sep 27, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Efterår er sildetid på Øresund, og det er lige nu, at der er allerflest af de helt store høstsild, der egner sig perfekt til julefrokosternes kulinariske specialiteter. Flere af turbådene – eksempelvis Arresø og Havstrygeren fra Spar Lystfiskeri, afholder deciderede sildeture, men selvom du er ude på en normal tur, er der ofte så mange sild, at de let kan fanges selv når skipper ikke går decideret efter dem.
Sildene står normalt et sted mellem bunden og midt vandet – og det er på ingen måde svære at fange med et sildeforfang med 3-5 ”sildefluer” og en 150-250 grams pirk for enden afhængigt at hvor dybt fiskene står – samt hvor meget strøm der er.
Inden for en uges tid publicerer vi på Fisk & Fris YouTube en ny video med masser af tips og inspiration til det hyggelige sildefiskeri fra turbåd på Øresund. Husk at du kan abonnere gratis på Fisk & Fris Youtube.
Du kan booke sildeture med Spar Lystfiskeri her.
maj 12, 2022 | Nyheder
De to populære turbåde Havstrygeren og Arresø, der tidligere har sejlet i 47 år under Peter Øllgaard og Elida Fishing, er netop overtaget af Spar Lystfiskeri. – Det, at vi har overtaget de to gode skibe, kommer i praksis ikke til at betyde noget for den daglige drift, siger Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. – Skibene kommer nemlig til at sejle fuldstændig, som de plejer fra Helsingør – efter de urgamle traditioner, som alle skibets gæster har været så glade for i mange, mange år. Eller sagt på en anden måde – det bliver kørt videre på den gode måde lige i Peter Øllgaards ånd. Det vil stadig være skipper “Dyt” der sejler Havstrygeren og Karsten Kure, som sejler Arresø.
I overgangsfasen, hvor bookingsystemet for Havstrygeren og Arresø endnu ikke er kommet op på sparlystfiskeri.dk, kan der bookes både på Elidas gamle nummer, som er 20 32 07 24 samt telefonnummeret for Spar Lystfiskeri, der er 40 30 75 44.
apr 11, 2022 | Nyheder
Som du har kunnet læse om i Fisk & Fri, afholdt Naturstyrelsens Jens Bjerregaard Christensen i starten af april et dialogmøde med lokale kræfter fra Halsnæs Kommune, der var interesseret i at genopstarte erhvervsfiskeriet på landets største sø på Nordsjælland – Arresø.
– Mødet er ifølge Frederiksborg Amts Avis endt med, at Kim Jensen, som vi fornylig interviewede på Fisk & Fri – har kastet håndklædet i ringen. I avisen citeres han for følgende: – Der er ingen tvivl om at mig og flere af de andre gik fra mødet medskuffen ned, for vi havde forestillet os, at man i det mindste kunne forsøge sig med et udbud på sandart på de præmisser, hvor det nu kan lade sig gøre, og så kunne man se, om der var nogle erhvervsfiskere, der viste interesse. Men det var Naturstyrelsen ikke interesseret i. Nu er den fra vores side lukket. For som udgangspunkt, så kan jeg ikke se, at vi kan gøre så meget mere, når det er en statslig institution, vi er oppe imod.
Så langt så godt. Desværre er bolden reelt set kun skudt til hjørne, for dybest set er situationen den samme, som den var før: NST, som forvalter fiskeriet, vil ikke afvise, at de fremover vil tillade erhvervsfiskeri, når der igen kommer en stor årgang af sandart. Og eftersom Naturstyrelsens rådgivere – DTU Aqua – stadig anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – tilsyneladende uden at kunne underbygge det fagligt, kan vi blot frygte det værste. DSF vil tilsyneladende ikke kommentere DTU Aquas faglighed i denne sag, hvormed organisationen – hvis den fastholder sin kurs – i praksis har givet sig selv mundkurv på.
Vi har forsøgt at få et interview med skovrider Jens Bjerregaard Christensen, men Naturstyrelsen er pt på Påskeferie. Her på Fisk & Fri følger vi nøje med i udviklingen ved Arresø – og vender retur med mere info efter påske.
Du kan læse om Jens Bursell´s debatindlæg mod erhvervsfiskeriet i Arresø i Frederiksborg Amts Avis her.
Læs om DSFs debaitindlæg om erhvervsfiskeriet på Arresø på facebookgruppen “Talerør for Danmarks Sportsfiskerforening” – den 8 marts.
apr 4, 2022 | Artikler, Miljø og debat
Lokale kræfter ønsker erhvervsfiskeriet på Arresø genoptaget, hvilket på lang sigt potentielt set kan blive til skade for både sandartbestanden, vandets kvalitet, de lokale erhvervsdrivende og de mange lystfiskere, der kunne have haft glæde af et godt fiskeri i Arresø.
Erhvervsfiskeriet på Arresø skal genoptages. Sådan lyder det fra byrådsmedlem Kim Jensen (C) fra Halsnæs Kommune. Fisk & Fri har stillet ham syv relavante spørgsmål, som han besvarer – og så får han naturligvis et par ord med på vejen.
AF JENS BURSELL
ARRESØ er i en ringe forfatning – både hvad angår vandkvalitet og fiskebestande. Faktisk står det så slemt til, at søen er klassificeret som havende ”dårlige økologisk tilstand. Ved udgangen af 2021 stoppede den tidligere erhvervsfisker koncession på Arresø, men det udelukker ikke, at erhvervsfiskeriet efter sandart kan blive genoptaget.
Sandarten bidrager som andre rovfisk til de kaskadeprocesser, hvor fredfisk holdes nede, så der er tilstrækkelige mængder af zooplankton til at nedgræsse algerne, hvilket igen bidrager til at holde vandet klart. Et fortsat erhvervsfiskeri, hvor mange rovfisk fjernes risikerer derfor at gøre det endnu sværere at nå i mål med EU´s Vandrammedirektiver, hvor Danmark har forpligtet sigt til, at blandt andet Arresø skal have ”god økologisk tilstand” inden 2027.
Byrådsmedlem vil have erhvervsfiskeriet retur til Arresø
Kim Jensen – byrådsmedlem i de konservative, vil have erhvervsfiskeriet tilbage til Arresø. Vi har i den anledning stillet ham syv spørgsmål, som han har besværet, hvorefter han får en opfølgende kommentar med på vejen:
FISK & FRI: Forklar kort hvorfor du mener, at erhvervsfiskeriet skal retur til Arresø.
