Vælg en side
Tre tips til mosegedderne i efteråret

Tre tips til mosegedderne i efteråret

Netop nu er der virkelig godt gang i mosegedderne – og da de små lavvandede moser ofte er dem, der først kommer låg på, når isen lægger sig – er det nu, du skal give det underholdende fiskeri fra land i netop disse vande en chance, inden Kong Vinter sætter en stopper for dit fiskeri.

Små lavvandede moser og søer er der tusindvis af rundt omkring i landet – og ofte kan disse små perler byde på et særdeles underholdende fiskeri efter især mindre fisk op til 5-6 kilo. Men – man kan selvfølgelig også være heldig at ramme ind i en af de helt store mosbegroede mosegedder.

1 – Fisk højt over grøden

Eftersom frosten ikke for alvor har holdt sit indtog – så står grøden stadig højt i de fleste mindre søer. Og – når der fiskes fra land indebærer det ofte – at der på trods af årstiden ofte skal fiskes ret højt i vandet, for at undgå at få grøde med ind i hvert eneste kast.

Samtlige af vores velkendt geddeagn virker godt til dette fiskeri, men da der som sagt ofte skal fiskes højt, vil det ofte være ultra langsomt synkende eller flydende hardbaits som er de letteste at fiske med under disse forhold. Softbaits kan selvfølgelig også anvendes, men så vil der typiske være tale om agn fisket uden vægt på shallow-rigs – og ofte i rimelig fart, så man ikke kommer for langt ned i vandet.

2 – Glem ikke klassikerne

Når det drejer sig om mosegedder, kan du have alt det moderne isenkram i boxen du måtte ønske dig, men du finder hurtigt ud af, at de gode gamle klassiske blink og spinnere faktisk ofte slår alt andet med hestelængder, når du fisker i de små lavvandede moser fra land. De kaster godt – og så fisker de simpelthen bare temmelig ofte røven ud af bukserne på alle andre mosegedde agn.

Skal du fiske rigtig højt er der ikke meget, der slår den højtgående spinner Mepps Aglia i fx sølv og bronze – fisket 10-30 centimeter under overfladen lige over grøden – eller grøde resterne. Fisk gerne relativt hurtigt med høj stangføring, så spinneren af og til trækker en svag kølvandsstribe på overfladen. Ofte er det netop dette, der skal til for at få fiskene til at gå amok – og det bliver først rigtig spændende, når en endnu større kølvandsbølge rejser sig lige bag ved din spinner og knalder kæberne sammen om spinneren. ABU Reflex spinnerne er også super gode til dette fiskeri – typisk i fx 18 gram – men de går noget dybere end Aglia´en.

Blink som fx ABU Atom og Utö kaster også suverænt i forhold til vægten – og kan fiskes i stort set alle dybder. Skal de fiskes højt over grøden, skal der dog både fart og højt hævet stangspids til for, at man undgår for mange problemer med grøden.

3 – Pas på når du vader

Når du fisker fra land i de lavvandede moser, skal du passe ekstremt meget på, når du vader, for der kan mange steder være et uhyggelig tykt mudderlag, som kan være svært at komme fri af, hvis først du begynder at synke. Mærk dig derfor forsigtigt frem med fødderne for hvert skridt du tager – og hold dig så vidt muligt så tæt på land, at du altid kan gribe fat i grene eller lignende, hvis mudderet bliver for dybt eller blødt.

Et rigtig godt tips til mosefiskere er at anskaffe sig et Restube bælte, hvor du kan trække i en snor, der udløser en CO2 patron, som blæser et stavformet flydeelement op, som du kan klamre dig til, hvis uheldet er ude.

DTU Aqua & Søhåndbogen: HVAD KAN SØHÅNDBOGEN HAVE KOSTET?

DTU Aqua & Søhåndbogen: HVAD KAN SØHÅNDBOGEN HAVE KOSTET?

Som beskrevet i webnyheden ”DTU Aqua & Fisketegnsmidlerne – Bliver pengene brugt rigtigt?” på www.fiskogfri.dk d. 16 september startede DTU Aqua i 2011 projektet Søhåndbogen – finansieret af Fisketegnsmidlerne, som jo stammer fra de fisketegn, lystfiskerne selv indbetaler hvert år. I peroden fra 2011 til 2015 angiver DTU Aqua i regnskaberne, at de har brugt knapt 3,8 millioner på projektet, der ikke har været i frit udbud. Som det forholder sig nu, sidder DTU Aqua nemlig som den eneste faglige repræsentant i §7 udvalget, og rådgiver om hvilke projekter, der skal laves, hvorefter pengene automatisk uddeles til dem selv – uden at andre får lov til at byde ind med potentielt bedre priser på projekterne.

