For Peter Johnsen er der kun én fiskeart, der for alvor tæller, nemlig de varme haves gigant – blue marlin! Peter har fisket efter arten flere steder i verden, og sidste sommer satte han jagten ind efter sportsfiskernes drømmetrofæ fra egen småbåd

Af David Nielsen

Peter Johnsen er en mand med ambitioner og drømme. Han ville være en af de første danskere der fangede en marlin fra egen småbåd. Og det blev han i sommeren 2011.

Peter Johnsen er en mand med ambitioner og drømme. Han ville være en af de første danskere der fangede en marlin fra egen småbåd. Og det blev han i sommeren 2011.

PETER JOHNSENS LYSTFISKERKARRIERE startede, som de fleste andres i fem-seks års alderen, hvor han fiskede skaller med sin far fra bådebroen i den lokale sø. Da han så havde fanget en af dem, ville han fange ti. Efter de ti skaller, ville han gerne fange en gedde. Da han havde gjort det, ville han gerne fange noget større, og sådan blev det ved. På et tidspunkt måtte han ud at rejse for at nå det næste mål. Det var således interessen for at fange noget større, der til sidst fik Peter til at stille skarpt på den blå marlin. Han startede med at spare sammen til sin første marlin tur, da han var 10 år gammel, og det tog en del år at få skrabet pengene sammen til den første tur..

Jeg sidder ombord på båden Blue Bandit – en Seafox 287 WA med 2 x 225 Hk Verado motorer monteret på hækken, og spejder ud over havet, mens vi troller rundt langs La Gomeras kyst. Bag roret sidder Peter og kigger ligeså intenst ud på havoverfladen. Det mindste tegn på liv – en flok fugle, der begynder at kredse, eller endnu bedre – begynder at dykke, delfiner eller småfisk, der springer fri af vandet – får os straks til at ændre kurs. Vi er på marlin jagt fra småbåd. Kan det blive mere spændende?

Den første marlin er en realitet. Ikke en gigant, men et flot eksemplar på over 100 kilo – en sensationel fisk taget fra egen småbåd.

Den første marlin er en realitet. Ikke en gigant, men et flot eksemplar på over 100 kilo – en sensationel fisk taget fra egen småbåd.

I ventetiden mellem huggene får vi os en snak om Peters erfaringer med big game fiskeri. – I 1991 havde jeg fået sparet sammen til min første big game tur, fortæller Peter. – Turen gik til Costa Rica, og her oplevede jeg suset, når en marlin hugger. Det blev til mange sejlfisk, men på trods af flere hug fra marlin, lykkedes det ikke at lande en af disse. Dette gjorde mig bare endnu mere tændt, og jeg har derfor været af sted næsten hvert år siden. Der gik ti år og mange ture, mange hug og mistede fisk, før jeg endelig landede min første marlin. Efterfølgende har jeg fisket efter marlin i lande som Kenya, Caribien, Kap Verde, på de Kanariske øer og i Stillehavet ud for Panama, Costa Rica og Mexico.

DA CHANCEN pludselig bød sig for at blive partner i en båd, der skulle ligge fast ved La Gomera, slog jeg straks til. Det største for mig, er selv at have gjort alt arbejdet, og så blive belønnet med en fisk. Vi investerede i Shimano Tiagra 80 lbs hjul og standup stænger i samme serie, samt en masse lures til lokke fiskene til hug. Da der ingen fightstol er i båden, skal det kraftige standup gear kunne tåle mosten. – Målet i 2011 er således at være en af de første danskere der fanger marlin fra egen små­båd, fastslår han.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Peters kæreste, Anna Mia, er også en dygtig fisker, der nyder at være med på havet.

Peters kæreste, Anna Mia, er også en dygtig fisker, der nyder at være med på havet.

VI ER I MIDTEN AF MAJ måned, og det skulle være højsæson for fiskeriet efter marlin ud for La Gomera. De første par dage har vi brugt på at lære båden og grejet at kende. Vi har fået mange gode råd af Søren Jensen, der har fisket big game i over 20 år, og for hver dag der er gået, er teknikken blevet forfinet. Alle skippere er enige om, det er en sløj sæson, men det lykkes os alligevel at rejse tre marlin, der alle hugger og tager udløb, men som desværre ikke bliver kroget, og jeg rejser derfor hjem efter en god tur, dog uden at Peters mål er lykkedes – endnu.

