Vejrguderne og det flotte præmiebord havde lokket mange deltagere ud på de fynske kyster til den anden udgave af Open Sea Cup.

16.9.2011 – MICHAELS JAGT & FISKERI afholdte i dagene 9. til 11. september den anden udgave af deres kystkonkurrence, Open Sea Cup. Vejrguderne og det flotte præmiebord havde lokket mange deltagere ud på de fynske kyster, og her bringer Fisk & Fri’s lokalredaktør for Fyn, David Nielsen, en beretning om konkurrencens forløb.

– Der blev fanget, og indvejet mange flotte fisk i de tre kategorier der blev dystet i, fortæller David. – Vinderen i havørredklassen blev Hussein, der med en havørred på 3,18 kilo, kunne drage hjem med en alujolle med tilhørende elmotor. I fladfiskeklassen var det endnu engang en pighvar, fanget på Langeland, der tegnede sig for førstepladsen. Brian Christensens pighvar på 1,58 kilo indbragte et gavekort på 10.000 kroner til Michaels Jagt & Fiskeri.

Brian Christensen vandt fladfiske-konkurrencen med sin flotte pighvar på 1580 gram.Andy Nielsen vandt en tur til ABU’s private stræk ved Mörrumsåen for en torsk på 3,88 kilo. Konkurrencen var en succes og arrangørerne er klar til at afholde konkurrencen igen til næste år, slutter David.

Den endelig præmiefordeling fordelte sig således:

Havørred

1. Hussein 3180 gram

2. Mads Larsen 2800 gram

3. Andy Nilsen 2147 gram

Torsk

1. Andy Nielsen 3880 gram

2. Henning Stokholmn 1926 gram

3. Lars K. Jensen 1754 gram

Fladfisk

1. Brian Christensen 1580 gram pighvarre

2. Bjarne Nielsen 1096 gram skrubbe

3. Jakob Åsgaard 958 gram pighvarre

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This