– Det er onsdag morgen, og klokken er lidt i seks, fortæller Poul Højgaard Westergaard. – Min gode fiskemakker Torben er lige ankommet til min adresse. Vi får smidt grejet i bilen og triller afsted. Vi har omkring en times kørsel, inden vi rammer vestkysten. Tiden bruger vi på at snakke om fiskeriet og ikke mindst vejret!
– Vinden er drejet i nordvest og er tiltagende, fortsætter han. – Det er ikke lige det, vi havde håbet på, da denne vindretning godt kan vanskeliggøre fiskeriet. Snart ankommer vi til vores destination og får hurtigt rigget vores grej til og waders på. Da vi når ned til vandet, kan vi se, at vandet er OK klart, og vinden endnu ikke så kraftig som frygtet.
– Vi har stort set stranden for os selv og begynder fiskeriet. Dette fiskeri kræver, at man får pisket noget vand igennem, så med Torben forrest og jeg cirka 20 meter bagefter, begiver vi os derudad. Man kan hurtigt falde i sine egne tanker på dette storslåede sted, men pludselig bliver min indspinning brutalt afbrudt og står helt stille.
– Jeg kan mærke, at det er en god fisk og går langsomt ud bag ved fisken for at få den til at rejse sig fra bunden. Dette lykkedes heldigvis fint, og kort efter kan jeg kane en super flot pighvar i land. Vægten stopper først ved 3.6 kilo og længden siger 57 cm. Hvilken dejlig start på sæsonen! Vi fisker videre nogle timer, og jeg får yderligere to fine pighvar. Omkring middag er det blæst noget op, så vi bliver enige om, at det er nok for i dag. Vi pakker sammen og siger på gensyn til stedet, hvor der er højt til himlen og plader på sandet.