DTU Aqua vil ikke oplyse detaljer om projektet

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at oplyse detaljerne om de enkelte delprojekters andel af det samlede projekt i regnskabet for ”Søhåndbogen”. Vi har derfor sat os for at undersøge, hvad man kunne have gjort det samlede projektet for, hvis det havde været i udbud, så man havde fået lavet arbejdet til almindelige markedspriser – eller måske billigere?

Vi har spurgt Peter Rask Møller, associate professor på Danmarks Naturhistoriske Museum om, hvad det har kostet at lave Atlas-projektet for ferskvand, der på flere områder er sammenligneligt i arbejdsbyrde med Søhåndbogen.

– Det er ikke helt let at opgøre den slags udgifter præcist, men jeg skal forsøge at give et nogenlunde retvisende overslag, svarer han, og fortsætter: – Bogen ”Atlas over danske ferskvandsfisk” var et frugtbart samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua og omhandlede alle danske ferskvandsfisks biologi samt udbredelse. Projektet fik en bevilling på 3.575.100 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, og produktet var en bog på 700 sider. Prisen pr. side kan således opgøres til ca. 5.107 kr. Bogen rummer i gennemsnit ca. 500 ord pr. side, så de 700 sider løber op på i alt ca. 350.000 ord svarende til ca. 10 kr. pr. ord. En stor del af midlerne gik imidlertid til etablering af den bagvedliggende database med ca. 110.000 registreringer ved bogens afslutning – og til feltarbejde, idet vi var nødt til selv at undersøge udbredelsen af mange af arterne. Af budgettet fremgår det, at 2.181.900 kr. var afsat til løn. Der er ikke sat tal på, hvor mange timer, der blev brugt på selve skrivearbejdet, så det bedste bud her 7 år efter projektets afslutning er nok, at cirka halvdelen af de 2.181.900 kroner blev brugt på skrivning – dvs. 1.090.950 kroner. Bruger man dette tal, lander man på ca. 1559 kroner. pr. side eller ca. 3 kr. pr. ord. Som jeg husker det, var det et hårdt arbejde at skrive teksterne, da vi gik meget op i at inkludere referencer på de udsagn, der blev bragt i teksterne, således at læseren kan se, hvor vi har fundet informationerne, slutter han.

Søhåndbogen medtager ikke referencer i hovedteksterne og omhandler kun velkendte arter, hvilket gør det til et relativt let arbejde at skrive teksten for en person, der er ekspert på området. Atlasprojektet derimod – medtager referencer og omhandler mange ukendte arter, hvilket betyder, at teksterne som omhandler de enkelte arter, har krævet en langt højre grad af research. Der er derfor ingen tvivl om, at kostprisen pr ord burde have været markant lavere for Søhåndbogen end for Atlas Projektet, men meget tyder på, at det stik modsatte er tilfældet. Det helt præcise regnestykke for dette vender vi tilbage til.

Hvad burde Søhåndbogen have kostet?

Til at starte med kan vi sige, at selve Søhåndbogen, der blot er på 81.800 ord burde have kostet 245.400 kroner, hvis man regner med de samme pris pr. ord som ”Atlas over danske ferskvandsfisk” er produceret for. Og – tager man højde for, at Søhåndbogen sandsynligvis har været betragteligt lettere at skrive, burde prisen måske have været helt nede på omkring 200.000 kroner.

Men – hvad har Søhåndbogen så kostet de danske lystfiskere i virkeligheden? Det nemmeste ville jo helt klart være, hvis DTU Aqua åbent ville fremlægge alle detaljer i regnskabet, men de ønsker tilsyneladende ikke, at offentligheden, som har betalt projektet, skal have nærmere indsigt i dette – eftersom de har afvist at Fisk & Fri kunne få alle detaljer i disse informationer.

