August er en af topmånederne til at jagte havnenes grå zombier – den sky og stærke multe. Hanstholm Havn er et af toprevirerne, hvis man ønsker at prøve kræfter med disse spændende fisk.

Af David Nielsen

Multen er en fantastisk fighter – der kan give en grå hår på hovedet før man omsider har den i nettet.

Multen er en fantastisk fighter – der kan give en grå hår på hovedet før man omsider har den i nettet.

MULTEFISKERI er uforudsigeligt, og multen er en af de fisk herhjemme, der kræver mest tålmodighed at fiske efter. Fiskeriet kan praktiseres ganske simpelt, men det kan være temmelig svært at få dem til at bide. Det er ofte meget frustrerende at se fiskene, der svømmer rundt i havnen, uden at ænse ens agn det mindste blik. Fiskene kan være sky, og man oplever tit, at de begynder at spise det brød, man har fodret med, men konsekvent undgår det stykke brød, hvor krogen sidder i. Når en fisk så nærmer sig krogagnen og forsigtigt suger brødet ind i munden, for at spytte det ud igen, så kræver det nerver af stål og stor koldblodighed ikke at give tilslag med det samme. Men i det øjeblik man får kroget en multe, så glemmes alle frustrationerne, for multen er en stærk fisk, der leverer en rigtig herrefight. Det er alle disse aspekter der gør multefiskeriet så intenst og spændende. Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med multen, er august en af de bedste måneder at jagte fisken i, og Hanstholm Havn er et af landets bedste steder at gøre det.

DET ER EN SØNDAG FORMIDDAG i august og solen står højt over Hanstholm Havn. Lars og jeg har brugt dagen før til at fiske efter multer i det inderste bassin i den vestlige del af havnen. Vi så ofte små stimer af multer, der kom trækkende forbi de steder, hvor vi fiskede, men ingen af fiskene var den mindste smule interesserede i det brød vi forfodrede og fiskede med. Gårdagens manglende fiskeheld sidder stadig i kroppen, mens vi rekognoscerer på de pladser, vi besøgte dagen før.

Brød er i mange tilfælde den helt perfekte agn til multerne – og når der fiskes på overfladen, er et flåd som denne Surface Carp Waggler helt perfekt.

Brød er i mange tilfælde den helt perfekte agn til multerne – og når der fiskes på overfladen, er et flåd som denne Surface Carp Waggler helt perfekt.

Grejet ligger i bilen, og vi har aftalt at drage havnen rundt for at se, om vi kan spotte nogle stimer med multer, inden vi rigger til. Vi trasker rundt på hele den vestlige del af havnen, og ser kun en enkelt enlig multe, der for en kort bemærkning svømmer ind over det lave vand ved en stensætning.

Vi kan ikke rigtigt beslutte os for, om vi skal vende snuden tilbage mod Fyn og Sjælland, men beslutter os for at køre over til den østlige mole, og se om der skulle være nogle fisk at spotte der. Året før fangede jeg en multe på 2,2 kilo på indersiden af den store ydermole, og har en god tiltro til netop denne plads. Det gode vejr og rygterne om makreller i området, har lokket en masse lystfiskere ud. Langs hele indersiden af molen fisker folk med flåd og sildestykker efter de sortstribede minitun. Heldigvis står folk længere ude ad molen, så vi kan koncentrere os om det inderste hjørne, hvor den østlige molearm møder den tværgående molearm, der er sikret med en stensætning. Lige netop i dette område har jeg tidligere observeret multer trække rundt på deres faste ruter i søgen efter føde, og har som sagt haft held med at overliste en fisk her.

Dagens anden multe er en realitet, og her er Lars i fightens sidste fase.

Dagens anden multe er en realitet, og her er Lars i fightens sidste fase.

VANDET er forholdsvis klart, så det er nemt at se, om der er fisk, der kommer forbi. Der er ikke umiddelbart noget at se, men der kræves lidt tålmodighed for at være sikker på, at der ikke kommer fisk regelmæssigt forbi her.

Tiden går. Vi er lidt vægelsindede og ved ikke, hvad vi skal. Skal vi give give det lidt mere tid, eller afblæse ekspeditionen? Mens vi afventer situationen, ser jeg pludselig et par fisk komme svømmende forbi et par meter nede. Det går op for mig, at der er flere end tre fisk, og jeg begynder at tælle: fire-fem-seks – mange! Med én bevægelse vender hele flokken, og sollyset reflekteres fra deres skinnende sider. Det er en stor stime på over 20 individer, der det ene øjeblik er lige nedenfor os, og det næste øjeblik svømmer ud mod dybere vand. Min fiskefeber går fra 0 til 100 på et splitsekund og et hurtigt blik på Lars’ ansigt, der udstråler en blanding af vantro og eufori, fortæller mig at han er i samme tilstand. Ord er over­flødige, og i næste sekund er vi med raske skridt på vej tilbage til bilen for at hente vores fiskegrej.

Brødsmulder vædet i vand og kastet i vandet som forfoder giver en lokkende sky af brød, der kan trigge fiskenes ædeinstinkt.

Brødsmulder vædet i vand og kastet i vandet som forfoder giver en lokkende sky af brød, der kan trigge fiskenes ædeinstinkt.