– Kulturhistorie, arbejdspladser, økonomi, og det at være at være klar til at iværksætte biomanipulation, svarer Kim Jensen.
FISK & FRI: Jo tak – erhvervsfiskeri på Arresø vil kunne deltidsbeskæftige 1-2 mand. Det skal ses i forhold til den potentielt set kæmpestore rekreative og socioøkonomiske gevinst, der kunne være ved at attraktivt lystfiskeri, som vil generere indtægter lokalt ved fx salg af grej, indkøb, restaurantbesøg, overnatninger og meget andet – både fra danske lystfiskere og udenlandske turister.
Det er vist masser af gange at dyre biomanipulationer ikke hjælper på den lange bane, eftersom søerne efter 2-3 år normalt falder tilbage til deres oprindelige uklare tilstand. Men når først man har biomanipuleret og fjernet store mængder af fredfisk, så har man samtidig fjernet byttegrundlaget for rovfiskene og bragt naturen endnu mere ud af balance.
Erhvervsfiskeren fra Arresø har igennem mange år haft base her ved Ågabet i Frederiksværk.
Arresø & EU´s Vandrammedirektiver
Fisk & Fri: Anderkender du Danmarks forpligtelser til at leve op til EUs Vandrammedirektiv inden den fastsatte skræring i 2027? – og mener du det er vigtigt?
– Ja – det er en EU –forpligtigelse, siger Kim.
Fisk & Fri: I følge EUs Vandrammedirektiver skal Arresø leve op til “God økologisk tilstand” inden 2027. Pt er tilstanden “Dårlig”. Der er således meget, meget langt til at nå i mål med disse målsætninger. Hvad mener du kommunerne omkring Arresø skal gøre for at leve op til forpligtelserne i EUs Vandrammedirektiver?
– Ja, kommunerne skal sætte mere fart i gennemførelsen af seperatkloakering, og derved mindske mængden af vand til renseanlæggene, og dermed også forureningen af Arresø, forklarer han.
Rovfiskene og den økologiske balance i Arresø
Fisk & Fri: Er du bekendt med, at rovfisk som fx sandart æder fredfisk, der spiser zooplankton, som æder alger – og at når der bliver færre rovfisk, så kommer der flere alger, fordi større mængder fredfisk nedgræsser den zooplankton, der skulle have spist algerne?
– Ja – sandarten tager ikke de store fredfisk, svarer han. – Og som søen får det bedre, er der fremgang i bestanden af gedder og aborre, hvor især aborren er meget effektiv.
Fisk & Fri: Det er korrekt, at sandart ikke tager de helt store fredfisk i fuldvoksne eksemplarer, men alle fredfisk starter som yngel og vokser sig større, hvormed en sund og velvoksen sandartbestand naturligvis kan gøre et solidt indhug i alle arter af fredfisk, eftersom de spiser de større arter af fredfisk, mens de endnu er små, hvormed der også vil blive færre store fredfisk af den simple grund, at de spises inden de bliver store.
Fisk & Fri: Kan du se pointen i, at når man giver grønt lyst til en erhvervsfisker, der målrettet går efter store mængder rovfisk – i Arresø vil det være sandart, så modarbejder man målsætningeren i EUs Vandrammedirektiv? – dels fordi det bliver endnu sværere at opnå mere klart vand – og dels fordi færre rovfisk giver et lavere fiskeindex og dermed en lavere “score” på skalaen for økologisk tilstand.
– Nej, svarer Kim. – Der var nogle få år med meget stor bestand af sandart, men de sidste 18 år har der ikke været særlig store fangster. Ifølge biologerne fra DTU Aqua vil et sandartfiskeri på mere end det dobbelte af det nuværende ikke betyde overfiskeri i en sø af Arresø størrelse.
Fisk & Fri: Overfiskeri er et meget relativt begreb. DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af gode sandartårgange på trods af, at man efterfølgende har set en nedgang i vandets klarhed – samt har haft et elendigt fiskeri i mange år efter. Så hverken termer som ”ikke overfiskeri” eller bæredygtigt fiskeri betyder nødvendigvis, at det der foregår, er det bedste for hverken søen som helhed eller bestanden. Det betyder i praksis blot, at fiskeriet er på et niveau, hvor bestanden overlever og ikke udryddes helt.
Et godt lystfiskeri efter sandart ville kunne tiltrække en masse lystfiskere til Arresø. I dag er der stort set ingen, fordi fiskeriet har været elendigt siden erhvervsfiskeren bortfiskede 200 tons sandart fra søen i perioden 2002-2004.
Lystfiskeriets rekreative og socioøkonomiske værdi
Fisk & Fri: Lystfiskeriet på Arresø har i mange år været elendigt, siden erhvervsfiskeren i starten af 00´erne bortfiskede i omegnen af 200 tons sandart fra en stor årgang. Anderkender du, at en stor og sund bestand af fx sandart vil have en stor rekreativ værdi – ikke blot for områdets beboere men også for tilrejsende lystfiskere fra hele Sjælland – og måske også andre dele af landet?
Der er lavet utallige undersøgelser der viser, at lystfiskerfangede fisk rent socioøkonomisk er langt mere værd end erhvervsfangede fisk. Hvis du gerne vil skabe lokale indtægter og arbejdspladser til beboerne i området – hvad tror du så giver samfundet mest værdi: En enkelt erhvervsfisker – eller en sø med masser af fisk, der kan fanges ikke blot af lokale lystfiskere, men også at tilrejsende lystfiskerturister, hvis familier lægger penge på alt fra overnatninger og restauranter – til museumsbesøg og shoppingture?
– Jeg er ikke bekendt med de utallige undersøgelser der viser lystfiskerfangede fisk socialøkonomisk har større værdi end erhvervsfangede, siger Kim. – Der er siden fiskeriet stoppet risiko for større importerede sandart fra udlandet. Forpagtningsafgiften til staten var i de gode år op til 1 million kroner. Det har altid været tilladt at lystfiske i Arresø, men ikke at sejle med motor på søen. Imidlertid blev der i 2016 givet tilladelse til at, indtil 10 både ejet af lystfiskerforeninger måtte sejle med motor. Det er ikke hver dag, at man ser mere end en lystfiskerbåde på søen, så umiddelbart vil jeg mene at interessen er begrænset. Dette dog sagt ud fra et udokumenteret synspunkt.
