sep 3, 2023 | Nyheder
Rekordudvalget har afholdt sit sommermøde i Ishøj den 30. august 2023. Der var indkommet hele 29 rekordansøgninger denne gang. Af disse blev de 23 godkendt. 7 af rekorderne var slået igen allerede inden mødet, så det samlede resultat blev 16 nye officielle rekorder. Det drejer sig om følgende:
All-tackle-rekorder:
Tyndlæbet multe på 0,94 kg
Længderekorder:
Lange på 169 cm
Lubbe på 101 cm
Tyndlæbet multe på 45 cm
Put and take-rekorder:
Belugastør på 80,5 kg
Glatstør på 3,7 kg
Sibirisk stør på 31,85 kg
Mikrorekorder:
Almindelig tangnål på 24,9 cm
Kortfinnet fløjfisk på 10,7 cm
Lerkutling på 5,2 cm
Lille fjæsing på 17,1 cm
Lille tangnål på 18,7 cm
Sandkutling på 9,3 cm
Småmundet gylte på 17,5 cm
Sortkutling på 14,9 cm
Ålekvabbe på 35,5 cm
Du kan læse mere om rekorderne og hvem der har fanget dem her.
Rekordbeviserne vil blive udsendt elektronisk til de nye rekordindehavere hurtigst muligt, men på grund af vanskeligheder med overdragelsen af filerne fra afdøde Bjarne Lehné, kan der gå lidt tid, før det kan lade sig gøre.
aug 2, 2023 | Nyheder
– Min bror plejer at tage til et nyt sted i Norge med nogle venner hvert år. Vi er alle sammen Østrigere, og har boet i København i 25 år nu. I år sagde jeg ja til at tage med, både fordi jeg havde tid samt penge, og fordi årets AirBnB hytte bare så for fed ud. Sådan lyder det fra Hans Froschauer.
– Vi havde 10 dage i nærheden af Kjøpstad – omkring en time i bilen syd for Bodø. Som indledning vil jeg sige, at det var den bedste fisketur jeg nogensinde har været på. Vores hytte med rigelig plads til 5 gutter lå lige ud til vandet, og ud over jacuzzi på terrassen, egen strand og to både – en robåd og en motorbåd – oplevede vi en uge med 28C og solskin nord for polarcirklen. Det sker ifølge de lokale så godt som aldrig, og på grund af midnatsolen havde vi solskin 24 timer i døgnet.
– Vi fiskede en del i nærheden af hjemmet, mest fra en af bådene, og skulle ikke længere ud end 30-40 meter for at få 8-20meter dyb vand. Hver anden dag kørte vi ture med fiskegrejet i bilen til bl.a. en dæmning oppe ved en gletsjer, hvor jeg fiskede ørreder. Der var også en hule, og verdens bedste makrel spot med full house på sabiki-taklet i hver eneste kast – og det fra kysten.
Hans Froschauer med sin fine sej fra Nordnorge.
– Ud over ørred og makrel blev det også til masser af fine torsk, nogle massive helleflyndere samt store, aggressive kuller. En af dagene, på en lækker aftentur med vores båd i solskin selv efter klokken 23 var vi lige ved at runde af og tage hjem til de andre for at få os nogle Isbjørne Øl, som var vores standard forplejning deroppe. – Et sidste kast, tænkte jeg, mens jeg lod min Westin CreCraw jig på offset-krog med et 18g Cheburaska hoved hænge lidt ud i vandet, mens vi sejlede hjem. Og så kom biddet. Jeg ku’ med det samme mærke, at det ikke var en torsk. Det var noget som kæmpede virkeligt aggressivt. En helleflynder, tænkte jeg i første omgang. Efter lidt fight og flere ture ned til bunden kom den dog op ved siden af båden, og det viste sig at være en rigtig flot sej på 76cm.
– Selv om vi fik større og tungere helleflyndere i løbet af ugen, var denne sej min absolutte yndlingfangst. Det var den første og den største sej jeg fik – og den smagte fantastisk på grillen dagen efter! For gear-nørdene bruger jeg en Abu Revo Beast som mit standardhjul med en SG XLNT2 8,6 fod stang med 30-80g kastevægt.
Glade dage og havblik på fjoden.
