, der ikke tørrer ud i luft – men det er en helt anden historie…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.
jun 11, 2021 | Artikler, Biologi
Danske lystfiskere er nervøse for konsekvenserne af den i Danmark nye IHN-virus, som pt findes i fem vandsystemer. Spørgsmålet er: Er er den reelt set en alvorlig trussel mod vores vilde laksefisk samt andre arter – og hvad kommer der til at ske i put and take vandene? Vi har talt med en af Danmarks førende eksperter i fiskesygdomme – Niels Jørgen Olsen, professor på DTU. Han lærer os også, hvordan vi kan se, om en fisk har fået IHN-virus.
AF JENS BURSELL
Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år. Undervejs har han spillet en aktiv rolle i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme i Danmark og resten af Europa, og han er leder af EU´s referencelaboratorium for fisk og skaldyrssygdomme. Hans team i ”Enhed for fisk og skaldyrsygdomme” beskæftiger over 20 dygtige eksperter som bedriver diagnostik, rådgivning og forskning i helse og sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr. Så – hvis der er nogen der for alvor har styr på IHN-virus – og de potentielle konsekvenser af det, så er det ham.
Vi har stillet ham 10 skarpe:
Status for udbredelse af IHN-virussen hos fisk i Danmark
1: Hvad er status lige nu med sygdommen. Hvor mange dambrug i hvor mange vandløb er berørt af det? Og hvor mange er lukket/under opsyn?
– Lige pt er IHN virus konstateret på 6 dambrug ved 4 vandløbssystemer og i en put&take sø ved et femte vandløbssystem, svarer han. – Disse anlæg er alle under offentligt tilsyn. På FVST hjemmeside kan man følge udviklingen og se hvilke åløb, som er blevet underlagt restriktioner.
Her kan du få et overblik over smitten med IHN-virus pt i Danmark. Kilde: Fødevarestyrelsen
2: Er der konstateret IHN hos vilde fisk i de berørte vandsystemer. Hvis ja – hvilke vandløb og hvilke vilde arter?
– IHNV er ikke konstateret i vilde fisk i Danmark, men der er heller ikke foretaget systematiske undersøgelser af vildfisk – idet Fødevarestyrelsen primært har fokuseret på Dambrug og put&take søer med kontakt til smittede dambrug, understreger han.
3: Hvis ja til 2) – er der pt konstateret død af vilde fisk pga IHN? Hvis ja – hvor og hvilke?
– Nej det er ikke konstateret og der foreligger kun ganske få oplysninger om IHN i vildfisk fra andre Europæiske lande der har haft sygdommen i flere år.
Hvor smitsom er IHN-virus?
4: Hvor smitsom er IHN under naturlige forhold, hvor der er langt imellem fiskene ifht et opdrætsanlæg, hvor der går mange fisk i en meget lille vandvolumen?
– Man må forvente at IHN virus er betydelig mere smitsom under dambrugsforhold end under naturlige forhold, da afstand mellem fisk er en væsentlig faktor, pointerer han. – I USA og Canada er det kendt at IHN virus primært smitter unge fisk, hvor en del overlevere bliver symptomfrie kroniske smittebærere, indtil de vandrer op for at gyde, hvor virus igen opformeres og udskilles i store mængder samt dermed viderebringes til næste generation.
5: Hvor nervøse skal vi være for at IHN kan smitte vores vilde fiskebestande på et niveau, hvor det kan få alvorlige konsekvenser for bestandene?
– Der er som sagt ingen tilgængelige rapporter om større virus udbrud i vilde fisk s.f.a. IHN i Europa, forklarer han. – Så umiddelbart tror jeg ikke, at det vil have så store konsekvenser for sundheden hos vilde fisk. Men vi kan desværre ikke sige noget med sikkerhed herom.
6: Kan IHN smitte alle vilde fiskearter – og kan de smitte i både fersk- og saltvand?
– Nej, modtagelige arter er laks og ørreder (Oncorrhynchus og Salmo arter) og herudover er kun gedder regnet for modtagelige, fortæller han. – Andre fiskearter kan muligvis være vektorer for virus, uden at de bliver smittet, dvs. at de kan bære virus og smitte andre fisk uden selv at blive syge. IHN virus kan smitte både i fersk- og i saltvand.
Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år.
Hvor farlig er IHN-virus for vores fiskearter?
7: Der er jo mange andre lande, hvor IHN i årevis har været udbredt – tilsyneladende uden alvorlige konsekvenser for vildfiskene (?). Er IHN i virkeligheden primært et problem, der relaterer mere til handelsmæssig blåstempling af opdrætsfisk end det gør til potentielt alvorlige problemer for vores vildfisk?
– IHN er en alvorlig sygdom for ørreder og laks under dambrugsforhold og er en lovomhandlet sygdom, man søger at bekæmpe eller holde på afstand i en række europæiske lande. En af virkemidlerne hertil er at begrænse flytning af modtagelige arter – herunder vildfisk. I Norge regnes IHN for en af de største trusler for lakseopdrættet. Konsekvenserne for spredning til lakseindustrien vil være meget betydelige – og muligvis også for de vilde laks
8: Hvor farlig er IHN for de fisk som er i put and take søerne? Og hvad kan det have af konsekvenser, hvis de er smittet?