Fisk & Fri: Jo der er lavet adskillige undersøgeler verden over der viser, at stangfangede fisk normalt er betydeligt mere værd for samfundet. Et løst overblik over dette blot for dansk fiskeri finder du her.
Her kan du se, at den socioøkonomiske værdi et kilo gedde – af DTU Aqua skønnes at være 1200 kroner kiloet. Til sammenligning får en erhvervsfisker cirka 50 kroner kiloet. Sandarten hjemtager en næsten dobbelt så høj pris – men mon ikke selve forholdstallene er nogenlunde det samme. Så jo – der er super god dokumentation for at stangfangede fisk er mere værd for samfundet.
Du skriver, at der ikke er mange, som fisker på søen. Ja det har du fuldstændig ret i. Det siger sig selv, at når fiskeriet har været elendigt i næsten 20 år – så er der efterhånden ikke mange lystfiskere, som gider at fiske der mere. Siden de store sandartårgange blev nedfisket benhårdt af erhvervsfiskeren i 2002-04 har lystfiskeriet været elendigt. Lod man sandartbestanden udvikle sig naturligt på en sø fri for erhvervsfiskeri, kunne der i stedet bliver et fantastisk lystfiskeri, der ville være til glæde for naturen, vandkvaliteten samt en hel masse lystfiskere – og samtidig give en potentiel stor socioøkonomisk gevinst for lokalområdet.
apr 3, 2022 | Nyheder
Den gamle koncession på erhvervsfiskeri i landets største sø – Arresø udløb ved udgangen af 2021. Men – det betyder ikke, at en ny koncession ikke kan udbydes samt måske være lige om hjørnet. For et stykke tid siden foreslog byrådsmedlem Kim Jensen (K) fra Halsnæs Kommune, at erhvervsfiskeriet skulle genoptages, og det er netop dette forslag, som i morgen skal diskuteres på et dialogmøde mellem Naturstyrelsen samt politikere fra Gribskov og Halsnæs Kommune.
I den anledning har jeg medvirket i et interview i Frederiksborg Amts Avis i går lørdag den 2 april, hvor jeg giver mig bud på, hvorfor det er så vigtigt at få stoppet erhvervsfiskeriet permanent – til glæde for sandartbestanden, vandkvaliteten, de lokale erhvervsdrivende og alle de mange lystfiskere, som vil kunne få meget mere glæde ud af en sø i sund økologisk balancere med mange flere rovfisk.
Arresø har en kæmpestort uforløst potentiale som sandartvand, hvis blot man lod søen få fred uden at nedfiske bestanden, når der endelig kommer en god årgang med års mellemrum. Og ved at stoppe erhvervsfiskeriet helt, vil det samtidig blive lettere at bevæge sig i den rigtige retning mod at opfylde EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand inden 2027.
Læs hele interviewet i Frederiksborg Amts Avis, hvor professor i ferskvandsøkologi – Kaj Sand-Jensen – bakker op om fagligheden i argumentationen om, at rovfiskene er vigtige for de kaskadeprocesser, der er med til at sikre en god balance mellem rov- og fredfisk, som bidrager til mere klart vand.
Læs mere om erhvervsfiskeriet i Arresø i denne artikel
Læs om hvordan rovfiskene bidrager til mere klart vand i denne artikel.
feb 28, 2022 | Artikler, Biologi, Miljø og debat
Hvis det viser sig, at rovfiskene i vores søer inderholder for høje PFAS/PFOS værdier, vil det betyde, at erhvervsfiskeriet på disse arter må lukke øjeblikkeligt, da det selvfølgelig ikke er tilladt at markedsføre/sælge fisk, der har et indhold af gift, som er over grænseværdierne.
Flere af vores vande er desværre forurenet med giftig PFAS/PFOS. Nogle er allerede undersøgt, men langt fra alle. Uanset hvor vi fisker, bør vi dog vide, om der er gift i de fisk, som vi fanger og evt. spiser. Forhåbentlig er der det ikke, men såfremt der er, vi det samtidig betyde, at det vil være forbudt at sælge fisk fra søen, hvormed erhvervsfiskeriet må lukke øjeblikkeligt. Ingen diskussion og helt uden lange politiske forhandlinger. En sådan test kan gøres på under én måned.
AF JENS BURSELL
De sundsskadelige flourstoffer PFAS – herunder PFOS – findes desværre næsten overalt, og i takt med at man begynder at tage flere prøver, opdages løbende nye områder, hvor enten jord, vand eller fisk er så forurenede, at grænseværdierne overskrides – eksempelvis i Mølleåsystemet, hvor man nu opfordrer til ikke at spise fiskene. Flourstofferne er svært nedbrydelige, hvilket betyder, at de ophobes – med fare for akkumulation op igennem fødekæden, hvor man finder de højeste koncentrationer hos fx rovfisk og rovdyr.
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget?
Som lystfiskere har vi naturligvis en interesse i ikke at spise fisk, med en koncentrationer af PFAS/PFOS der er så høj, at det kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, fremprovokere abort eller svække vores immunforsvar. Men ikke nok med, at de færreste lystfiskere næppe har lyst til at spise forurenet fisk – det vil også være ulovligt at markedsføre/sælge fisk, hvor græseværdien for flourstoffer overskrides, hvor med erhvervsfiskeriet på søen må ophøre øjeblikkeligt.
Gruppen af flourstoffer PFAS, hvoraf PFOS regnes som den mest skadelige, findes desværre mange steder i miljøet, fordi det som et fedtafvisende kemikalie gennem tiden har været anvendt i en lang række hverdagsprodukter – lige fra emballage og pizzabakker til maling og tøj. På det seneste har brugen af PFOS i brandslukningsskum fået stor opmærksomhed.
For nylig har Miljøstyrelsen derfor undersøgt en række vandløb, hvor tre ud af fire undersøgte vandløb på Sjælland havde et indhold over grænseværdien:
Udover ovennævnte hverdagsprodukter har brugen af brandslukningsskum været vidt udbredt – ikke kun, hvor der har været brandøvelsespladser. I Farum, hvor jeg oprindeligt kommer fra, blev alle børnene om sommeren inviteret til legearrangementer, hvor brandmændene sprøjtede med brandskum i store mængder – og i Slangerup, hvor min kone kommer fra – var det helt almindeligt at sprøjte med brandskum til skoleafslutninger. Så mon ikke også det har været sådan i mange andre kommuner, hvor der – desværre – over årene må være udledt alt, alt for mange flourstoffer.
