FISKERI EFTER HAVØRRED

Havørreden er uden sammenligning den mest populære fiskeart for danske lystfiskere – og der er masser af fiskepladser både langs kysten og i alle de mange åer, hvor havørrederne trækker op for at gyde hver vinter.

Kystfiskeri efter havørred er en af de mest lettilgængelige fiskeformer i Danmark. Der er over 8.000 kilometer kystlinje, hvor der med statsfisketegn er frit fiskeri for alle, så det er bare med at kaste sig ud i fiskeriet efter de flotte, hårdtfightende og velsmagende havørreder på kysten.

Langt de fleste rigtig gode havørredåer er i Jylland – men der er også godt åfiskeri på Fyn samt enkelte åer på Sjælland.

På denne side giver vi dig det fulde overblik over lystfiskeriet efter havørred i Danmark – både på hvilke fiskepladser du skal finde havørrederne langs kysten og i åen – samt hvordan du skal fiske efter dem med blink, gennemløber, spinner, kystflue – eller orm.

Havørreden, der i øvrigt er samme art som bæk- og søørred, er som farvet fisk fredet fra 16. november til 15.januar – også i åerne. I denne periode er det kun sølvblanke havørreder med løse skæl, der må hjemtages på kysten. Der findes særregler for enkelte områder – tjek aktuel status af regler på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Du kan læse meget mere om havørredens biologi i bogen ”Havørred – refleksioner på kysten” – se link nedenfor.

 

Kystfiskeri efter havørred – de bedste fiskepladser

Selvom der er masser af kilometer kyst langs de danske kyster, er der naturligvis områder, fiskepladser og hotspots, som er bedre end andre – alt sammen afhængig af, om det er forår, sommer, efterår eller vinter – samt hvilke temperaturer og vejrforhold der fiskes under.

Her får du en masse generelle tips til, hvilke områder og typer af fiskepladser der tiltrækker havørrederne under varierende sæsoner og vejrforhold – samt en masse helt konkrete fiskepladser og hotspots til havørred rundt omkring i landet.

De bedste fiskepladser til kystfiskeri efter havørred om foråret

I senvinteren og det helt tidlige forår opsøger fisken ofte de mest lavvandede områder med mørk bund der opvarmes hurtigst – gerne så ferskt som muligt, og tit kan man komme ud for et rigtig godt fiskeri her. Men – jo varmere det bliver, desto mindre vil vi finde fiskene stå i de mere lavvandede og indre dele af fjordene, fordi vandet til sidst bliver for stillestående og varmt.

I takt med, at foråret skrider frem og vandtemperaturerne stiger, bliver fiskeriet ofte bedre og bedre over et bredere spektrum af pladser. Hvor der ofte vinteren igennem har været tale om klassisk stimefiskeri eksempelvis i de varmere og mindre salte områder, som fx fjordene – eller en lang søgen efter flokke eller enlige store blanke havørreder på yderkysterne, så er havørrederne nu oftere og oftere mere jævnt spredt ud på mange forskellige pladser både i fjordene og på den helt åbne kyst.

De bedste fiskepladser til kystfiskeri efter havørred om sommeren

Når sommeren skrider frem, vil man kunne træffe flere og flere fisk langs de åbne yderkyster, hvor der ofte er betydeligt større områder samt fiskepladser med god dybe plus køligt vand med god strøm og vandudskiftning. De bedte fiskepladser til havørred på kysten om sommeren er derfor ofte pladser med god dybde og strømfyldte render inden for kastevidde. Fiskeriet dyrkes af mange typisk aften, nat og morgen, men på ruskdage med blæst og skyer, kan der ofte også være et super fint fiskeri midt på dagen.

De bedste fiskepladser til kystfiskeri efter havørred om efteråret

Selvom der findes havørreder, som trækker op i åerne allerede omkring maj – de såkaldte majspringere, starter det lidt større træk af havørreder mod åerne først hen på sensommeren og topper i september-oktober.

