Gorm Andersen har netop været på en kort eftermiddagstur til Stevns efter arbejde i det dejlige og solrige vejr:
– Jeg havde glemt min waders og sko, men heldigvis havde jeg et par neopren med hul i liggende i bilen. Efter en lille times fiskeri på strækket tog havørreden tog min hjemmebundne rejeflue, som jeg også fangede en fin fisk på her den anden dag – og den sad helt perfekt lige i saksen. Den smukke havørred gav en fin fight og seancen blev efterfulgt af en sikker landing, hvorefter havørreden blev genudsat. Alt i alt en dejlig frisk og kort tur inden jeg godt tilfreds efter fiskeriet kunne tage hjem til lidt aftenfluebinding.