Eller sagt på en anden måde – har man fundet overskredne grænseværdier på PFAS/PFOS i tre ud af fire testede vandløb på Sjælland, så kunne man med rette mistænke, at det ikke blot er større systemer som fx Mølleå-bassinet, der er forurenet. Hvem ved – måske er der også PFOS i Pøleå/Arresø – samt Susåen – og dens mange attraktive søer, hvor der blandt andet drives erhvervsfiskeri på Tystrup Bavelse.
Viser det sig, at der er for høje værdier af PFOS i vores rovfisk, er det uendelige trist. Men – det vil til gengæld betyde at erhvervsfiskeriet efter dem må lukke øjeblikkeligt, hvilket på andre måder vil gavne søen, dens beboere – samt de lystfiskere, der primært fisker catch and release.
Og hvad kan vi så bruge det til?
Jo – vi skal selvfølgelig have tjekket, at fiskene i vores populære fiskevande ikke overskrider grænseværdierne for PFAS/PFOS, så vi ikke spiser forgiftet fisk. Hurtigst muligt. Ingen kan have interesse i at spise forgiftet fisk i ulykkelig uvidenhed. Og når vi nu er i gang, så kan vi passende starte med at undersøge de søer, hvor der er erhvervsfiskeri. For viser det sig, at fiskene overskrider grænseværdien, så kan de jo som sagt ikke sælges videre, hvorved erhvervsfiskeriet må lukkes øjeblikkeligt – uden at bruge mere tid på årelange politiske diskussioner om rekreative og socioøkonomiske værdier – samt overholdelse af målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver. Dermed ikke sagt at disse diskussioner ikke er vigtige – men vi kan spare vores krudt til bruge de samme vigtige emner som løftestang for andre målsætninger, der også har stor betydning for fiskeret samt vores natur og miljø.
PFAS/PFAS på Arresø?
Arresø har det ikke godt og er pt i ”dårlig økologisk tilstand” jfr. Vandrammedirektivernes definitioner. Over årene er der udledt masser af spildevand fra Hillerød og omegn – med varierende grad af rensning – og så vidt vi harkunnet finde ud af, er der ikke taget PFOS-test på rovfiskene her. Vandskellet mellem Mølleåsystemet og Pøleå/Arresø-systemet ligger ikke mere end cirka 5 kilometer fra hinanden, så det vil da være mere end oplagt hurtigst muligt at teste fisk voksne rovfisk fra Arresø: Såfremt grænseværdierne for PFAS/PFOS overskrides, vil det dels være rart at vide, så vi som lystfiskere ikke spiser forgiftet fisk. Det vil selvfølgelig være skidt for fiskene, hvis de er forurenet. Og det vil være en nitte, at lystfiskerne – indtil en evt. oprensning måske engang er forgået – ikke vil kunne spise deres fangst. Men – når det nu desværre er, som det er, og vi ikke kan skrue tiden tilbage, så vil det i det mindste have den store fordel for søen, at en evt kommende erhvervsfisker ikke vil kunne omsætte sin fangst – til glæde for søens fisk, søens økologiske tilstand – samt et potentielt super spændende catch & release fiskeri i fremtiden.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende for de øvrige søer med erhvervsfiskeri i Danmark.
Undersøgelser kan ”let” finansieres
Ifølge Per Reimann fra det rådgivende ingeniørfirme DGE koster en enkelt stikprøve 2000 kroner, hvis der tjekkes 12 PFAS stoffer og 3000 kroner, hvis den indeholder 20 PFAS stoffer. Jævnfør linket til MST ovenfor tages normalt 1-5 prøver for hver art. Eftersom det i denne sammenhæng er konsumarter, som er i fokus, vil man på en indledende screening måske kunne starte med fx 1-2 rovfiskearter. På Arresø, hvor sandarten er den altdominerende rovfisk, kunne man således blot starte med 3-5 voksne fisk for at få en idé om en eventuel PFAS/PFOS forurening. Det ville koste 6-15.000 kroner + moms samt måske nogle tusinde ekstra til løn for en konsulent til tolkning af resultaterne. Lad os bare sige 20.000 kroner – et beløb som let ville kunne skrabes sammen på kort tid som fx crowdfunding med tilskud fra private samt lokale foreninger og erhvervsdrivende med interesse i søens rekreative og socioøkonomiske potentiale. Eller et beløb som de lokale foreninger måske bare vælger at betale, fordi man ønsker at redde søens fisk hurtigst muligt, inden de er bortfisket og balancen er ødelagt. Det ville næppe tage lang tid. Et par fisketure for at fange de nødvendige fisk til prøverne – og et par uger til at analysere dem. På fx Eurofins laboratorier tager det ikke mere end ti dage fra man afleverer en prøve – til man vil kunne have resultatet.
At man selvfølgelig bør søge at kompensere for fortidens syndere ved få fjernet forureningen, siger sig selv. Belært af historien kan det dog sikkert komme til at tage årtier, inden man får nogen til at betale for det – hvis nogen overhovedet. Og så kan man jo lige så godt passe bedst muligt på søen og søens beboere imens.
feb 25, 2022 | Nyheder
Som du kunne læse i går har et byrådsmedlem fra Halsnæs Kommune nu foreslået at erhvervsfiskeriet, som ellers var stoppet for blot otte uger siden, skal kunne fortsætte – og Naturstyrelsen er ikke afvisende overfor at et fiskeri efter sandart kan fortsætte.
I den anledning har vi stillet tre skarpe til Danmarks Sportsfiskerforbunds formand – Torben Kaas:
1 – Bliver der først skrevet kontrakt på en ny erhvervsfiske koncession på fx sandart, kan det blive meget svært at omstøde: Kommer vi til at se et DSF, der hurtigt, seriøst og målrettet går ind i sagen om sandartfiskeriet på landets største sø, inden det er for sent?
– Den her sag er vigtig, og vi har allerede mobiliseret på den, svarer han. – Vi går seriøst og målrettet ind i alle de sager, vi går ind i. Det gør vi selvfølgelig også her. Jeg er enig i, at er der først givet håndslag på en løsning mellem den pågældende byrådspolitiker, borgmesteren, skovridderen og Foreningen til Ågabets Bevarelse, så er det svært at lave om på. Vi har derfor lagt en plan for at søge indflydelse på alle involverede parter og herunder også offentligheden, inden der skal være møde om sagen.
