dec 23, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
De indfangene sandarter fra Arresø blev skånsomt opbevaret i dette store net i Ramløse Havn.
Sandarten er en af vores mest populære sportsfisk i ferskvand – og over de sidste par år er der kommet en gryende forståelse for, at vil vi have nogle bedre bestande af denne oprindeligt hjemmehørende danske art – så skal vi have gang i både bedre beskyttelse og støtteudsætninger, hvor det er nødvendigt.
AF JENS BURSELL
Fra 17-1800 tallet er der historisk vidnesbyrd om en bestand af sandart i sønderjyske Haderslev Dam – en bestand, der over de seneste år har været fåtallig. For et par år tilbage besluttede Sønderjysk Sportsfiskerforening sig for at gøre noget med den skrantende sandartbestand – og nu er der – med støttet fra Lystfisker Danmarks projektpulje til bedre lystfiskeri i Danmark, hentet 184 voksne sandart fra Arresø på Nordsjælland til at booste populationen.
Michael Røge fra Sønderjysk Sportsfiskerforening med en af de mange sandarter, der blev flyttet fra Arresø til Haderselv Dam i november.
Sønderjysk Sporfiskerforening og LF tager arbejdshandskerne på
– I weekenden d. 14-16 november var vi 16 lystfiskere, som drog til Sjælland for at opfiske sandart, som efterfølgende skulle udsættes i Haderslev Dam, lyder det fra Sønderjystk Sportsfiskerforening. Allerede torsdag aften mødte de første fiskere ind på Ramløse Havn ved søen, hvor Arresø Sejlklub havde været så venlige at stille deres klubhus til rådighed, hvilket var en kæmpe hjælp. Der havde vi så en base at arbejde ud fra – samt et sted at komme ind i varmen og lave mad til alle deltagerne.
– Vi havde allieret os med nogle lokale medlemmer af Lystfiskeriforeningen anno 1886 – alias LF, som også stillede både til rådighed. Ud over det havde vi også selv inviteret nogle skrappe prædatorfiskere, som mødte op med båd og udstyr til at finde og fange sandart.
Opfiskning af sandart i Arresø
– Fredag kl.08.00 var der skippermøde i sejlklubben. Vi fik lidt morgenmad, godt med kaffe og hilste på hinanden. Hver især fik man udleveret tilladelser, og et skema til at notere fangsterne. Og så var det ellers i gang med at fiske. Vi havde tilladelse til at flytte 200 sandart, og det mål ville vi gerne så tæt på som muligt. Efterhånden som de blev fanget, blev de transporteret ind til havnen i murerbaljer for derefter at blive sat i et stort udspændt netbur, hvilket fungerede rigtig fint. Forhåbningerne om at nå de 200 sandarter var dog ikke på det højeste, da der efter første fiskedag kun var fanget godt og vel 30 fisk.
– Om lørdagen skulle der for alvor fiskes igennem – med flest både og fiskere. Logistikken og opbevaringen var der styr på. Nu var det “bare” op til alle de dygtige fiskere at fylde fangstgården med sandart. Senere på dagen blev de første 65 sandart hentet, og fragtet til Haderslev Dam. Alle disse fisk overlevede transporten, og svømmede sikkert ud i deres nye hjem. Dagen løftede således forhåbningerne om at nå målet igen, da de dygtige fiskere fik det samlede antal op på over 120 sandart. Efter en lang dag på vandet, var der igen en lækker, velfortjent aftensmad i sejlklubben. Et slag “skomar”, en enkelt øl og en lille til halsen blev det også til.
Sandarterne fra Arresø blev transporteret ind til det store net i murerbaljer med iltet vand som disse.
Slutspurten i sandartfiskeriet
– Søndag var det atter tidligt op: Morgenmad, rigelig kaffe, og af sted på vandet igen. Nu skulle slutspurten sættes ind, og der blev fisket lige til det sidste, da vi sluttede fiskeriet klokken 13. Dem, der havde langt hjem, skulle vi have sendt af sted. Der skulle også ryddes op, og gøres rent. Og ikke at forglemme, så skulle de sidste sandart læsses samt sendes mod Jylland. Timingen viste sig helt perfekt. På trods af, at søen viste tænder i form af vind og bølger, da de første ankom torsdag, var vi så heldige, at søen lå stort set spejlblank alle tre dage – lige indtil de sidste forlod Ramløse søndag, hvor det igen begyndte at blæse op.
