Dagens næststørste fisk blev en 11,8 kilos torsk til Bjørn Ploug taget på pirk.

 

– Efter tre dage med så hård blæst at M/S Amigo ikke kunne komme ud, var det godt, at vinden løjede lidt af, fortæller Henrik Agner. – Fiskekammeraterne på ”Uge 7 holdet”, der har fisket uge 7 på Langelandsbæltet i mange år, havde nemlig ventet tre dage i et sommerhus på at komme ud. Men det skulle heldigvis vise sig, at de ikke havde ventet forgæves.

– Klokken 8 stævnende vi ud fra Spodsbjerg og allerede i det første stop på en bule ude i 40 meter renden, var der massiv jackpot i form af hele otte flotte fisk med de to største på 9,2 og 8,7 kilo, hvilket må siges at være en temmelig god start, fortsætter han. – Herefter gik det slag i slag med mange flotte bidefisk på pirkene mellem fem og syv kilo, krydret af en måler med et par timers mellemrum.

Tom Henriksen med 13 kilos torsk fra Langelandsbæltet

Tom Henriksen med dagens største torsk på 13 kilo fra M/S AMigo i Langelandsbæltet

– Torskene stod i store buler i strømmen, som i dag løb helt op til 2,7 mil, så det var de tunge rørpirke, der var fremme. Dagens to største fisk blev en 11,8 kilos torsk til Bjørn Ploug samt en superfisk på 13,0 kilo taget af Tom Henriksen – og de fleste fik opfyldt kvoten som pt er to torsk pr mand indtil 1. april.

 

Hvidovre Sport

 

Helt generelt har fiskeriet været stabilt godt hernede siden starten af januar. Der har selvfølgelig været både dårlige og gode dage, men alt i alt har forholdene været gode. Det har dog været svært at se noget mønster i forholdene på de dage, hvor vi har fået mange fisk på dæk, slutter Henrik sin beretning til Fisk & Fri.

På Øresund har fiskene være mere spredt i dag, og de meldinger vi har hørt i dag fra Sundet har lydt på hårdt arbejde og meget sejlads for relativt få mindre fisk op til 2-3 kilo.

 

Torsk fra Langelandsbæltet på M/S Amigo

Jackpot i første stop med 8 flotte torsk op til 9,7 kilo til “Uge 7 holdet”

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This