2 – Du har – efter vi bragte nyheden om en potentiel ny koncession – udtalt til Fisk & Fri, at ”det bedste vil være at få de lokale lystfiskere på banen”. Det er selvfølgelig fint at involvere de lokale, men i så stor og vigtig en hastesag gælder det vel om hurtigst muligt at få sagen op på højeste niveau, så DSF´s ledelse og sekretariat bidrager aktivt til at påvirke beslutningstagerne?
– Skal vi have indflydelse i en kommune, så er det stærkeste våben altid, at der er opbakning til vores synspunkter fra lokale grupper og borgere, fortsætter han. – Det her handler om at vise borgmesteren og andre, at der lokalt er et stærkt ønske om en anden løsning end fortsat erhvervsfiskeri. Som forbund er vi med i processen hele vejen både fordi sagen er vigtig for vores lokale medlemsforeninger, og fordi det også i det store perspektiv er vigtigt, at vi giver modstand til erhvervsfiskeriet i ferskvand, som bidrager med uendeligt lille værdi pr. fanget fisk sammenlignet med stangfangede fisk.
3 – Hvad tænker i at gøre fremadrettet?
– På langt sigt holder vi fast i vores strategi vedr. redskabsfiskeri i ferskvand, afrunder han. – Det handler om generelt at indføre redskabsbegrænsninger, omsætningsforbud og bag limits for fiskeriet i ferskvand gennem ændringer af bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri. Det arbejde pågår lige nu. I mellemtiden tager vi så kampene en for en, når de som her ved Arresø dukker op. Erhvervsfiskeri i ferskvand er en anakronisme, og bidrager med en meget lille værdi sammenlignet med den værdi, lystfiskeriet på de samme fisk giver både i lokalsamfundene og generelt i samfundsøkonomien.
Her på Fisk & Fri følger vi op med et interview, hvor vi har snakket med byrådsmedlem Kim Jensen, der har kommet med forslaget om at genindføre erhvervsfiskeriet på Arresø. Vi forventer at komme med dette i næste uge.
Læs mere om problematikiken om erhvervsfiskeri på Arresø i blandt andet artiklen her.
feb 24, 2022 | Nyheder
Arresø skal ifølge EU´s Vandrammedirektiver overholde god økologisk tilstand inden 2027. På trods af dette foreslår et byrådsmedlem i Halsnæs Kommune nu at genindføre erhvervsfiskeriet, der ved at fjerne større mængder af rovfisk, blot gør målet om god økologisk tilstand endnu mere urealistisk: – Min holdning er, at erhvervsfiskeriet skal sendes i udbud igen. Det behøver ikke nødvendigvis være den samme fisker, der får forpagtningsaftalen, men selvfølgelig skal der fortsat være erhvervsfiskeri på Arresø, siger Kim Jensen (K) til Frederiksborg Amts Avis i går.
At man fra Naturstyrelsens side lod den tidligere erhvervsfiskerkoncession løbe ud ved udgangen af 2021 skyldes et ønske om at beskytte den truede ål, men Naturstyrelsen har løbende signaleret, at de ikke har noget problem med, at der drives et fortsat erhvervsfiskeri efter sandart, der er søens mest talrige rovfisk. Naturstyrelsen og Skovrider Jens Bjerregaard rådgives af DTU Aqua, der – tilsyneladende uden fagligt belæg for det – opfordrer til hård befiskning af større sandartårgange, hvilket de sidste to gange, det er sket på Sjælland, har ført til et meget markant fald i søernes klarhed – samt efterfølgende et markant ringere lystfiskeri efter sandart.
Det er derfor bekymrende, at man overvejer at give nye tilladelser til erhvervsfiskeri på landets største sø – ikke blot for søens fiskebestand samt chancen for at opnå god økologisk tilstand, men også for de mange lystfiskere, der ellers på sigt ville kunne få fantastiske fiskemuligheder på søen.
Sandarten er uden tvivl en af vores vigtigste sportsfisk med et i Danmark forholdsvis uudnyttet potentiale, fordi bestandene i langt de fleste vande er ret fåtallige. Denne problemstilling bliver helt sikkert ikke bedre ved at nedfiske de store årgange, der gerne skulle danne grundlaget for mere stabile og større årgange af kommende generationer. Men netop dette er desværre et realistisk scenarie, hvis man genindfører erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø.
Her på Fisk & Fri følger vi situationen nøje, og vender tilbage med nyt i sagen.
Du kan læse mere om erhvervsfiskeriet på Arresø i denne artikel.
sep 10, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Ulrik Hansen med en flot sandart
Kontrakten på erhvervsfiskeri i Arresø udløb sidste år, men blev forlænget til og med 2021, fordi NST ønsker at have afklaret den evt. fortsatte brug af bygningerne ved Ågabet. Fisk & Fri har talt med NST, som nu sender et klart signal om, at der ikke er nogen garanti for, at erhvervsfiskeriet efter sandart kommer til at stoppe. DSF forholder sig desværre ret passive i sagen, og ønsker ikke at gøre NST opmærksomme på det uheldige i at nedfiske evt. kommende store årgange af sandart på søen.
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS BUCH JØRGENSEN
SANDARTBESTANDEN I ARRESØ har over årene været befisket benhårdt af erhvervsfiskeren efter rådgivning fra DTU Aqua – hver eneste gang, der er kommet en god årgang. Og det er problematisk. Dels fordi bortfiskning af de store rovfiskeårgange, gør det sværere for søen at leve op til EU’s Vandrammedirektiver, og dels fordi det bliver vanskeligere at få søens sandartbestand op på et mere stabilt og højt niveau, som er godt for søens økologiske balance – samt attraktivt for lystfiskerne i området.
Med de første udmeldinger fra NST, som administrere fiskeriet i søen, har man let kunne få det indtryk, at NST planlægger at stoppe erhvervsfiskeriet helt på Arresø, hvilket jo ville være glædeligt. Men det, at NST, – rådgivet af DTU Aqua – mener, at det er helt OK at mere eller mindre at bortfiske de store årgange af sandart, har længe fået en alarmklokke til at ringe her på redaktionen. Som den nuværende kontrakt med erhvervsfiskeren er skruet sammen, så tjener skoven en højere og højere procentdel af fangstens værdi, jo mere rovfiskebestanden fiskes ned. Og det betyder, at NST – i hvert fald på den korte bane – har haft et økonomisk incitament til at se stort på EU´s Vandrammedirektiver og de mange lystfiskeres interesse i et godt sandartfiskeri på landets største sø. Hvorvidt de også har det fremover – vil afhænge af hvilke aftaler, der eventuelt indgås med fremtidige erhvervsfiskere i forbindelse med fiskeriet efter sandart.