– IHN virus smitter primært mindre fisk (under 50-100 g), hvor fisk i put & take søer normalt er større. I det første anlæg hvor IHN er konstateret, var der dog fisk med kliniske symptomer som fx blege gæller og blødninger i gæller samt indre organer, og det blev rapporteret at fiskene gik dårligt. Det kan få konsekvenser for disse søer, hvis Danmark (forhåbentligt) igen vil opnå status som IHN frit land. Det vil blandt andet betyde, at de kun må få tilført fisk fra godkendte smittefri dambrug, samt at de må tage specielle forholdsregler med hensyn til behandling af de fisk, som der opfiskes. I kendt positive anlæg må det vurderes hvordan fiskene kan udfiskes før de besættes med nye fisk. Men det er Fødevarestyrelsen, der i henhold til lovgivningen kommer til at udstikke retningslinjerne, mens vi giver styrelsen faglige råd om sygdommen og dens håndtering.
9: Hvor nervøse skal put and take ejerne være for deres forretning – og hvor lange er udsigterne til, at put and take fiskerne igen kan fiske frit i de forskellige søer?
– Det kan jeg ikke svare på nu – det bliver op til Fødevarestyrelsen at tage de beslutninger, svarer han.
Desinfektion af fiskegrej
10: Hvad tænker du om desinfektion af fiskegrej for at hindre yderligere spredning ag sygsommen? – er det effektivt? – og er der andet man kan gøre?
– Desinfektion af fiskeudstyr vil være effektivt. Virus er følsom overfor varme, så opvarmning til f.eks. over 35 grader vil også være effektivt. I restriktionszonerne er det vigtigt at følge FVSTs vejledninger. Størst risiko vil være levende agn, f.eks. hvis man fanger en fisk i et vandløb og bruger den eller dele af den som agn i et andet vandløb samt opskæring af smittede fisk, fordi virusudskillelsen vil være høj i sådanne fisk. Derfor bør man rense sine fisk hvor den er fanget eller hjemme. Uden for zonerne er det også klogt at opbygge nogle gode vaner med altid at vaske sit grej og støvler og net, slutter han.
Her kan du se de mest almindelige symptomer på IHN-virus i fisk – her en regnbueørred.
Niels Jørgen Olesens råd til de danske lystfiskere:
- Undgå så vidt muligt at fiske ved mere end et vandsystem af gangen og bevæg dig så vidt muligt nedstrøms.
- Rens ikke gedder, ørreder eller laks før du kommer hjem eller alternativt kun, hvor du har fanget den.
- Sørg for at få en god vane med at vaske dit grej med varm sæbevand. Skyl med poste vand før og grundigt efter.
- Tjek din fangst for blødninger og symptomer på IHN (se beskrivelse på FVSTs hjemmeside eller DTU Aquas hjemmeside) og kontakt os eller Fødevarestyrelsen, hvis du har mistanke om, at de kan være smittede. Tag gerne et billede af symptomerne.
Billeder taget af dyrlæge Thomas Clausen af en regnbueørred med IHN fra en put & take sø, bemærk de blege, næsten grålige gæller med små punktformige blødninger i gællerne.
– plus de små blødninger i fedtet omkring organer.
mar 26, 2021 | Nyheder
DTU Aqua er med i et projekt, der laver et idékatalog om biodiversitet og fisk i havne. Meningen er, at dette skal give bygherrer, planlæggere, rådgivere og lokale folk viden og værktøjer til bæredygtigt byggeri, der fremmer livet i havnene. Projektet kan forhåbentlig bidrage til at udvikle rekreativt fiskeri i danske havne.
– Der er mange, der fangede deres første fisk på en havn eller fra en jolle tæt ved en havn, lyder det på fiskepleje.dk. – Der er måske også mange, der har oplevet, at fiskeriet er gået tilbage. DTU Aqua deltager nu i et projekt, der udarbejder et idékatalog om, hvordan vi får mere hav-natur i havnene. Kataloget vil illustrere, hvad bygherrer, arkitekter, planlæggere, rådgivere og lokale folk kan gøre for at understøtte livet under havoverfladen. Det gælder især i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende havneområder. Projektet hedder “Byudvikling og blå biodiversitet” og støttes af Velux Fonden. Projektet ledes af Bygherreforeningen. Desuden deltager virksomheden Habitats, Marint Kundskapscenter i Malmø og DTU Aqua.
– Livet under overfladen ved danske havne kan forbedres, og i disse år sker der omfattende ændringer i, hvordan havnene ser ud og bruges. Både i København, Aarhus, Vejle, Kolding og Aalborg udvikles havnene hurtigt. Byggerierne inddrager sjældent, hvordan de kan bidrage til et forbedret havmiljø. Men der er et kæmpe potentiale i, at byggerierne overvejer, hvordan de kan fremme biodiversiteten og levestederne for fiskene.
– For at udnytte potentialet er det vigtigt at udvikle praktiske metoder, hvor livet i havet inkluderes i byudviklingen. Det kan handle om at give fiskene bedre levesteder som f.eks. muslingerev, tangskove eller områder, hvor de kan yngle, siger seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua.
Du kan læse meget mere om det spændende projekt her.