– Det samlede resultat endte på imponerende 186 sandarter, og søndag klokken 23 var de sidste sandarter sat ud i Haderslev Dam. Ud af de 186, var der to fisk, som ikke overlevede – én der døde fangstgården på Ramløse Havn, og en anden der blev angrebet af en mink på havnen, hvilket først blev opdaget ved ankomsten i Haderslev. Der er således nu udsat 184 sandart i Haderslev Dam, hvor størstedelen ligger på 55-65 cm. Der er blevet ydet en kæmpe indsats både i tiden op til, men også over alle tre dage – fra morgen til aften. Både af fiskerne, men ikke mindst fra landfolket, som har sørget for forplejning og brygning af spandevis af kaffe. Afslutningsvis vil vi gerne på Sønderjysk Sportsfiskerforenings vegne takke alle, som har bidraget til, at vi nåede i mål med projektet. Ingen nævnt, ingen glemt.
– For at give de udsatte sandarter i Haderslev Dam en optimal chance for at etablere sig i søen og forhåbentlig blande sig i genpuljen, er sandarterne i søen pt fredet på ubestemt tid, slutter foreningen.
Læs mere om Sønderjysk Sportsfiskerforening her.
Størrelsesfordelingen af sandaerter flyttet fra Arresø til Haderslev Dam af Sønderjysk Sportsfiskerforening.
okt 25, 2025 | Nyheder
Gennem mange år har landets største sø – Arresø – modtaget enorme mængder af især organisk forurening. For årtier siden både fra husholdningsspildevand og landbrug – men over de seneste år især fra landbruget. Resultatet har været en stærkt organisk forurenet sø med uklart vand, hvor sandarterne som bekendt har været den rovfiskeart, der har klaret sig bedst, da den under disse forhold har en konkurrencefordel i forhold til fx gedder og aborrer.
Over nogle år har bl.a. projektet Ren Arresø presset på for nogle initiativer, der skulle hjælpe på den dårlige økologiske tilstand, hvilket nu har resulteret i, at der med den nye finanslov er afsat 2,5 millioner kroner til et forprojekt, som skal arbejde hen mod at sikre netop dette.
En mere ren sø er naturligvis ønskeligt, hvilket – hvis det lykkes – sikkert vil betyde en mere naturlig balance mellem mængden af gedder, aborrer og sandarter – i modsætning til nu, hvor sandarterne helt suverænt er den dominerende rovfiskeart, hvilket dog er til stor glæde for lystfiskerne, når situationen nu er som den er.
Med renere vand kommer der så en helt anden udfordring – nemlig skarven. Som det er nu, ser man næsten ingen skarv på søen – sikkert af den gode grund, at vandet er alt for uklart for den til at jage. Men i takt med vandets forhåbentlige opklaring, vil bestandene af gedder og aborrer på vej op – samt den eksisterende sandartbestand – helt sikkert blive presset af den superdygtige, fjerklædte jæger, så det bliver spændende at se, hvordan lystfiskeriet på søen på sigt kommer til at udvikle sig.
Læs mere om projektet ”Ren Arresø” her.
Se hvilke nye lokale projekter der har fået penge via den nye Finanslov for 2026 her.
sep 8, 2025 | Nyheder
Umiddelbart inden sommerferien fik man i Folketinget afsluttet fiskeriforhandlingerne, hvor det blandt andet blev vedtaget, at iværksætte et af lystfiskerne længe ønsket forbud mod erhvervsfiskeri i ferskvand samt et omsætningsforbud på de vigtigste sportsfiskearter – laks, ørred, gedde, aborre og sandart.
Der er nu gået et stykke tid, og mange venter med stor spænding på, hvad der nu kommer til at ske. Hvornår træder det i kraft, og hvordan skal det i praksis implementeres?
I forbindelse med Folkemødet for en ren Arresø fik vi en kort snak med Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, som har været en af de politiske drivkræfter bag netop forbuddet imod garn i ferskvand og omsætningsforbuddet på sportsfisk. – Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – Jacob Jensen har lovet at der vil blive følge op på sagen her til efteråret, siger han. – Jeg forventer, at sagen kører videre med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Aftalen er, at det kan træde i kraft til nytår, så jeg forventer at dette kommer til at ske som planlagt.