Vi stiller dog gerne DTU Aqua endnu et par spørgsmål om tilblivelsen af den del af Søhåndbogsprojektet man kan se på  https://www.fiskepleje.dk/Soeer

  • Hvor mange løntimer Har DTU Aqua brugt på den del af formidlingen der ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer – i 2011-2015 samt i 2016 og frem til nu?
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb samt på hvad fordeler posterne sig?
  • Hvad har den del af Søhåndbogen, der ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer, samlet set kostet med og uden overhead?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: “Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.” Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen. Man ønsker altså fra DTU Aquas side ikke at afsløre detaljerne i regnskabet for de mange arbejdstimer, der angiveligt  er brugt på arbejdet med Søhåndbogen.

Hvad burde hele projektet have kostet?

Et nærmere prisestimat for hele projektet kræver, at vi også regner lidt på de forskellige andre småprojekter, som har været kørt ind over Søhåndbogens totale økonomiske rammer i 2011-2015: Hvis man kombinerer de oplysninger, som DTU Aqua selv har givet i forbindelse med aktindsigterne, med tids- og prisestimater fra eksperter fra bl.a. forskningsmiljøet, kan vi nemlig i grove træk relativt let finde frem til, hvad de enkelte delprojekter under selve Søhåndbogen isoleret set kan have kostet i frit udbud – og dermed hvad man kunne have fået det samlede projekt til, hvis ikke DTU Aqua havde haft monopol på udførelse af forskningsprojekter for Fisketegnsmidlernes penge.

Følg derfor med det næste stykke tid på www.fiskogfri.dk , hvor vi gennemgår regnskabet – og giver vores bud på, hvad de enkelte underprojekter på Søhåndbogen kunne have kostet, hvis de fulgte almindelige markedspriser.

Herefter vil vi runde af med at give et mere præcist bud på, hvad det samlede arbejde på Søhåndbogen måske kunne have været udført for i frit udbud – og sammenligne det med de priser, som DTU Aqua har taget.

Og – når den diskussion er taget er det på tide, at de danske sportsfiskere, §7 udvalget og landets politikere tager stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt for den danske natur, de danske lystfiskere – og landets interesser generelt, at de projekter, der betales af Fiskeplejemidlerne, ikke er i udbud – med risiko for at man får alt for lidt natur og fisk for pengene.

Tigerørred – ny verdensrekord

Tigerørred – ny verdensrekord

I Simons Put and Take er der for nyligt udsat tre tigerørreder i verdensrekordstørrelse, så i den seneste tid er der mange, som har været på jagt efter de store fisk i Simons Put and Take ved Gundsømagle.

Andy Nielsen var på pletten torsdag – og ud af det blå kom monsterhugget på en 5,5 grams gennemløber fra Westin, som netop nu testes, inden den rammer markedet i 2020.

Efter en kontant og intens fight kunne fisken landes, hvorefter Henrik Carl fra Rekordudvalget blev tilkaldt til kontrolvejning. Den flotte fisk, som var 78 centimeter lang, viste sig at veje hele 9,18 kilo. Et stort tillykke til Andy.

Her til morgen bekræfter Henrik Carl fra Danmarks Naturhistoriske Museum, at der nu er lavet DNA prøver af fisken, som er konserveret, så den vil kunne holde sig evigt.

Andy har fanget mange store fisk gennem tiden – blandt andet danmarksrekorden for sølvlaks taget i Kolding Fjord i 2018. Denne fisk vejede 5,27 kilo og blev taget i Kolding Havn.

Havål fra land – dansk succes i Norge

Havål fra land – dansk succes i Norge

Jesper Larsen fra Græsted er kendt som en mand, der ikke er bange for at eksperimentere – og hans eventyrlyst har netop ført ham en tur til Norge. – Jeg har igennem lang tid gået og luret på at fange havål fra land – og igennem snart et år har jeg researchet mulighederne for at fange en af disse imponerende fisk direkte fra de norske klippekyster, fortæller han til Fisk & Fri. Og – som sagt – så gjort.