Nogle af de bedste pladser om efteråret er derfor steder, hvor de trækkende fisk opkoncentreres – eksempelvis på odder og pynter på vejen imod de nærmeste åer – både i fjordene og på yderkysten, afhængigt af hvilke vandløb, der er i nærheden. Når vi kommer helt hen i slut oktober og november, vil der ofte være en ret stor koncentration af fisk i områderne omkring åudløbene – både langs yderkysten og inderst i fjordene. Især i perioder med ringe mængder af nedbør kan der være en del fisk her, da store regnskyl og god strøm ud af åerne ofte sætter gang i optrækket i åerne.

De bedste fiskepladser til kystfiskeri efter havørred om vinteren

Havørredens optimale trivselstemperatur er omkring 12 grader, så når vandet er koldt, vil den ofte søge mod varmere vand, der på yderkysterne ofte er associeret med fiskepladser og områder med god dybde, da vand er tungest ved 4 grader. Når det er rigtig koldt, så er det varmeste vand derfor ofte det dybeste.

En anden faktor, der tiltrækker havørreder i koldt vand er lav saltholdighed, da de under disse forhold ikke behøver at bruge så meget energi på at opretholde sin saltbalance – også kaldet osmoregulering. Fiskepladserne til havørred inde i fjordene, hvor der ofte løber en del ferskvand ud, som kun i ringe grad opblandes med salt, er derfor også ofte yndede opholdssteder om vinteren.

Hvor finder man de bedste kystfiskepladser til havørred i Danmark

De danske kyster byder på et sandt væld af vidt forskellige fiskepladser til havørred – lige fra de store smukke jyske, fynske og sjællandske fjorde og maleriske hvide brakvandsklintekyster ved Stevns og Møn –over idylliske sand og stenstrande i hele landet – til de klassiske forblæste yderkyster på fx Djursland, Nordfyn, Nordsjælland og Vestkysten.

I vores artikelarkiv vil du kunne finde alle vores artikler om fiskepladser til kystfiskeri efter havørred. Her får du de bedste hotspots til havørred fra populære områder til havørredfiskeri på kysten som fx Nordsjælland, Øresund, Køge Bugt, Stevns, Sydsjælland, Møn, Vestsjælland, Falster, Lolland, Fyn, Østjylland, Djursland, Nordøstjylland og Limfjorden.

Læs mere om de bedste fiskepladser til havørred langs de danske kyster her.

 

Kystfiskeri med blink og gennemløber efter havørred

Spinnefiskeri på kysten med blink og gennemløber er en af de mest lette, populære og effektive former for kystfiskeri efter havørred. Det er nemt for enhver at komme i gang med fiskeriet uden de store forberedelser, der er ikke meget fiskegrej at slæbe på – og under det praktiske fiskeri kan alle være med uden at få kludder.

Det bedste fiskegrej til kystfiskeri efter havørred med blink og gennemløber

Når du fisker med blink og gennemløber efter havørred på kysten, har du grundlæggende brug for to forskellige sæt fiskegrej. Til det lidt lettere fjordfiskeri samt spin på yderkysterne i godt vejr med blink og gennemløber vil et fint allroundvalg være en spinnestang på cirka 9 fod og en kastevægt på 5-20 gram. Fiskeri du derimod primært på yderkysterne vil en 9-10 fods stang med kastevægt fra 10-30 gram være det bedste allround valg. I særligt hårdt vejr, hvor man ønsker langs kast, kan det være godt at gå helt op i en kastevægt på 10-40 gram, men det er sjældent nødvendigt. Ønsker du at kunne skifte hurtigt mellem fiskeri med blink og gennemløber – samt bombarda med flue – er det en god ide at vælge en 10 fods stang til dit havørredfiskeri på kysten.

