– I går gik turen til Brynshøj Put and Take, som ligger i Højby, fortæller Jacob Holdt Simonsen. – Min mor og jeg havde længe snakket om en tur til Brynshøj igen, og da vi så opslaget med puljefiskeri, så slog vi til. Vi inviterede et par gode venner og tog ellers afsted kl. 5:55. Da vi ankom, var det stadig bulder mørkt, og der holdt mindst 15 biler og ventede på at måtte finde en plads ved søen. Vi nåede at få en af de bedre pladser i søen, hvor vi blev mødt af vores venner. Der gik ikke mere end 20 minutter, før vi alle havde fået fisk. Jeg startede ud med en meget pæn 3.6 kgs fisk, og 30 sekunder efter fik en af vores venner en meget flot fisk på 6.2 kg. Efter godt 10 minutter mærkede min mor hård modstand fra den anden side af linen, og efter en fin fighte, endte med at hun kunne lande en meget smuk fisk på 5.2 kg, som var hendes nye PR. 
Alt i alt var det en meget god tur, men vi vandt dog ikke puljefiskeriet. Det betyder dog ikke så meget, for det er det gode selskab, som betød noget. Det er helt sikkert en sø, som vi vil blive ved med at besøge, da fiskene er i super kvalitet og har mange kræfter i sig. Og så bliver man altid mødt af en glad ejer samt kontrollant, der gør sit bedste for, at man skal få en uforglemmelige fiskedag ved søen.
Harald Nyborg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This