Læs mere om Fiskeriaftalerne – samt forbud mod garn i ferskvand og omsætningsforbud på laks, ørred, gedde, aborre og sandart her.
sep 7, 2025 | Nyheder
I dag blev der holdt folkemøde ved Auderød Havn i Nordsjælland for en ren Arresø. Fisk & Fri var naturligvis på pletten, for at se, hvordan det går med planerne om at nedsætte forureningen i landes største sø – Arresø.
Kort opsummeret er belastningen med næringsstoffer desværre steget de sidste 10 år på trods af bedre og bedre rensningsanlæg samt tvungen separat kloakering, der nedsætter risikoen for opblanding af regn- og spildevand – og dermed kraftig forurening, under voldsomme regnskyl. Årsagen til, at det alligevel står værre til, er især en større andel af udledning fra landbruget i området, som ifølge DN´s biolog Søren Mark Jensen pt tegner sig for 2/3.
Den store sandartbestand, som jo er fundamentet for det gode fiskeri på Arresø – er i praksis så stor som den er, fordi arten er den af vores mest almindelige rovfisk, der klarer sig bedst i stærkt uklart vand, hvor den ofte vil have en konkurrencefordel over for gedder og aborrer. Det skal ikke forstås på den måde, at forureningen skyldes sandarterne – tvært imod. Uden eller med færre sandarter ville søen være endnu mere uklar. Det faktum, at vandet i både Arresø og Tissø toppede i klarhed i de år, hvor også sandarterne peakede, vidner om, at sandarten er en vigtig hjemmehørende dansk fiskeart – også i søer som disse.
Men – lykkes det med at nedsætte tilførslen af næringsstoffer i landets største sø, vil det på sigt betyde sværere levevilkår fra sandarterne. Over tid vil der sandsynligvis ske det – at aborrer og gedder kommer til at udgøre en højre procentdel af rovfiskene, hvilket blot vil være ønskeligt, da det vil give en mere naturlig økologisk balance, en højere biodiversitet samt et mere varieret fiskeri.
Når man hører indlæggene til mødet – både fra lokale organisationer, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer – virker det faktisk som om, at der er en vilje og et momentum for at nedsætte forureningen og dermed føre søen tilbage mod en mere klar og naturlig tilstand. Men – for at staten kan gå ind og lægge penge i projektet, er det et krav, at man først lokalt skal gøre et drastisk indhug i udledningerne, og det er rimeligt nok. For at være helt præcis skal fosforudledningen halveres fra 7 til 3,5 tons om året, for at staten for alvor kan og vil gå ind og støtte med flere penge. Men heldigvis har nogle af landes helt store fonde afsat milliarder til netop formål som dette, så der er god mulighed for økonomisk støtte indtil da.
Folkemødet for en ren Arresø blev afholdt i Audebo Havn ved søen med deltagelse af både lokal- og folketingspolitikere – og god sommerstemning i teltet. Til højre Moderator Niels Krause-Kjær – kendt fra “DR1 “Deadline” og til venstre for ham Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, der har været en af de drivende politiske kræfter bag forbuddet mod erhvervsfiskeri i ferskvand og det kommende omsætningsforbud for laks, ørred, gedde, aborre og sandart, hvilket du snart kan læse mere om på fiskogfri.dk.
Vi må håbe, at det lykkes. Der var til mødet bred enighed blandt biologer og politikere om, at en ti-årig periode til at realisere visionen om en ren Arresø faktisk kan og bør være realistisk. Med et drastisk indhug i udledningerne, kan det måske gå forholdsvis hurtigt, for vandet i søen har blot en opholdstid på et par år. Dette kombineret med en stor grad af ophvirvling af næringsstoffer fra bunden i den store, lavvandede og vindeksponerede sø betyder, at der – måske – vil ske en selvrensende effekt, hvor de store mængder af organisk materiale og næringsstoffer, der er ophobet på bunden, over tid vil blive skyllet ud af sig selv – uden at man skal bruge enorme beløb på at suge slammet op i den næsten 4.000 hektar store sø.
Så – hvis altså prognosen holder stik, er det om at nyde det gode sandartfiskeri, mens det varer – samt glæde sig over, at søen måske på sigt bliver så ren – at der går hen og bliver et mere varieret fiskeri efter både gedde, aborrer og sandart.