Aldrig har jeg fået rigget mig grej til så hurtigt, som jeg gør, da vi et par minutter senere er tilbage på pladsen, hvor vi så de mange multer. Ni fods kystspinnestænger og mindre fastspolehjul med 0,20 mm nylonline, er grejet. På linen fæstner vi et Surface Carp Waggler flåd, der har indbygget en smule vægt. På hver side af flådet sidder der et lille flådstop, så fiskedybden kan justeres, og i enden af linen binder vi en enkeltkrog i str. 6.

FORFODRING er et afgørende element i medefiskeri efter multer. Hoveddelen af foderet består af toastbrød, vi river i stykker på to gange to centimeter. Dertil tilsætter vi cornflakes og franske kartofler, der knuses, så de bliver til mindre partikler. Disse ingredienser blander vi med lidt rasp i en spand, og der tilsættes til slut lidt vand. Når en håndfuld af denne blanding kastes i vandet, laves der en fodersky, der langsomt daler gennem vandet. Med jævne mellemrum suppleres skyen med en ny foderkugle. Ofte vil man opleve, at multerne svømmer igennem denne sky af brød og andre ingredienser, og totalt ignorerer de spiselige elementer. Men efterhånden som fiskene svømmer igennem foderet nogle gange, vil nogle fisk ofte begynde at vise interesse for brødet. Er man rigtig heldig, begynder hele flokken kollektivt at spise, og så kan man opleve en indbyrdes kamp om de tilgængelige brødstykker. Det er i disse situationer, at man som lystfisker har de bedste muligheder for at fange en multe.

Ved hjælp af flådstoppene er fiskedybden justeret til halvanden meter, og brødstykkerne, der fiskes uden vægtbelastning, daler ned gennem vandet midt i foderskyen. Ventetiden bliver ikke lang. En mindre stime multer svømmer forbi, og i forbifarten bliver nogle af de dalende brødstykker nysgerrigt inspiceret. Multerne svømmer videre, blot for at vende tilbage nogle minutter senere. Denne gang begynder fiskene forsigtigt at smage på brødet. Det er tydeligt at fiskene er sky, for de suger brødet ind i munden, smager på det, og spytter det så ud igen. Proceduren gentages nogle gange og under processen kan man se, at brødstykkerne bliver opløst. En fin multe svømmer målrettet hen mod min krogagn, og begynder at smage på agnen. Hjertet sidder helt oppe i halsen på mig, og det kræver en voldsom beherskelse ikke at give tilslag, mens fisken nærmest leger med min agn. Der er ikke det mindste at registrere på flåddet, og efter nogle lange sekunder svømmer multen væk. Det har lykkes den at få opløst brødet omkring min krog.

Lars Karlsen med fin multe på 1,9 kilo.

Lars Karlsen med fin multe på 1,9 kilo.

Der agnes op på ny, og hurtigt er der en anden multe, der fatter interesse for brødet. I stedet for at fokusere på flåddet, kigger jeg på den lille hvide klump, der er min agn, nede i vandet. Multen nærmer sig, brødet forsvinder et sekund, for at dukke op igen. Jeg holder vejret, mens dette gentager sig nogle gange. Da den hvide klump forsvinder for mit blik i to sekunder, giver jeg tilslag. Multen svømmer skræmt væk, men flåddet følger efter, og i næste sekund giver hjulet lyd og fighten begynder. Det er en hidsig fisk, der tager det ene udløb efter det andet. Kampen vækker lidt opsigt på molen, og hurtigt samler der sig en skare af folk, som nysgerrigt følger med i min fight. I et sidste forsøg på at slippe væk, begynder multen at plaske rundt i overfladen. Dens anstrengelser er forgæves, og den må til slut overgive sig til det ventende net.

FISKEN vejer 1,5 kilo, og det store smil er fremme, da vi får knipset nogle billeder af den flotte multe. Sidste år oplevede jeg at resten af multerne forsvandt fra området efter fangsten af den ene, men Lars og jeg beslutter os for at prøve at fiske videre. Nye kugler med forfoder kastes ud, og vi bevæbner os med en ny portion tålmodighed.

 

Garmin Quatix

 

En lille halv time senere, dukker der en fisk op igen. Multen cirkler rundt om Lars’ krog flere gange, inden den til slut beslutter sig for at smage. Den er meget forsigtig, og det lykkes den at få spist brødet uden at blive kroget. Jeg vipper en ny agn ud, og scenariet gentager sig. Tredje gang er lykkens gang, siger man, og det er det også for Lars. Da multen smager på det tredje stykke brød, lykkes det at få sat krogen, og så er det Lars’ tur til at fighte en multe foran en flok tilskuere. Fisken bekræfter dens ry som en stærk figh­ter, og vi har vores hyr med at få den landet. Men i nettet kommer den, og sikkert på land kan vi veje fisken til 1,9 kilo.

På vejen hjem i bilen snakker vi om det lunefulde multefiskeri, og begynder allerede at planlægge næste års multeture i det nordjyske. Vi har set eksemplarer på over fem kilo i Hanstholm Havn, og næste gang er det en fisk i denne kaliber, der meget gerne må smage på krogen, der er gemt i brødet.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This