Og der er masser af dem. Hvert år på denne tid kommer de – og det er typisk tre til fem dage efter fuldmåne efter jævndøgn siges det. Sådan blev det også i år, hvor de nu har stået i tætte stimer ved slusen i Hvide Sande i et par dage.  – Vi har lige været ude at fiske i halvanden time og havde et super sjovt fiskeri, hvor vi fik 26 fine sild, fortæller Jakob Nors, der har været på fisketur med sin søn Christian. – Straks efter fangsten rensede vi skællene af i vores lille keepnet – og fik straks sildene røget. Det kan man nemlig få gjort gratis på havnen, når man har fået købt dagskortet, der koster 45 kroner. Med i denne pris er også, at man kan stå på nogle fiskepontoner, og der er en instruktør til stede, som kan hjælpe med at fiske på den rette måde. En lille udflugt til Hvide Sande med familien er derfor en oplagt fisketur, med noget der minder om fangstgaranti. Der er også renseborde på stedet, slutter Jakob, der er på ferie i området.

Du kan købe sildegrej i de to lokale butikker Kott og Lystfiskeren i Hvide Sande.

Westin Cup 2025

Jakob Nors med fuldt hus i sild ved Hvide Sande

Jakob Nors med fuldt hus i sild ved Hvide Sande.

 

Christian i fuld færd med at rense de sild, som han har fanget sammen med sin far ved Hvide Sandes sluse

                                                                      Christian Nors i fuld færd med at rense de sild, som han har fanget sammen med sin far ved Hvide Sandes sluse.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This