Ingen garanti for stop af det kommercielle sandartfiskeri
Som det står nu, skal bygningerne ved Ågabet rives ned, hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet stopper. Hvis da ikke man – som det har været på tale – tillader en fortsat drift af Ågabet til formidling. Til denne sag kommenterer skovrider Jens Bjerregaard fra NST til Fisk & Fri:
– Der er ikke tale om, at der kan opnås en erhvervsfiskerikontrakt gennem at drive Ågabet; Der er til den eksisterende kontrakt tilknyttet en nedrivnings klausul af bygningerne ved Ågabet, og for at have en afklaring omkring nedrivning/ikke nedrivningsansvar er kontrakten forlænget, indtil der er en afklaring om bygningerne, der besidder en kulturhistorisk værdi, eventuelt kan overtages af nogle andre mhp en form formidling etc. eller om de skal nedrives på forpagters bekostning.
Da jeg spørger ind til om evt. formidling kunne indebære et element af fortsat erhvervsfiskeri for at vise folk, hvordan stedet har været brugt samt vise dem fiskene og eksempler på driften af stedet, svarer Jens Bjerregaard. – Om der bliver et demonstrationsfiskeri med et enkelt net/ruse mhp formidling er ikke afklaret, men vel egentlig også underordnet. Det svarer til, når vi f.eks som demonstration ville køre vand igennem turbinen ved Esrum? NST har jo ikke sagt, at der ikke kan komme et år, hvor NST vil foranledige fiskeri efter sandart, hvis en pukkel opstår. Men erhvervsfiskeri efter ål ophører, og det var baggrunden for erhvervsfiskeriet, som nu bringes til ophør.
Arresø ville kunne få et fantastisk fiskeri efter sandart, der sandsynligvis kunne bære et pænt fisketryk, hvis ellers man fik stoppet erhvervsfiskeriet. Desværre er DSF meget passive i sagen og ønsker ikke at udfordre DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af sandarterne. Det er en ommer. Her en flot sandart til Mark Buch Jørgensen.
Store sandartårgange vil måske stadig blive nedfisket
For at være helt sikkert på, at jeg har forstået det rigtigt, stiller jeg følgende opfølgende spørgsmål: “Det er besluttet at forpagtningen af erhvervsfiskeriet på Arresø skal ophøre”. Hentyder dette udelukkende til ålefiskeriet (?) – eftersom du ovenfor mere eller mindre direkte skriver, at der, “selv hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet ophører” sagtens kan komme år, hvor I tillader erhvervsfiskeri, hvis der fx kommer en stor årgang af fx sandart. Er det korrekt forstået?
– Ja det er korrekt, at det primært er af hensyn til ålefiskeriet, at erhvervsfiskeriet må ophøre, da det er det løbende indtægtsgrundlag for erhvervsfiskeren, siger skovrideren. – Men kom der en stor pukkel af sandart, som det bæredygtigt med økonomisk gevinst kunne befiskes samtidig med, at lystfiskeriet kunne tilgodeses, er der intet i vejen for, at Naturstyrelsen ved egne folk eller en erhvervsfisker befiskede bestanden i det pågældende år.
Jan Kidholm Christensen, der er chefkonsulent for NST i Nordsjælland supplerer: – Vedrørende Ågabets fremtid, regner jeg med, at vi påbegynder forhandlingerne herom nu og med forventet afslutningen senest 1. oktober. Kontrakten med den nuværende erhvervsfisker udløber med sikkerhed ved årets udgang, men vi kan som skitseret ovenfor ikke udelukke, at vi på et tidspunkt på ny vil tillade erhvervsfiskeri efter sandart, hvis der kommer nogle store årgange. Sker det vil en ny erhvervsfiskeraftale komme i offentligt udbud.
Spørgsmålet er så: Er bæredygtighed lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri?
Svaret er ikke nødvendigvis ja. I den terminologi NST bruger bæredygtighed betyder det sådan set bare hård befiskning af store årgange – men lige akkurat ikke så hård, at bestanden kollapser og forsvinder helt. Alt tyder på, at det der af NST og DTU Aqua betegnes som ”bæredygtigt” går ud over søens klarhed, når de gode årgange af sandart bortfiskes, hvilet kan man se ud af MST´s egne data for både Arresø og Tissø. Og det betyder, at det bliver sværere for Danmark at leve op til sine forpligtelser ifht EU’s Vandrammedirektiver. Hele denne problemstilling er udførligt dokumenteret i artiklen her. Bæredygtigt erhvervsfiskeri som NST snakker om, er altså sandsynligvis ikke lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri for lystfiskerne.
Læs mere om de potentielle konsekvenser ved en hård befiskning af sandart – og rovfiskebestandene her.
DTU Aqua anbefaler hård befiskning af store sandartårgange, hvilket er årsagen til at NST ikke har nogen problemer med at tillade en ny erhvervsfiskekoncession på Arresø. Desværre vægter DSF sin blinde loyalitet til DTU Aqua højre end at gøre noget ved sagen og oppponere med DTU Aquas manglende dokumentation for en positiv effekt af erhvervsfiskeriet.
Arresø – hva´ nu?
Eftersom i praksis ingen lystfiskere fisker ål på Arresø og sandarten uden sammenligning er den mest dominerende rovfisk i søen, vil NST udmelding om ”stop af erhvervsfiskeri på Arresø – pånærmåskeligesandartfiskeriet” i praksis næppe komme til at forbedre lystfiskeriet på Danmarks største sø, eftersom det tilsyneladende alligevel er hensigten at nedfiske de (forhåbentlig) kommende gode årgange, der skulle have dannet grundstammen i et up-coming sandartfiskeri for lystfiskerne.
Hvad mener DSFs lokale talsmand for Nordsjælland?