  • I starten af oktober pakkede jeg bilen og kørte nordpå for at møde en fiskekammerat i området omkring Bergen, og fiskeriet var en stor succes allerede den første fiskenat, fortsætter han. – Blot to timer inde i fiskeriet havde vi landet tre havål over 10 kilo op til 14 kilo – og i løbet af natten fik vi yderligere en flot havål. Fiskeriet er ret simpelt og minder meget om deadbait eller størfiskeri med glidetakler – blot med nogle markant større kroge i str. 8-10/0 agnet med hele alle halve makreller. Taklerne kastes ofte blot 20-30 meter ud – og man kan også fange fisk ved at have agnene hængende lige ned foran langs med klipperne, hvor mange af ålene patruljerer efter føde. Stangopsætningen er en standard rod-pod kombineret med elektroniske bidmelere – blot fisket uden drop-back indikator, da der jo er tale om glide-takler.
  • Til at starte med gav vi fiskene en del tid, inden vi gav modhug, men vi fandt hurtigt ud af at det – præcis som ved størfiskeriet – giver flere fisk at kigge på stangtoppene og være hurtigt over stængerne, når man kan se, at fiskene har taget agnen. Der var udelukkende tale om natfiskeri, og huggene faldt hele natten på trods af, at de lokale sagde, at hugperioderne ofte lå imellem kl 21 og 02.

Der var fisk i alle størrelse fra 2,5 kilo og op, men de havde en ret flot snitstørrelse, og mange af fiskene var over 6-7 kilo. Havålene kæmper som en torsk på stereoider – og kort fortalt leverer de en fight svarende til en torsk, der er tre gange så stor, så det er om at holde godt fast i stangen. Selv på klodset bremse kan ålene levere de heftigste udløb, så det er et fiskeri med fuld fart over feltet. Den anden nat fiskede jeg alene og fik fire velvoksne havål.

Oven på åle succesen tog jeg lidt fiskeri efter hårdt fightende sømrokker, fortæller Jesper. – Her kørte vi ud af en øde vej i 2 timer uden at møde nogen mennesker og kom til de mest fantastiske kystområder, hvor jeg havde et helt fantastisk fiskeri med sømrokker op til hele 4,625 kilo. Sømrokkerne er de vildeste fightere, og selv fisk på 3-4 kilo krøller en 3 lbs karpestang fuldstændig sammen, slutter Jesper sin beretning om det vildeste kysteventyr i Norge, hvor han også fangede fint med glyse, store knurhaner, langer og kuller.

Når Fisk & Fris hjemmeside officielt starter op på fuld kraft i januar 2020, vil vi gå i dybden med det spændende kystfiskeri i Norge.

DTU AQUA & FISKETEGNSMIDLERNE

DTU AQUA & FISKETEGNSMIDLERNE

BLIVER PENGENE BRUGT RIGTIGT?