Som fiskehjul til kystfiskeri efter havørred er et letteste og mest populære at anvende et helt almindeligt fastspolehjul str. 2500 – 4000. Til det lidt lettere fiskeri med fjordgrejet vil mange typisk vælge et 2500 hjul, mens man til den åbne kyst, lange kast og hurtig indspinning typisk vil vælge hjul i str. 3-4000.

Som hovedline er 0,12 mm fletline et rigtig godt allround valg – og har du rutinen samt god føling med grejet, kan man sagtens bruge 0,08-0,10 mm line i fjorden men også på den åbne kyst. Her vil det dog være en fordel at sætte et stykke slagline af fx 0,15mm fletline på de yderste 10-12 meter, hvis du fisker med tunge blink eller bombardaflåd i 25-40 grams klassen.

De fleste foretrækker et forfang på 60-80 cm for at forebygge linebrud ved kontakt med sten eller fiskens tænder. Det mest normale er et stykke fluorocarbon på 0,30-0,40 mm afhængig af hvor tunge blink, man bruger. Forfanget sammenføjes til hovedlinen enten med en lille 2-3 mm solid-rig eller med en dobbelt grinnerknude.

De bedste blink og gennemløbere til havørredfiskeri på kysten

Alle har deres favoritblink, så at give en konkret liste med de bedste blink til forskellige typer af fiskeri på kysten giver ikke mening. Der findes flere hundrede kystblink og gennemløbere i alle mulige farver, former samt størrelser – og ofte har det reelt set ikke en afgørende betydning, præcist hvilket blink eller gennemløber man bruger. Så længe den har den rigtige størrelse og gang – samt præsenteres på rette måde med rette hastighed eller indtagningsmønster, så er man godt kørende.

Skal man give nogle super grove retningslinjer må det være følgende: Jo koldere vandtemperatur og jo lavere samt mere uklart vand der fiskes på, desto langsommere indspinning og større blink skal der bruges. Omvendt – vil høje vandtemperaturer, større dybder og klart vand ofte være situationer, hvor man anvender mindre agn, tyndere samt længere forfang og hurtigere indspinning. Men – der vil altid være masser af undtagelser, så det gælder om at variere både blink, farver, størrelser og indtagningsmønstre indtil det udløser hug – på alle tider af året.

Alle farvekombinationer kan fange fisk, men skal man give en grov tommelfingerregel med masser af undtagelser må det blive skrappe, skrigende kontrastfarver til uklart eller koldt vand. Omvendt er de mere naturlige farver ofte gode ved højre temperaturer og mere klart samt stille vand. Er du i tvivl så start med naturlige afdæmpede farver og eksperimenter med mere skrappe farvekombinationer, hvis det ikke giver fisk.

Ser du fisk, som ikke hugger, er det altid en god ide at skifte til et blink, der skiller sig markant ud fra det havørreden ikke hugger på – det kan fx være blink med en helt anden størrelse, gang eller farve. Eller skifte til en helt anden metode – fx bombarda og flue.

Generelt bør du have tre typer af blink og gennemløbere i æsken: 1) De helt små og lette pladeblink på 5-15 gram, der er lette at fiske langsomt over lavt og koldt vand, 2) Klassiske rotationsblink i forskellige størrelser fra 10-25 gram, der kaster lidt længere og roterer på spinstoppet. Det kan være både trådblink og gennemløbere. 3) Kompakte samt langstrakte trådblink eller gennemløbere på 20-30 gram, der kaster godt samt går et godt greb i vandet selv i kraftig vind.

Blandt gode eksempler på lette pladeblink kan nævnes fx Toby og Stripper blinkene. Klassiske rotationsblink kan fx være Seeker ISP (trådblink) – eller gennemløbere som fx Westin D360, Skruen, Snurrebassen, Zerling, Sillingen mm. Som eksempel på langtastende gennemløbere til hårdt vejr kan nævnes fx Sømmet, Bornholmerpilen, Gotlandspilen D360 Distance og andre lignende blink.