I den forbindelse har vi stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds repræsentant i Nordsjælland – Ejvind Hartmund, som sidder med i både brugerrådet for Arresø, NST´s brugerråd for Nordsjælland samt Gribskov Kommunens Grønne Dialogforum:
– Som du kan se ovenfor er den seneste udmelding fra NST – at de ikke kan garantere, at der ikke kommer en ny erhvervsfisker på Arresø, hvis der kommer nogle gode årgange af sandart på søen. Ønsker lokalforeningerne på Nordsjælland DSF´s støtte til at forebygge en situation, hvor der lige pludselig – uden nogen er blevet spurgt – gives tilladelse til en ny erhvervsfiskerkoncession på Arresø, som måske kan vare mange år?
– Lige nu henholder vi os til de tilsagn, der er givet fra NST om, at erhvervsfiskeriet på Arresø stopper permanent, – skulle der på et senere tidspunkt vise sig behov for en midlertidig reguleringsindsats, så må vi se på det, men vi vil ikke accepterer nye erhvervsfiskekoncessioner, og den indstilling deler vi efter min opfattelse fuldt ud med DSF, svarer Ejvind Hartmund.
– DTU Aqua, som rådgiver NST om søen, anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – også på Arresø. Sker det, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og har forebygget situationen, risikerer man at bombe fiskeriet efter sandart adskillige år tilbage, fordi det netop er de store årgange, der danner fundamentet for det fremtidige fiskeri. Mener du, at DSF – inden det er for sent – helt konkret bør gå i dialog med NST og DTU Aqua, for at overbevise dem om, at det er en dårlig løsning – både for lystfiskeriet og for søens biologiske tilstand – at nedfiske de fremtidige store sandartårgange på Arresø? Eller er sagen om et eventuelt fremtidigt erhvervsfiskeri efter sandart på Arresø en sag, som du mener de lokale foreninger kan løfte bedre selv?
– DSF er garant for lystfiskeriets fremme, og arbejder faktisk lige nu på at få foretaget en gennemgribende revision af den lovgivning, som regulerer fiskeriet i søerne. Vi vil således ikke tøve et sekund med at inddrage DSF i kampen mod alle tiltag, der går i retning af begrænsninger af søfiskeriet, men den kamp er allerede i gang bl.a. med kampagnen ”Garnfri Søer”, svarer Ejvind Hartmund, og runder af med at sige, at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø. Hvis DSF kommer i mål med det, så er problemet løst og NST, Nordsjælland, kan skrotte evt. planer, der skulle gå i modsat retning. Dine spørgsmål går i retning af at der skulle være uoverensstemmelse med DSF og lokalforeninger her i området – dem kan jeg ikke se! – slutter han.
Man kan undre sig over at Ejvind Hartmund føler, at der er fuld opbakning fra DSF´s ledelse med ordene: ”at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø” – når DSFs ledelse med ordene ” Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet.” i ord og handling signalerer, det vi kan se i praksis – nemlig at DSF i praksis intet væsentligt har gjort for at få stoppet erhvervsfiskeriet specifikt på Arresø.
Og hvorfor er det så vigtigt specifikt at gøre en specifik indsats for Arresø, der er uafhængig af en generelt forbund mod erhvervsfiskeriet på alle danske søer. Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Sandart som denne kunne der blive mange af til lystfiskerne, hvis man fik stoppet erhvervsfiskeriet på Arresø. Her er det Niels Buch Jørgense med en flot fisk.
Hvad mener DSFs ledelse?
Fisk & Fri har naturligvis også stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds formand Torben Kaas om sagen.
FISK & FRI: Hvad har DSF gjort specifikt i forbindelse med Arresø for at forhindre, at der fortsat kan fiskes med net efter sandart på søen?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
FISK & FRI: Skovrider Jens Bjerregård fra NST, som træffer den endelige afgørelse om det fremtidige fiskeri på Arresø, rådgives af DTU Aqua som – tilsyneladende uden fagligt belæg for en positiv effekt – anbefaler en hård befiskning af store sandartårgange.
Har DSF henvendt sig direkte til DTU Aqua for at få en forklaring på deres rådgivning til hård befiskning af store sandartårgange? – og hvis ja, har DSF forholdt sig kritisk til deres forklaring og udbedt dokumentation for DTU Aquas påstande om, at store sandartårgange skulle være skadelige – eller at det skulle være godt for søen at bortfiske dem?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
FISK & FRI: Såfremt DSF mener DTU har givet en god faglig forklaring på deres rådgivning til hård nedfiskning af store sandart årgange – og DSF godtager den – hvad er så denne forklaring? Og hvilken dokumentation har man for, at det er rigtigt?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
Såfremt DSF er uenige med DTU Aqua i at store sandartårgange skal befiskes hårdt (?) – har I så henvendt jer til beslutningstagerne i NST og redegjort samt dokumenteret hvorfor de bør forholde sig kritisk til DTU Aquas rådgivning – eksempelvis hvis I mener en hård befiskning kan skade både vandmiljø og fiskebestand?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar:
–Tak for dit tilbud om at medvirke i artiklen om sandartfiskeriet i Arresø. Denne gang kommer jeg til at afstå fra at svare på spørgsmålene, hvilket dels er på grund af tidsforbruget (du har jo som regel en del opfølgende spørgsmål), men også vinklingen. Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os. Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet. Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder. Det gør vi ret aktivt. Konkret i forhold til Arresø er vi i løbende dialog med vores lokalforeninger i området. Lokalforeningerne håndterer sagen med støtte fra os, fordi det er den måde, de ønsker det på. Vi er desuden i direkte dialog med en række søforeninger om rovfisk i deres søer, men det er andre søer end Arresø. For så vidt angår DTU Aqua, så evaluerer vi deres arbejde i regi af §7 udvalget. For mig at se kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de arbejder på.
Hvorfor undviger DSF at besvare spørgsmål om Arresø?
Ja det kan man jo spørge sig selv om. Hvis man skal tage DSFs udmelding om, at de vil til at gøre noget for dansk søfiskeri, seriøst – blandt andet i form af en kampagne mod at stoppe erhvervsfiskeriet på søerne, så forekommer det besynderligt ”at man ikke har tid” til at besvare de helt centrale spørgsmål om dette, der stilles ovenfor. På DSFs sekretariat er er næppe mere travlt end på alle mulige andre helt almindelige arbejdspladser i Danmark, så hvis søfiskeriet vitterlig var så højt prioriteret hos DSF, som man siger i Vingsted – så havde man selvfølgelig også tid til at kommunikere dette ud til de danske lystfiskere.