Artikelforfatteren spejder efter fugle, småfisk og delfiner, alle gode indikatorer på, at der kan være store fisk i området.

Artikelforfatteren spejder efter fugle, småfisk og delfiner, alle gode indikatorer på, at der kan være store fisk i området.

EN UGES TID EFTER at jeg er taget hjem, har jeg en tydeligt oprevet Peter i røret fra de Kanariske Øer. – Det er helt vildt, starter han. – Forleden var Ole, en af anpartshaverne i båden, med ude og fiske, og det lykkedes at hooke en god fisk op. Fisken løb og løb, for derefter at springe og springe. Til sidst sprang linen, da fisken fik viklet halen omkring hovedlinen.

– DAGEN EFTER fisker vi over 700-800 meter vand, lidt længere oppe ad kysten, – fortsætter Peter. – Det er i samme område, som Ole mistede sin fisk for nogle dage siden. Der er mange fugle i området, hvilket er et godt tegn, og pludselig ser vi en marlin komme på tværs i spreaded, som er betegnelsen for det mønster, som agnene udgør bag båden. Den tager først den ene agn, der fisker tættest på båden, for derefter at spytte den. Derefter tager den en anden agn, der fisker tæt på båden, men denne spytter den også. Til sidst tager den agnen, der fisker længst væk i venstre side, og denne gang bliver fisken kroget! Jeg kan hører, at Peter er helt oppe og køre, mens han beretter om dette marlin hug. – Fisken tager et udløb på 400 meter uden at springe en eneste gang, og så går den ellers i dybet. Denne opførsel er typisk for store fisk, hvor de mindre fisk normalt hopper og springer til den store guldmedalje. Men vi har set fisken, og ved at den ikke er kæmpe stor. Der går yderligere en time, før Niels får fisken op til bådsiden og Jesper kan røre ved leaderen, så fisken kan betragtes som værende fanget. Derefter kan jeg nemt få frigjort krogen på den blå marlin.

Det er tunge grejer der skal til for at hive de store marlin ind. Her er det et stort Shimano Tiagra.

Det er tunge grejer der skal til for at hive de store marlin ind. Her er det et stort Shimano Tiagra.

FISKEN er ikke så lang, men er til gengæld tyk og i fin kondition. Vi skyder den til at veje 250 lbs, altså over 100 kilo og turen hjemover foregår i højt humør. Niels har lige været en tur i havnen – for det er jo en fast tradition, når man har fanget sin første marlin. Vi fejrer fangsten af den første marlin fra Blue Bandit med cigarer og champagne. – Det er simpelthen fantastisk, slutter Peter og jeg kan næsten høre det brede smil gennem telefonen, da jeg ønsker ham tillykke med fisken.

Så er der endelig anledning til at hejse marlinflaget

Så er der endelig anledning til at hejse marlinflaget

NÆSTE DAG er Peter endnu engang i røret, og beretter om endnu en marlin fangst: – Ved middagstid fik vi et godt hug på næsten samme sted som i går. – Vi ser fisken komme mod agnene, og den lyser op i neonblå farver, hvilket er et tegn på, at den er aggressiv og i jagthumør. Den tager den højre agn længst væk fra båden, og tager 150 meters udløb, inden den begynder at springe for vildt. Det kan være svært at holde stram line til en fisk, der springer bersærk, men det lykkes at holde fisken, fortsætter han. – Marlinen springer og springer, så den får kørt sig selv hurtigt træt. Efter 30 minutter har Jørgen fisken inde ved bådsiden. Vi skyder denne fisk til at veje ca. 300 lbs, og den er således en anelse større end fisken fra i går. Det er en vidunderlig følelse selv at have lavet alt forarbejdet på disse fangster, siger en glad Peter, og inviterer mig på marlin tur igen i 2012.

SÆSONEN på La Gomera i 2011 var utrolig sløv og anormal. Men på trods af, at det var første sæson for Blue Bandit, så gjorde den lille danske småbåd det ganske fornuftigt. På 24 fiskedage blev det til 10 hug, hvoraf de ni var af marlin og et enkelt af en guldmakrel. Guldmakrellen og to marlin blev landet. Det bliver spændende at følge Peter og hans fiskekammerater i den nye sæson på La Gomera.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This