Kystwoblere – der typisk er konstrueret som en gennemløber, er også en virkelig giftig spinneagn på kysten. Det kan fx være de super velgennemstede og effektive kystwoblere som Line Thru Sandeel og Sandy Inline.

Sådan monterer du blink og laver et gennemløber rig til kystfiskeri efter havørred

Der er mange måder at montere blink og gennemløber på, når du skal fiske efter havørred på kysten. Almindelige pladeblink og trådblink kan monteres lettest med en lille blinklås for enden af forfanget – lettere bliver det ikke.

En gennemløber til kystfiskeri efter havørred monteres ved, at man stikker sit 0,30-0,40 mm fluorocarbonforfang igennem gennemløberen forfra. Herefter trådes en lille perle, som dels beskytter knuden og dels gør, at blinket lettere kan rotere, når det trækkes igennem vandet. For enden af forfanget bindes en 3-5 mm solid-ring, hvori man sætter krogen med en spring-ring str. 1. Man kan enten vælge at benytte en trekrog eller en enkeltkrog. Begge dele fungere nogenlunde lige godt. Jo større og især bredere blinket er – desto større krog skal du bruge til dit fiskeri med blink og gennemløber. Til normale teknikker anvendes typisk trekroge fra str. 8-4 eller enkeltkroge i str. 2-1/0

Når man fisker efter havørred på kysten med de mest almindelige teknikker, er det helt normalt med førnævnte teknik at miste omkring halvdelen af alle huggene – uanset om de bruger blink eller gennemløber – og uanset om du vælger trekrog eller enkeltkrog. Løsningen på dette er at bruge små trekroge på str. 12 monteret på såkaldte småkrogsmontager – enten release- eller clawconnectors – eller de såkaldte release takler. Disse teknikker kræver lidt mere af dig som lystfisker, men de nye metoder er langt mere effektiv og skånsomme over for fisken, når først du har lært at bruge dem.

Tjek alt hvad der er værd at vide om fiskeri med kystblink, wobler og gennemløbsblink efter havørred på kysten her.

Med kystfluer efter havørred

Kystfluefiskeri efter havørred er en både sjov og effektiv måde at fiske efter kystens havørreder. Grundlæggende er der to metoder – enten regulært fluefiskeri med fluestang og kystfluer – eller spinnefiskeri med et bombarda eller bobleflåd og kystfluer for enden af forfanget.

Begge metoder er både sjove og velfangende – samt har hver især deres forcer, hvilket du kan læse mere om her.

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Havørredfiskeri på kysten med fluegrejet er både super sjovt og under en række forhold også virkelig effektivt. De har især sin force på fiskepladser og kyststræk, hvor fiskene går tæt under land – eller i situationer der kræver en meget delikat præsentation, for at få havørrederne til at hugge.

Grej til kystfluefiskeri efter havørred

Det mest almindelige valg af kystfluestænger er 9-10 fods stænger i klasse 5-8. Jo længere og kraftigere stænger, desto længere kan du kaste, men de lette stænger har også flere fordele – blandt andet, at de er sjovere at fange fisken på – og kan give nogle mere delikate præsentationer, når der fiskes tæt på i klart vand.

Hjulet er som regel af et moderne højspoledesign, der kan rumme en WF- line eller et skydehoved set-up med plads til 80-130 meter bagline, som du i øvrigt kun sjældent kommer til at se i praksis. Brug et taperet 3-5 meter langt forfang – typisk med en spids på 0,25 mm. Jo klarere og mere stille vandet er – desto længere og tyndere forfang kan det være en fordel at bruge, for at kunne lokke havørrederne til at hugge.