Når det er sagt, gælder det stadig om at passe på sandarterne, for de bidrager som sagt til at holde balance i systemet, mens det gradvist ændres. Der er masser af dem lige nu, men det er der måske ikke om et par år, hvis lystfiskerne hjemtager for mange fisk. Det optimale vil derfor hurtigst muligt være at få lavet en rimelig baglimit – fx 2 fisk/mand/dag, så vi fortsat kan have en god bestand, der også vil være livskraftig og konkurrencedygtig, når naturgrundlaget i området forhåbentlig forbedres over de kommende år, så det danner basis for en højre artsdiversitet. Uden et forbedret naturgrundlag og langt mere klart vand, vil vi næppe se særligt mange flere aborrer og gedder i søen. Og hvis ikke vi samtidigt bevarer sandarterne – om end i mindre mængder, vil vi i det forhåbentlig kommende mere klare vand med mere grøde, eksponere aborrerne for en markant øget skarvprædation. Skarverne vil nemlig i det mere klare vand pludselig kunne jage langt mere effektivt i søen, hvor vi vil kunne forvente mange flere af disse fiskespisende vandatleter.
Læs mere om klassiske interaktioner mellem aborrer, sandart og skarv på Tissø her.
Vi ses derude – Jens Bursell
aug 30, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder, Video
Makrelfiskeri er super sjovt – og det at komme hjem fra fisketur med en så velsmagende fisk, er noget helt specielt. En af de mest effektive metoder er chum-fiskeriet, hvor man lokker store stimer af makreller til båden ved kontinuerligt at smide små maste fiskestykker i vandet, der afgiver et lokkende duftspor, som fiskene ikke kan modstå.
I denne video er vi taget med på en af Hvidovre Sports hyggelige makrelture på det gode skib Arresø fra Spar Lystfiskeri. Undervejs forklarer Carsten Faber fra butikken alt om fiskeriet – lige fra chumteknik og gennemgang af det bedste grej – til hvordan man fisker henholdsvis med agn- og makreltakel. Glæd dig til en fed dag på Øresund med masser af flex på klingerne og makreller i kurvene.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.
mar 27, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
I takt med sandartfiskeriets opblomstring efter stoppet for erhvervsfiskeri for et par år siden, er søen blevet utrolig populær – hvilket vidner om sandartfiskeriets enorme potentiale. For at beskytte søen er der nu skærpet opsyn og højere bøder i vente for brud på reglerne.
AF JENS BURSELL
Sjællandske søfiskere har i årtier kæmpet for at få lov til at bruge el-motorer på landets største Arresø, hvilket for nogle år siden lykkedes i form af tilladelse til, at elmotorer kunne registreres på de både, som har motortilladelse – pt på 10 foreningsbåde, der i forvejen havde motortilladelse. Der har dog på det seneste kørt rygter om, at elmotor nu ikke længere er tilladt på Arresø. Det har ledt til en del forvirring i søfiskemiljøet, hvor mange har troet, at der fornylig er indført et forbud, som ikke var der før. Det er ikke tilfældet.
Forvirring om brug af elmotor på Arresø
Vi har talt med Bjørn Aaris-Sørensen fra Naturstyrelsen, som har ansvaret for de nordsjællandske søer:
– Der er ingen dramatik. Reglerne er helt som de altid har været, nemlig at der er udstedt 10 motortilladelser til de 10 foreningsbåde, fortæller han. – Der er tale om en specifik motortilladelse, der som sådan ikke går på båden, men på selve motoren. Så kan foreningerne selv bestemme om deres tilladelse skal bruges på en elmotor eller en benzinmotor – og vi ser gerne førstnævnte, da det helt oplagt er mindre larmende og dermed mere optimalt i et fuglebeskyttelsesområde.
– Der er altså ikke kommet nogle forbud, som der ikke har været der i forvejen, understreger han. – Vi har blot indskærpet til foreningerne, at hvis man vil have tilladelse til at bruge en elmotor på foreningsbåde, så skal motoren registreres, før den kan bruges. Men da der stadig pt kun er ti motortilladelser, kan en ny elmotor ikke tillades, før man afregistrerer en af de andre benzinmotorer. Man kan altså ikke medbringe sin egen uregistrerede elmotor – selv på en foreningsbåd med motortilladelse.