På turen fik de gæve gutter fra Østrig også en del fine flyndere som denne.
dec 22, 2021 | Nyheder
Det myldrer af liv på og ved fundamenterne fra borplatformene på Nordsøen. Når borekoncessionerne på Nordsøen udløber om 30 år, skal de principielt set sløjfes, men hvorfor ikke beholde dem og bruge dem som oplagte kunstige rev, der kan fungere som et tiltrængt fristed for en lang række arter – inklusiv mange af vores vigtige arter som fx torsk?
Biologerne mener der er masser af liv omkring de 67 boreplatformsfundamenter, der står i Nordsøen, men ingen har endnu dokumenteret betydningen for fisk og fiskeri i den danske del af Nordsøen. Derfor er et nyt 3-årigt projekt på DTU Aqua med særligt fokus på torsk nu sat i søen for at gøre dette. Projektet er finansieret af DHRTC.
Hvem ved – måske kan en række fisk fom fx torsk yngle der?
Du kan læse meget mere om det spændende projekt her.
jun 11, 2021 | Artikler, Biologi
Danske lystfiskere er nervøse for konsekvenserne af den i Danmark nye IHN-virus, som pt findes i fem vandsystemer. Spørgsmålet er: Er er den reelt set en alvorlig trussel mod vores vilde laksefisk samt andre arter – og hvad kommer der til at ske i put and take vandene? Vi har talt med en af Danmarks førende eksperter i fiskesygdomme – Niels Jørgen Olsen, professor på DTU. Han lærer os også, hvordan vi kan se, om en fisk har fået IHN-virus.
AF JENS BURSELL
Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år. Undervejs har han spillet en aktiv rolle i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme i Danmark og resten af Europa, og han er leder af EU´s referencelaboratorium for fisk og skaldyrssygdomme. Hans team i ”Enhed for fisk og skaldyrsygdomme” beskæftiger over 20 dygtige eksperter som bedriver diagnostik, rådgivning og forskning i helse og sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr. Så – hvis der er nogen der for alvor har styr på IHN-virus – og de potentielle konsekvenser af det, så er det ham.
Vi har stillet ham 10 skarpe:
Status for udbredelse af IHN-virussen hos fisk i Danmark
1: Hvad er status lige nu med sygdommen. Hvor mange dambrug i hvor mange vandløb er berørt af det? Og hvor mange er lukket/under opsyn?
– Lige pt er IHN virus konstateret på 6 dambrug ved 4 vandløbssystemer og i en put&take sø ved et femte vandløbssystem, svarer han. – Disse anlæg er alle under offentligt tilsyn. På FVST hjemmeside kan man følge udviklingen og se hvilke åløb, som er blevet underlagt restriktioner.
Her kan du få et overblik over smitten med IHN-virus pt i Danmark. Kilde: Fødevarestyrelsen
2: Er der konstateret IHN hos vilde fisk i de berørte vandsystemer. Hvis ja – hvilke vandløb og hvilke vilde arter?
– IHNV er ikke konstateret i vilde fisk i Danmark, men der er heller ikke foretaget systematiske undersøgelser af vildfisk – idet Fødevarestyrelsen primært har fokuseret på Dambrug og put&take søer med kontakt til smittede dambrug, understreger han.
3: Hvis ja til 2) – er der pt konstateret død af vilde fisk pga IHN? Hvis ja – hvor og hvilke?
– Nej det er ikke konstateret og der foreligger kun ganske få oplysninger om IHN i vildfisk fra andre Europæiske lande der har haft sygdommen i flere år.
Hvor smitsom er IHN-virus?
4: Hvor smitsom er IHN under naturlige forhold, hvor der er langt imellem fiskene ifht et opdrætsanlæg, hvor der går mange fisk i en meget lille vandvolumen?
– Man må forvente at IHN virus er betydelig mere smitsom under dambrugsforhold end under naturlige forhold, da afstand mellem fisk er en væsentlig faktor, pointerer han. – I USA og Canada er det kendt at IHN virus primært smitter unge fisk, hvor en del overlevere bliver symptomfrie kroniske smittebærere, indtil de vandrer op for at gyde, hvor virus igen opformeres og udskilles i store mængder samt dermed viderebringes til næste generation.
5: Hvor nervøse skal vi være for at IHN kan smitte vores vilde fiskebestande på et niveau, hvor det kan få alvorlige konsekvenser for bestandene?
– Der er som sagt ingen tilgængelige rapporter om større virus udbrud i vilde fisk s.f.a. IHN i Europa, forklarer han. – Så umiddelbart tror jeg ikke, at det vil have så store konsekvenser for sundheden hos vilde fisk. Men vi kan desværre ikke sige noget med sikkerhed herom.