De bedste kystfluer til havørred på kysten
Uanset om du fisker med fluegrej eller spin og bombarda, er der en række klassiske kystfluer, som altid fanger godt med havørred på kysten under forskellige forhold. De fleste kystfluer bindes på enkeltkroge str. 8-4 og – groft forenklet – har du følgende allroundfluer i din æske, så vil du være godt udrustet til langt de fleste situationer:

Grå Frede str. 6, Polar Magnus str. 6. Pattegrisen str. 6-4, Flammen str. 6 og Kobberbassen str. 8-10 til de stille dage. Det er altid godt at have et par forskellige farvevarianter også.

Med alle disse traditionelle fluer er det også helt normalt at miste halvdelen af alle huggene. Løsningen er at skifte til fx rørflue med L-rig og en str. 16-14 trekrog eller at anvende forskellige typer af Claw Fly se-ups. Til de helt små fluer kan landingsraten øges markant ved at binde eksempelvis kobberbassen direkte på en str. 12-10 dobbeltkrog eller en str. 16-14 trekrog. Jo mere klart og stille vandet er – desto mere vil det ofte være en fordel at anvende små og spartansk dressede fluer.

Læs alt om kystfluefiskeri efter havørred i disse artikler på fiskogfri.dk.

 

Kystfiskeri med bombarda efter havørred

Bombardafiskeriet efter havørred på kysten kan være det bedste valg – enten på stille dage, hvor fiskene ikke tager blink, og der skal fiskes delikat og minimalistisk – eller bare når fiskene vil have små agn, men går relativt langt ude, hvor der er for langt til, at man kan kaste derud med fluestangen. Bombardafiskeri kan dog være super effektivt – under alle vindforhold, og vil man udnytte de små fluers effektivitet, men ikke har tid, energi eller lyst til at lære at kaste med en rigtig fluestang, er det også et godt allround valg.

Det bedste grej til bombardafiskeri efter havørred er en kyststang på cirka 10 fod og en kastevægt, der svarer til den kastevægt, som man vil bruge på bombarda´en – fx 10-30 gram. Afhængig af forholdende kan man vælge flydende, intermediate eller synkende bombarda´er. Synkende anvendes typisk til lange kast samt hurtigt og dybt fiskeri i hårdt vejr. Intermediate, der synker ganske langsomt, er et godt allround valg. Flydende bombarda´er bruges typisk over lavt vand eller i situationer, hvor man har brug for at kunne fiske ekstra langsomt. Da bombardaflåd – især de tunge – slider en del på linen, bør man anvende mindst 0,12 mm fletline til dette fiskeri eller en tynd hovedline på fx 0,08-0,10 kombineret med en slagline på 0,15 mm fletline.

Bombardaflåddet monteres direkte på fletlinen. Det er lettest at stikke linen igennem, inden flåddet er blevet vådt – samt ved at lægge linen dobbelt og sno den lidt mellem fingrene, så den lettere kan stikkes gradvist igennem røret på flåddet. Man kan også købe en bombardatråder, som minder om en nåletråder – blot monteret på et langt stykke wire, så det let stikkes igennem flåddet. Herefter sætter man en lille gummiperle eller et flådstop til at beskytte knuden under flåddet, hvorefter man binder en svirvel på for at modvirke kink. I svirvlen bindes forfanget – typisk på minimum en stanglængde 0,23-0,27. Det tyde forfang anvendes på stille klare dage til små fluer og det lidt kraftigere, når fiskene ikke er så sky, når der fx er lidt bølger og svæv i vandet. 0,25 mm fluorocarbon er et godt udgangspunkt til allround fiskeri.

For enden af bombardaforfanget bindes en god kystflue – fx en af de standar kystfluer, der nævnes under fluefiskeri ovenfor. Man kan også fiske med mikroblink, Powerbait, regnorm eller børsteorm på bombardaforfanget – hvilket er super effektivt. Her anvendes dog normalt kortere forfangslængder.