– Når det er sagt, så har vi observeret folk, der isætter både og sejler med motor uden tilladelse – også i den sydelige del af søen, hvor der slet ikke må sejles med hverken både med motortilladelse – eller både med motor uden motortilladelse. Tilsvarende har vi observeret brug af både med motor om natten, hvilket heller ikke er tilladt. Vi har pt indgivet 3-4 politianmeldelser og vil dermed gerne sende et signal om at reglerne selvfølgelige skal overholdes. Der vil blive sat skilte om med færdselsregler på søen, hvilket også betyder, at bødestraffen automatisk vil blive hævet ved overtrædelse af reglerne, afrunder han.
Ud over de 10 motortilladelser til lystfiskerforeningerne, har det tidligere skabt forvirring af nogle både – fx sejlbåde – på søen har haft tilladelse til brug af elmotor. – Dette kun er med særlig tilladelse fra NST – og det er ligeledes knyttet til særligt brug og helt specifikke tilladelser. Man må altså som lystfisker ikke bruge uregistreret el-motor – heller ikke til havnesejlads, hjælpe- eller bugseringstilladelse.
Et godt og bæredygtigt fiskeri på Arresø i fremtiden
Det er fint diskussionen kommer op – for det giver god anledning til selvransagelse for os lystfiskere til at tænke os om en ekstra gang. Der er lige nu et super godt fiskeri på Arresø, hvilket vi selvfølgelig skal bibeholde. Det bedste vi kan gøre for både søen, fiskebestanden og os selv – det er at overholde reglerne, så der vil bliver set med positive briller på vores færden som lystfiskere på søen. Og dermed dannet grundlag for et fremtidigt regelsæt der sikrer en godt, bæredygtigt fiskeri, hvor alle kan være med og nyde denne fantastiske sø.
Og – egentlig er der er ingen grund til at vente på fremtidige bekendtgørelser mv. Et oplagt tiltag er at lave eksempelvis en baglimit. Det kunne fx være 2-3 sandart pr dag til eget forbrug. Det kunne man let indføre i foreningerne allerede, for at beskytte bestanden for overfiskeri.
Fisk & Fri har tidligere skrevet om reglerne på Arresø her.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
sep 27, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Efterår er sildetid på Øresund, og det er lige nu, at der er allerflest af de helt store høstsild, der egner sig perfekt til julefrokosternes kulinariske specialiteter. Flere af turbådene – eksempelvis Arresø og Havstrygeren fra Spar Lystfiskeri, afholder deciderede sildeture, men selvom du er ude på en normal tur, er der ofte så mange sild, at de let kan fanges selv når skipper ikke går decideret efter dem.
Sildene står normalt et sted mellem bunden og midt vandet – og det er på ingen måde svære at fange med et sildeforfang med 3-5 ”sildefluer” og en 150-250 grams pirk for enden afhængigt at hvor dybt fiskene står – samt hvor meget strøm der er.
Inden for en uges tid publicerer vi på Fisk & Fris YouTube en ny video med masser af tips og inspiration til det hyggelige sildefiskeri fra turbåd på Øresund. Husk at du kan abonnere gratis på Fisk & Fris Youtube.
Du kan booke sildeture med Spar Lystfiskeri her.
maj 12, 2022 | Nyheder
De to populære turbåde Havstrygeren og Arresø, der tidligere har sejlet i 47 år under Peter Øllgaard og Elida Fishing, er netop overtaget af Spar Lystfiskeri. – Det, at vi har overtaget de to gode skibe, kommer i praksis ikke til at betyde noget for den daglige drift, siger Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. – Skibene kommer nemlig til at sejle fuldstændig, som de plejer fra Helsingør – efter de urgamle traditioner, som alle skibets gæster har været så glade for i mange, mange år. Eller sagt på en anden måde – det bliver kørt videre på den gode måde lige i Peter Øllgaards ånd. Det vil stadig være skipper “Dyt” der sejler Havstrygeren og Karsten Kure, som sejler Arresø.
I overgangsfasen, hvor bookingsystemet for Havstrygeren og Arresø endnu ikke er kommet op på sparlystfiskeri.dk, kan der bookes både på Elidas gamle nummer, som er 20 32 07 24 samt telefonnummeret for Spar Lystfiskeri, der er 40 30 75 44.
