Fredrik, min søn Ville og jeg fisker en del efter havørred i foråret, og vi plejer at fange 30-50 havørred hver på en sæson, fortæller Hasse Andersson. – I år er det dog gået noget bedre med 171 havørreder, hvoraf de fleste er blevet genudsat. Vi bor i Tingsryd og kører tusindvis af kilometer hvert år i jagten på den perfekte plads i den perfekte vind. Hornfisken sætter hvert år et brutalt stop for et mere målrettet havørredfiskeri, og så kommer der en periode, hvor det nærmer sig den store depression. Men i år besluttede vi os for at sæsonen skulle forlænges! Vi startede med enkelte sommerfisk – heraf nogle rigtig fine eksemplarer, men vi manglede stadig at få kørt vores taktik helt på skinner, så der skulle lægges en indsats.

– Som sagt – så gjort. I juli, da vi alle var tilbage fra ferien, begyndte vi igen at holde os opdaterede på vejrudsigterne, så vi var klar, når der skulle rykkes. Kriterierne for den perfekte plads var 1) at det skulle være tæt på dybt vand, 2) at der var masser af strøm og 3) en god fralandsvind, som kunne sænke vandtemperaturen yderligere.

– Til slut besluttede vi os for et sted i det sydøstlige Skåne, hvor sikre rapporter berettede om vandtemperaturer på 11-13 grader – og gode fisk i farvandet. Ude på pladsen ser Fredrik og jeg primært mindre ørreder, og vi var afsted uden Ville, for han skulle arbejde. Jeg sætter en Karsnabben gennemløber på i farven guldglitter/grøn/sort, og i det fjerde kast siger det BANG. Frøken Stella kommer på overarbejde for at undgå de mange store sten, der truer med at skade linen under fighten. Til slut slapper fisken dog lidt af, og selve netningen er ret udramatisk. I bunden af nettet ligger 69 centimeter sølvtøj med en vægt på 4,58 kilo (Fulton 1,39). Herefter får jeg yderligere en flot havørred på 2,5 kilo – og vi har flere hug samt kontakter vi mister. Dagen efter tager vi derned med Bille om aftenen, og det giver 11 ørreder med en topfisk på knapt tre kilo. Jo – der er faktisk ret godt gang i den derude lige nu. Skitfiske!

 

Hvidovre Sport

 

Hasse Andersson med en flot havørred fra den sydøstskånske kyst.

Hasse Andersson med en flot havørred fra den sydøstskånske kyst.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This