På grund af det lange forfang kræver bombardafiskeri nok lidt mere øvelse end almindeligt spinnefiskeri, men når først man har lært det, er det super nemt. Hvis man kaster bombardaflåddet præcis som mange kaster et blink, kan der let opstå kludder. Der findes forskellige måder at minimere kludder fx ved at sætte et lille rør foran flåddet, men generelt er det et spørgsmål om at kaste på den rette måde: Hvis du anvender et cirkelkast, opstår der sjældent kludder.

Lær meget mere om bombardafiskeri efter havørred på kysten i disse artikler på fiskogfri.dk

Kastefiskeri med fx blink, gennemløber og bombarda med flue kan også med stort held praktiseres fra båd – det kan være alt fra flyderinge og kajakker til større joller og småbåde. Fordelen er naturligvis, at det er let og hurtigt at flytte sig imellem pladserne, hvis der ikke er fisk.

Få det fulde overblik over kystfiskeri efter havørred – med alt fra biologi, fiskepladser, metoder og teknikker i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Fiskeri efter havørred i åen

Når fiskene trækker op i åerne for at gyde og sikre de kommende generationer af ørreder, er der i mange åer basis for et spændende fiskeri efter havørred, indtil fiskene bliver fredet i ferskvand – typisk fra den 16 november til den 28/29 februar.

De første havørreder trækker op i åerne allerede i maj – men det helt store træk kommer hen over sommeren – og især sensommer samt efterår er der mange havørreder i åen. Jo mindre vandløbet er, desto senere kommer fiskene ofte.

Læs alle artikler om åfiskeri efter havørred her.

De bedste åer, fiskepladser og tidspunkter til havørred i åen

Selvom havørrederne kan opholdes sig mange forskellige steder i åen, er det ofte ret forudsigeligt, hvor de bedste fiskepladser er: De er helt vilde med at kunne gemme sig fx under udhængende grene eller underskårne brinker, grødepuder eller bag større sten samt andre features under vandet – gerne på steder med god dybde. Tilsvarende er smalle, dybe stræk ofte gode.

Havørred i åen kan fanges hele dagen, især på de lidt mere skumle dage med ruskvejr, men i mange åer vil det allerbedste fiskeri tit være aften, nat og morgen – især hen over sommeren.

Selv om der er et meget stort antal åer i Danmark med opgang af havørred, findes hovedparten af de vandløb, som har et stabilt fiskeri efter åhavørred, i Jylland. Blandt de meste kendte lidt større danske havørredåer er Karup Å, Ribe Å, Varde Å, Skals Å, Simested Å, Uggerby Å, Lilleåen, Vejle Å og Kolding Å i Jylland – samt Odense Å på Fyn. Ud over disse er der et væld af mindre åer, der har et fint fiskeri.

Læs artikler om havørredåer her.

Med blink, spinner og wobler efter havørred i åen

Havørred i åen kan fanges på mange forskellige slags kunstagn, men de to mest sikre er uden tvivl spinner og wobler. Spinner bruges især til opstømsfiskeri, hvor man som navnet antyder bevæger sig stille opstrøms, mens man affisker oplagte standpladser med kast op mod strømmen. Kast så tæt du kan på fx udhængende brinker og grene – og lad spinneren synke godt ned, inden du starter indspinningen. Til dette fiskeri er det oplagt med en spinner, der har et let og bredt blad – fx Mepps Aglia spinnere i str. 3 og 4. Klassiske farver på spinnerbladet er sølv og kobber eller disse farver kombineret med røde prikker.

Woblere er også et sikkert hit, og skal der fiskes opstrøms skal det være en hurtigt synkende model – fx Rapala Countdown. Wobleren kommer dog for alvor til sin ret, når man skal fiske til standpladser, hvortil det er svært at kaste – fx under overhængende grene. Her anvendes typisk en flydende wobler, hvor man går opstrøms standpladsen – og så lader wobleren drive nedstrøms flydende på overfladen, mens linen fires ud. Når man eksempelvis er kommet helt ind under grenene starter indspinningen, så wobleren trækkes ned i vandet, der hvor man formoder, at fisken står.