6: Kan IHN smitte alle vilde fiskearter – og kan de smitte i både fersk- og saltvand?
– Nej, modtagelige arter er laks og ørreder (Oncorrhynchus og Salmo arter) og herudover er kun gedder regnet for modtagelige, fortæller han. – Andre fiskearter kan muligvis være vektorer for virus, uden at de bliver smittet, dvs. at de kan bære virus og smitte andre fisk uden selv at blive syge. IHN virus kan smitte både i fersk- og i saltvand.
Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år.
Hvor farlig er IHN-virus for vores fiskearter?
7: Der er jo mange andre lande, hvor IHN i årevis har været udbredt – tilsyneladende uden alvorlige konsekvenser for vildfiskene (?). Er IHN i virkeligheden primært et problem, der relaterer mere til handelsmæssig blåstempling af opdrætsfisk end det gør til potentielt alvorlige problemer for vores vildfisk?
– IHN er en alvorlig sygdom for ørreder og laks under dambrugsforhold og er en lovomhandlet sygdom, man søger at bekæmpe eller holde på afstand i en række europæiske lande. En af virkemidlerne hertil er at begrænse flytning af modtagelige arter – herunder vildfisk. I Norge regnes IHN for en af de største trusler for lakseopdrættet. Konsekvenserne for spredning til lakseindustrien vil være meget betydelige – og muligvis også for de vilde laks
8: Hvor farlig er IHN for de fisk som er i put and take søerne? Og hvad kan det have af konsekvenser, hvis de er smittet?
– IHN virus smitter primært mindre fisk (under 50-100 g), hvor fisk i put & take søer normalt er større. I det første anlæg hvor IHN er konstateret, var der dog fisk med kliniske symptomer som fx blege gæller og blødninger i gæller samt indre organer, og det blev rapporteret at fiskene gik dårligt. Det kan få konsekvenser for disse søer, hvis Danmark (forhåbentligt) igen vil opnå status som IHN frit land. Det vil blandt andet betyde, at de kun må få tilført fisk fra godkendte smittefri dambrug, samt at de må tage specielle forholdsregler med hensyn til behandling af de fisk, som der opfiskes. I kendt positive anlæg må det vurderes hvordan fiskene kan udfiskes før de besættes med nye fisk. Men det er Fødevarestyrelsen, der i henhold til lovgivningen kommer til at udstikke retningslinjerne, mens vi giver styrelsen faglige råd om sygdommen og dens håndtering.
9: Hvor nervøse skal put and take ejerne være for deres forretning – og hvor lange er udsigterne til, at put and take fiskerne igen kan fiske frit i de forskellige søer?
– Det kan jeg ikke svare på nu – det bliver op til Fødevarestyrelsen at tage de beslutninger, svarer han.
Desinfektion af fiskegrej
10: Hvad tænker du om desinfektion af fiskegrej for at hindre yderligere spredning ag sygsommen? – er det effektivt? – og er der andet man kan gøre?
– Desinfektion af fiskeudstyr vil være effektivt. Virus er følsom overfor varme, så opvarmning til f.eks. over 35 grader vil også være effektivt. I restriktionszonerne er det vigtigt at følge FVSTs vejledninger. Størst risiko vil være levende agn, f.eks. hvis man fanger en fisk i et vandløb og bruger den eller dele af den som agn i et andet vandløb samt opskæring af smittede fisk, fordi virusudskillelsen vil være høj i sådanne fisk. Derfor bør man rense sine fisk hvor den er fanget eller hjemme. Uden for zonerne er det også klogt at opbygge nogle gode vaner med altid at vaske sit grej og støvler og net, slutter han.
Her kan du se de mest almindelige symptomer på IHN-virus i fisk – her en regnbueørred.
Niels Jørgen Olesens råd til de danske lystfiskere:
- Undgå så vidt muligt at fiske ved mere end et vandsystem af gangen og bevæg dig så vidt muligt nedstrøms.
- Rens ikke gedder, ørreder eller laks før du kommer hjem eller alternativt kun, hvor du har fanget den.
- Sørg for at få en god vane med at vaske dit grej med varm sæbevand. Skyl med poste vand før og grundigt efter.
- Tjek din fangst for blødninger og symptomer på IHN (se beskrivelse på FVSTs hjemmeside eller DTU Aquas hjemmeside) og kontakt os eller Fødevarestyrelsen, hvis du har mistanke om, at de kan være smittede. Tag gerne et billede af symptomerne.
