– Efter en lang uge med alt for meget arbejde og ikke lige tid til at stikke til kysten, var muligheden der lørdag, fortæller Jesper Schou Hansen. – Og på Vestsjælland har man masser af gode muligheder for godt fiskeri. – Jeg aftalte at mødes ved solopgang med min fiskemakker Flemming Miller. Vi fiskede utroligt meget vand igennem uden at mærke noget. Herefter skiftede vi plads, men her så der heller ikke ud til at ske noget… Men – vi gav selvfølgelig ikke op. Min makker begyndte at fange fisk. De var ganske vist små, men så var de der.

– Da han havde fanget nr. 4, gik jeg modsat retning og efter 20-30 minutter kom hugget tæt inde under land. Jeg kunne straks mærke, at det ikke var en undermåler i hvert fald. Den gav nogle vilde udløb og rusk med hovedet, som gjorde, at den ikke lige kom op med det samme. Snart kunne jeg se en stor farvet side vende lige ude foran mig, og bad nu til at krogen blev sidende. Efter et par udløb mere skulle jeg bare ha´ landet fisken, og efter 3-4 forsøg fik jeg den omsider på land. 72 cm lang var fisken – og det var en virkelig flot farvet havørred han – samt iøvrigt min største til dato. Fisken tog en Savage gear Seeker i farven gold pout på 18 gram, slutter han.

 

Hvis du selv har været ude at svinge stangen på kysten, så hører vi meget gerne din beretning. Send os en mail til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

 

 

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This