Danske lystfiskere betaler hvert år over 10 millioner til forsknings- og formidlingsprojekter som udføres af DTU Aqua, for Fisketegnsmidlerne, men spørgsmålet er: Forvaltes pengene rimeligt – og får vi nok for pengene? DTU Aqua sidder som den eneste faglige rådgiver i §7 udvalget, der forvalter Fisketegnsmidlerne – som automatisk bliver tildelt til dem selv – tilsyneladende uden nogen forholder sig kritisk til, om det kunne have været gjort billigere eller bedre. Det siger næsten sig selv, at dette potentielt set kan føre til en situation, hvor man risikerer at betale alt for meget for alt for lidt. Eller sagt på en anden måde – at vi sandsynligvis vil kunne få meget mere natur, renere vande og flere fisk for pengene – ved at sørge for, at samtlige projekter kommer i udbud, så de fås til den skarpest mulige pris. For at undersøge og eksemplificere den potentielle prisforskel på et projekt udført til priser på et frit marked – med priser givet på et projekt, der ikke er udsat for konkurrence – har vi som eksempel valgt at undersøge regnskaberne for et enkelt DTU Aqua projekt – nemlig ”Søhåndbogen”. Formålet med dette projekt har været at skabe en digitalt baseret håndbog, der skal rådgive om, hvordan vi kan forbedre miljø og fiskebestandene i vores søer. I kølvandet er der opstået en del småprojekter, der som hovedprojektet alle er gode initiativer. Spørgsmålet er bare – kunne det have været gjort bedre og billigere, hvis det havde været i udbud? Fisk & Fri har siden efteråret 2018 stillet både DTU Aqua, Fiskeristyrelsen og §7 udvalgets daværende formand en lang række spørgsmål om ”Søhåndbogen” med henblik på en artikel om emnet. Desværre er vi blevet mødt med en mur af tavshed, samt udeblevne eller undvigende svar. I kølvandet på dette, har vi søgt flere aktindsigter, hvor svarerene fra DTU Aqua, desværre ikke rigtig kaster lys over, hvordan et så lille projekt som ”Søhåndbogen” kan have kostet så meget. I den nævnte periode har DTU Aqua brugt knapt 3.8 millioner kroner fra Fiskeplejemidlerne betalt af os lystfiskere på projektet. Men – når man gennemgår det udførte arbejde, og med hjælp fra eksperter vurderer, hvad arbejdet reelt set bør have kostet, ser det umiddelbart ud til, at det udførte arbejde i perioden 2011-2015 maksimalt bør have kostet et beløb, der ligger meget langt under det beløb fisketegnsløserne har betalt til DTU Aqua. Vi har i vores research fokuseret på perioden 2011-2015, hvor projektets indhold var klart defineret – og efter at have gennemgået regnskabet, er vi ikke i tvivl: Hvis ikke DTU Aqua ønsker at offentliggøre flere detaljer om regnskabet, som stiller sagen i et andet og nyt lys, så bør §7 udvalget gennemgå sagen grundigt og stille spørgsmålet: Kan det tænkes, at projektet har kostet betydeligt mere, end hvad man kan og bør forvente af en så lille og relativt afgrænset arbejdsopgave – eller har DTU Aqua har givet lystfiskerne fuld valuta for pengene? For at få afklaret det bør de danske lystfiskere, §7 udvalget og politikerne kræve, at DTU Aqua offentligt fremlægger samtlige detaljer og poster for alle del projekter under ”Søhåndbogen” herunder både timeregnskab, specifikke omkostninger og diverse drifts udgifter – samt fremlægge alle bilag i projektet, så man har mulighed for at forholde sig til, hvorvidt den betalte pris står mål med det udførte arbejde. Det udførte arbejde i projektet fra 2011-15 består ifølge DTU Aquas egne status rapporter fra www.fiskeristyrelsen.dk af følgende otte hovedpunkter: 1) Planlægning og produktion af tekst til Søhåndbogen, som kan ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer 2) Produktion af den videnskabelige publikation ”Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population.”, der skrevet af Tenuis Jansen, Robert Arlinghaus, Thomas Damm Als og Christian Skov. 3) Øvrige artikler mm under søhåndbogen, som ikke er publiceret på https://www.fiskepleje.dk/Soeer 4) Indsamling og/eller digitalisering af de første par hundrede rapporter til sø-databasen ”Vidensbanken” i 2012-13, der kan ses på https://www.fiskepleje.dk/soeer/vidensbanken. Fra og med 2014 blev digitalisering af resterende rapporter og fotos betalt med 346.480 kroner af 15 Junifonden. 5) Etablering af database til ”Vidensbanken” i 2013. 6) Indledende research og forhandling med IT-firma om produktion af ”Fangstjournalen”, der efterfølgende i 2014 blev til et selvstændigt projekt med selvstændig økonomi. 7) Etablering af et mindre netværk med ”Vandmiljøagenter”, produktion af en video til opmåling af sigtedybder – samt indledende arbejde til en database til indrapportering af vandmiljøagenternes sigtedybdemålinger. 8) Syntese om udviklingen i forvaltning af geddefiskeriet, Lillehammer 2015 At gennemgå disse punkter er omfattende. Vi vil derfor som nævnt publicere baggrunden for vores prisestimater løbende over det næste stykke tid i ovennævnte rækkefølge, hvor vi gennemgår økonomien for del 1-8 af projektet – samt stiller DTU Aqua spørgsmål til de enkelte delprojekter. Herefter vil vi runde artikelserien af med en række afsluttende spørgsmål til det samlede regnskab for Søhåndbogen – og bede DTU Aqua om at forklare, hvordan et så tilsyneladende begrænset stykke arbejde som projekterne under Søhåndbogen – kan have kostet så meget. På trods af Fisk & Fris gentagne spørgsmål til regnskabet for Søhåndbogen, har DTU Aqua som sagt stadig ikke ønsket at offentligøre alle detaljer for, hvordan man er kommet frem til det opgivne forbrug på næsten 3,8 millioner kroner. Så – følg med, når Fisk & Fri i den kommende tid endnu en gang stiller spørgsmål til DTU Aqua om regnskabet for ”Søhåndbogen” – og bland dig gerne i debatten om brugen af fisketegnsmidlerne på Fisk & fris facebook.