Billeder taget af dyrlæge Thomas Clausen af en regnbueørred med IHN fra en put & take sø, bemærk de blege, næsten grålige gæller med små punktformige blødninger i gællerne.
– plus de små blødninger i fedtet omkring organer.
mar 26, 2021 | Nyheder
DTU Aqua er med i et projekt, der laver et idékatalog om biodiversitet og fisk i havne. Meningen er, at dette skal give bygherrer, planlæggere, rådgivere og lokale folk viden og værktøjer til bæredygtigt byggeri, der fremmer livet i havnene. Projektet kan forhåbentlig bidrage til at udvikle rekreativt fiskeri i danske havne.
– Der er mange, der fangede deres første fisk på en havn eller fra en jolle tæt ved en havn, lyder det på fiskepleje.dk. – Der er måske også mange, der har oplevet, at fiskeriet er gået tilbage. DTU Aqua deltager nu i et projekt, der udarbejder et idékatalog om, hvordan vi får mere hav-natur i havnene. Kataloget vil illustrere, hvad bygherrer, arkitekter, planlæggere, rådgivere og lokale folk kan gøre for at understøtte livet under havoverfladen. Det gælder især i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende havneområder. Projektet hedder “Byudvikling og blå biodiversitet” og støttes af Velux Fonden. Projektet ledes af Bygherreforeningen. Desuden deltager virksomheden Habitats, Marint Kundskapscenter i Malmø og DTU Aqua.
– Livet under overfladen ved danske havne kan forbedres, og i disse år sker der omfattende ændringer i, hvordan havnene ser ud og bruges. Både i København, Aarhus, Vejle, Kolding og Aalborg udvikles havnene hurtigt. Byggerierne inddrager sjældent, hvordan de kan bidrage til et forbedret havmiljø. Men der er et kæmpe potentiale i, at byggerierne overvejer, hvordan de kan fremme biodiversiteten og levestederne for fiskene.
– For at udnytte potentialet er det vigtigt at udvikle praktiske metoder, hvor livet i havet inkluderes i byudviklingen. Det kan handle om at give fiskene bedre levesteder som f.eks. muslingerev, tangskove eller områder, hvor de kan yngle, siger seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua.
Du kan læse meget mere om det spændende projekt her.
feb 24, 2021 | Nyheder
WWF – World Wildlife Foundation – har netop udgivet en stor rapport – ”The Worlds Forgotten Fishes” i samarbejde med bl.a. IUCN, Global Wildlife Conservation, Conservation International, World Fishmigration Foundation, Fisheries Conservation, Alliance for Freshwater Fish og en række andre miljøorganisationer.
Målet er at sætte et tiltrængt fokus på at bevare alle de mange spændende fiskearter, som så ofte glemmes, fordi det er nogle arter, man normalt ”ikke ser” på samme måde som fx fugle og pattedyr. Men – fiskene er selvfølgelig mindst lige så vigtige for økosystemerne, som de dyr vi ser på land og i luften – og er mindst lige så vigtige for at opretholde en høj biodiversitet.
I rapporten fremhæves bæredygtigt lystfiskeri som en af de faktorer, der faktisk er – og fortsat kan være med til at bevare vores fiskebestande, fordi lystfiskerne ofte er de første til at spotte problemerne – og proaktivt gøre noget ved dem. Eller som WWFs fiskeambassadør Marina Gibson skriver: ”Angling also brings responsibility as anglers are the eyes and ears of the river, and the voices of the fishes themselves.”
Fiskeafsnittet afsluttes med ordene ”However, anglers as a whole still punch way below their collective weight when it comes to advocating for the future of freshwater fish. Imagine if all the world’s anglers – tens of millions of them – cast their voices in support of efforts to reverse the collapse in freshwater fish. They would certainly hook the attention of some key decision makers.”
Det er ofte de store rovfisk, der udryddes først – hvilket i Danmark har udmøntet sig i at bestandene af bl.a. ørred, laks, sandart, atlantisk stør og malle blev decimeret og/eller udryddet mange steder i perioden op til 17-1800 tallet. I Danmark har der i årtier været et ensidigt og unuanceret fokus på ørred og laks, hvor de andre truede og/eller udrydde arter har været stort set glemt. Vi må håbe at denne nye rapport kan være med til at vende udviklingen, så det fremover ikke kun er vores ørred og laksbestande, man gør en seriøs indsats for at ophjælpe.