Wobler er også et fantastisk valg om natten, og her er det mest effektive ofte en mørk flydende wobler, der trækker godt med striber og laver larm i overfladen. En leddelt wobler er oplagt til dette. Til natfiskeri er det dog helt generelt markant lettere at fiske med flue, da det med en ”afmålt” mængde line ude er markant lettere at undgå at kaste for langt, så man sidder fast i siv og grene på den anden side af åen.

Læs mere om spinnefiskeri i åen efter havørred i disse artikler.

 

Fluefiskeri efter havørred i åen

Til fluefiskeri efter havørred i åen anvendes ofte en enhåndsfluestang klasse 6-7, og om dagen fiskes ofte med flydende skumbiller med lange opstrøms kast, hvilket kan give et super sjovt fiskeri. Der kan også fiskes med vådflue.

Ved det traditionelle natfiskeri med flue efter havørred i åen bruges ofte store, fyldige buskede sorte eller mørke rørfluer, der fiskes ind lige under overfladen – ofte så de trækker lokkende striber i overfladefilmen. Pludselig angriber havørreden, og så er det om at holde godt fast i stangen…

Læs alt om fluefiskeri efter havørred i åen her.

Fiskeri med orm efter havørred i åen

En af de ældste og mest effektive metoder til havørred i åen er fiskeri med orm. Det kan enten være ved at have et par orm på en krog under et flåd, som man lader drive med strømmen i de dybe render – eller ved at fiske med et ganske let bundtakel, hvor loddet bumper med strømmen hen over bunden, mens ormen på en 40-60 cm lang tafs fisker lokkende ind under brinker og grødebuske.

Brug gerne ret store kroge – så man lidt lettere undgår dybe krogninger på mindre fisk. Det mest skånsomme er ofte at anvende cirkelkroge uden modhug, så man undgår dybe krogninger.

 

Dørg- og trolling – fiskeri efter havørred på havet

Som navnet antyder, tilbringer havørreden en hel del af sit liv i havet. Hvordan du fanger dem på kysten kan du læse om ovenfor, men de kan også fanget kystnært fra båd på betydeligt større dybder end det, som man kan kaste ud til iført et par waders fra stranden.

Kystnært dørg med mindre fartøjer og joller

Med helt almindelige små og simple joller kan man på en super enkel måde dørge efter havørred med stor succes. Alt hvad du behøver er 2-3 stangholdere, og så kaster du ellers bare ud og trækker fx blink eller woblere efter båden med en passende fart, så agnene går rigtigt i vandet. Ofte vil det være alt rigeligt at sejle med agnene i en fart, så de går fx 1-2 meter under overfladen. Har du brug for at fiske lidt dybere kan du bare loope et lod på en husholdningselastik – og loope denne på hovedlinen med et tilsvarende slyngstik. Lettere bliver det ikke. Med en par lodder fra 10-50 gram kan man nu fiske betydeligt dybere i vandsøjlen, hvis det er det, der skal til, for at udløse et havørredhug. Alle typer af agn kan bruges – lige fra blink og woblere – til strimler af fx sild og hornfisk.

Trolling efter havørred fra småbåd

Hvis du går lidt mere op i dit havørredfiskeri fra båd og ønsker at effektivisere det, kan du opgradere til en lidt større trollingbåd, hvor det er lettere at fiske med flere stænger i forskellige dybder og afstande fra båden, så vandet afsøges mere effektivt.

Til dette formål anvendes blandt andet såkaldte downriggere, der effektivt får selv ret lette agn sænket godt ned i dybden – samt planerboards, der trækker agnene ud til siderne højere oppe i vandsøjlen. Der kan også anvendes Dipsy Divers og andre hjælpemidler til at få agnene – typisk lette skeblink, spredt godt i vandet.

Læs vores artikler om trolling efter havørred her.