NY_A_Langsomt og dybt er mantraet ved nymfefiskeri tidligt på sæsonen. Et godt bud på en flue til opstrøms fiskeri efter bækørreder i åen er efterligninger af husbyggende vårfluelarver. De er store og tunge – og fiskene elsker dem.

Af Erik Tveskov

Mange vårfluer bygger lange pinde ind i deres huse så mindre fisk ikke har så let ved at sluge dem.

Mange vårfluer bygger lange pinde ind i deres huse så mindre fisk ikke har så let ved at sluge dem.

FLUEFISKERI først på sæsonen byder oftest kun på få og flygtige chancer for egentligt tørfluefiskeri. Rigtig meget af tiden er der simpelthen ingen overfladeaktivitet, og hvis man skal have chancen for kontakt er det derfor med at komme ned i vandsøjlen og få afsøgt noget vand.

VÅDFLUEFISKERI og fiskeri med streamers er en effektiv måde at få afsøgt en masse vand og et rigtig godt bud på at få kontakt på lange ensartede strækninger, hvor det er svært at se, hvor fiskene står. Det er dog let at skræmme fiskene, da man kommer gående med strømmen og fiskene har rigtig gode muligheder for at få øje på en. Nogle gange ser man derfor flere bølger af flygtende fisk end man får kontakter.

Man har bedre chancer, hvis man bevæger sig opstrøms og fisker til standpladser, man kender eller steder, der ser giftige ud. Først på sæsonen er fiskene grådige, og man kan lige så godt udnytte dette til at fiske med nogle ordentlige godbidder.

Forårssol, opstrøms nymfe og en stor beskidt vårfluelarve for enden af linen. Kom nu forår...

Forårssol, opstrøms nymfe og en stor beskidt vårfluelarve for enden af linen. Kom nu forår…

VÅRFLUELARVER findes i alle slags vandløb og de husbyggende af slagsen findes i mange størrelser, inklusive nogle ordentlige bæster på flere centimeters længde. Mange af dem har en vane med at bygge lange pinde ind i deres huse. Teorien er, at de bliver vanskeligere at spise for mindre fisk. Det afholder dog ikke de større bækørreder fra at sluge dem med hus og det hele.

Hovedet og dele af forkropsleddene på larven er som regel mørkt og forsynet med kraftige plader, der kan beskytte larven mod andre rovlevende smådyr. Resten af forkroppen og bagkroppen er ofte lysere. På en mørk baggrund ses den lyse del af vårfluelarven rigtig godt. Det kan man bruge til at overdrive denne karakter i en efterligning.

Den hvide forkrop der stikker ud af larvehuset er et kraftigt signal til fisken.

Den hvide forkrop der stikker ud af larvehuset er et kraftigt signal til fisken.

På de imitationer jeg binder, laver jeg derfor forkroppen næsten lige så lang som selve huset, og i stedet for de naturlige cremefarvede eller grå nuancer bruger jeg en ren hvid farve. Jeg har en idé om, at synet af larvens krop og de flagrende ben, der febrilsk søger efter fodfæste på vandløbsbunden, er en kraftig trigger for fiskene.

GREJET skal være det rette, hvis det skal være en fornøjelse at fiske med. En # 5 eller 6 stang bærer lettere så tunge fluer end de traditionelle # 3 eller 4 stænger. Opbygningen af forfanget er et kompromis mellem at kunne vende en så tung flue over i kastet og det, at fluen skal kunne synke hurtigt til bunden. Jo længere og tyndere forfanget er desto dybere kan man fiske og desto hurtigere synker fluen. Til gengæld er et langt og tyndt forfang elendigt til at vende en tung flue over.

Vårfluelarvens strittende ben er nemme at efterligne med et enkelt hackletørn.

Vårfluelarvens strittende ben er nemme at efterligne med et enkelt hackletørn.

I kraftigt strømmende vand kan man lettere komme tæt på fiskene, og man kan derfor nøjes med korte kast, hvor man holder stangspidsen højt og fri af de brusende strømhvirvler. Denne teknik kaldes high sticking og kan benyttes til alle mulige former for tungt belastede fluer.

Det sjoveste fiskeri synes jeg er at snige sig helt ind på fiskene i ly af træer eller anden bevoksning og derefter vippe fluen opstrøms med et ganske kort kast. Det er fedt at se fiskens reaktion på helt nært hold, og det giver mig mere sjov end at skulle holde øje med en strikeindikator på lang afstand.

Vårfluelarver
Mønstrene er forholdsvis simple. Man kan bygge bagkroppen op af halvdårlige hacklefjer, der efterfølgende klippes til. Andre mønstre som fx Jens Staals Sprok har en krop, der er opbygget af garn, som får en ordentlig omgang lim og derefter dyppes i sand. I naturen bygger vårfluerne husene af alle mulige materialer fx sneglehuse og muslingeskaller. Der er således rig mulighed for at variere materialevalget. Har man travlt kan man bygge en glimrende krop op af kaktuschenille i forskellige udformninger, men vælg de udgaver der ikke glimter alt for meget.

Her er en vårfluelarve pillet ud af sit hus. I levende live vil larven gøre alt for at blive inde i huset.

Her er en vårfluelarve pillet ud af sit hus. I levende live vil larven gøre alt for at blive inde i huset.

Det vigtigste er at bygge en lys forkrop op med et mørkt hoved. Det kan gøres på en meget simpel og elegant måde ved at smelte enden af et stykke garn af kunstmateriale – fx antrongarn. Den smeltede stump efterligner på fremragende vis hovedet. En anden mulighed er at bygge den op af mosgummi. Et rektangulært stykke foldes om krogskaftet, og med bindetråden dannes flere segmenter, hvoraf et eller flere dannes udenfor krogbøjningen. Hovedet dannes ved at farve det sidste led med en sort vandfast sprittusch. Belastningen af fluen lægges i den modsatte ende af hovedet så dette kommer til at stikke op i strømmen. De flagrende ben efterlignes let med et enkelt tørn af et mørkt hackle eller eventuelt et bundt strittende gummiben.

    Share This