Når DSF kører en kampagne mod erhvervsfiskeri på søerne, må man antage, at de som et minimum allerede har gjort sig den umage at undersøge de ting, som spørgsmålene ovenfor drejer sig om. For hvis DSF ønsker at spille ud med saglige argumenter, der virkelig rykker over for beslutningstagere og politikere – uden at spille ”turistkortet” – så har de selvfølgelig svarene klar allerede. De spørgsmål, der stilles ovenfor, burde DSF kunne svare på i blinde, hvis de virkelig mener det seriøst med at gøre noget for dansk søfiskeri.
Men Torben Kaas siger det måske selv med ordene: ”Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os.” Ja – det er faktisk lidt svært at se, at DSF reelt set ønsker at ofre noget som helst for at skabe et godt søfiskeri på landets største sø, når man forholder sig så passivt i så vigtig en sag. Det bliver næsten sagt direkte med ordene: ”Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet”. Over alt andet… Der er tale om landets største sø, som ligger inden for en times kørsel fra Københavnsområdet – og som måske kunne blive et af landets vigtigste søfiskerier, hvis man ellers gad og bekymre sig om det!
– Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder, siger Torben Kaas. Jo tak – så landets største sø og måske potentielt set vigtigste fiskeri på Arresø er åbenbart ikke helt relevant nok for DSF.
Mest af alt virker det som om, at DSF udmærket er klar over, at DTU Aquas rådgivning om hård befiskning af de store sandartårgange reelt set ikke kan underbygges fagligt – og at det faktisk er skadeligt – både for lystfiskeriet og for søens økologiske balance, hvis det fortsætter på denne måde. Men man vælger ikke at sige det højt, for tænk hvis DTU Aqua blev sure… Så vil man hellere fortie sandheden over for de danske lystfiskere og offentligheden. Det er simpelthen for slapt – og (endnu et) et svigt overfor dansk søfiskeri. Der er ingen tvivl om, at den nye ledelse af DSF med Torben Kaas i spidsen gør det markant bedre end den gamle – men indsatsen for dansk søfiskeri trænger stadig til en væsentlig opprioritering.
Udviser DSF rettidig omhu?
I min optik nej. Både lokalt og i bestyrelsen vælger man passivt at lade tingene køre sin gang uden at opponere mod de tilsyneladende videnskabeligt udokumenterede teorier, der er NST´s argument for også fremover at bortfiske de kommende store sandartårgange på Arresø – til skade for både lystfiskeret og søens økologiske balance.
I stedet håber DSF på, at man på højeste politiske niveau helt mirakuløst omsider forstår, at tiden er løbet fra erhvervsfiskeriet på søerne. Man hvordan skal man overbevise dem om det, når man ikke offentligt tør stå frem med de argumenter, der rykker fagligt – og som blandt andet viser, at et stop for erhvervsfiskeriet på søerne sandsynligvis vil kunne gøre det markant lettere for Danmark at indfri kravene i EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand? Og ikke blot på Arresø, men på alle søerne.
Bevares – med DSF´s seneste initiativ om en undersøgelse af søfiskeriets socioøkonomiske værdi betalt af Fisketegnsmidlerne, håber man tydeligvis på at kunne bruge ”en højere værdi af lystfiskeriet” til at få lukket erhvervsfiskeriet… Og det ville da være dejligt, hvis ellers undersøgelsen viser det, man håber. Problemet med dette kan dog være, at man ved at værdisætte lystfiskeriet også ”spiller turistkortet”. Eller sagt på en anden måde – hjælper staten med at få lukket erhvervsfiskeriet på søerne, så forventer de måske også, at fiskeriet i højre grad markedsføres og åbnes op for turisme, hvilke hovedparten af de danske søer næppe vil kunne bære. Og så er vi lige langt med et måske lige så forarmet søfiskeri, som vi flere steder har nu.
En specifik stillingtagen og dokumentation for den potentielt skadelige effekt af hård befiskning af store årgange – vinklet på Arresø, har den fordel, at den måske vil kunne have en konkret effekt her og nu – også selvom et generelt forbud mod erhvervsfiskeri på søerne ikke kommer i hus lige foreløbig. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvornår forbuddet mod erhvervsfiskeri på fx Arresø kommer. For hvis man nedfisker en god årgang om fx 1-2 år, så risikerer man, at der kan gå 5-10 år inden fiskeriet kommer op igen. Og så nytter det ikke så meget, for de næste mange års fiskeri, hvis erhvervsfiskeriet på søerne forbydes om fx 3 år… Hvert minut tæller derfor med at forhindre en ny koncession. Og med den nølende samt konfliktsky strategi DSF har, risikerer man, at der lige pludselig er kommet en ny erhvervsfisker på søen, som ikke nødvendigvis er let at slippe af med, når først kontrakten er skrevet.
DSF strategi svarer lidt til at sige: ”Vi gider ikke gøre noget for at få Tangeværket på Danmarks største vandløb – Gudenåen – fjernet, for måske bliver nogen sure over, at vi siger dem imod. Så lad os hellere satse på, at der kommer et forbud mod alle dæmninger i hele Danmark – så slipper vi for at tage stilling til den aktuelt presserende konflikt ved Gudenåen indtil da…”
Situationen ved Arresø minder meget om ovenstående. DSF er tilsyneladende bange for en konflikt – måske fordi de ikke har de faglige kompetencer til at tage den – eller måske fordi de er enige med DTU Aqua uden at ville være ved det officielt. Så i stedet for at skaffe sig de faglige kompetencer, der skal til – eller opsøge dem udefra, vælger DSF at stikke hovedet i busken og tage den nemme løsning, som måske risikerer at trække i langdrag i årtier – præcis lige som sagen om Tangeværket. DSF: Det er en ommer.
Sandheden er ilde hørt
– For mig at se, kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de (DTU Aqua, red.) arbejder på, svarer Torben Kaas.
DTU Aqua har ingen mandat til at have politiske meninger. De er som forskningsinstitution med myndighedsbetjening sat i søen for at give en neutral og fagligt velfunderet rådgivning, på baggrund af hvilken politikerne skal træffe sine beslutninger. Hvis DTU Aqua – som Torben antyder, måske ”straffer” dansk lystfiskeri, for at komme med et seriøst fagligt modspil, som kunne gå hen og vise, at DTU Aqua ikke har det faglige fundament for deres rådgivning på plads – ja så er vi ude i en situation, der tangerer magtmisbrug. Men det er en lang snak – som vi vil tage i en af de næste artikler om fiskeripolitik på søerne.
