Natfiskeri efter gedder

Ja – du hørte rigtigt. Fisk & Fri har tidligere skrevet en del om natfiskeri efter gedder – og som du har kunnet se her på sitet de sidste uger, så er sandarterne heller ikke blege for at hugge i vintermørket.

Normalt har folk, der arbejder i dagtimerne, svært ved at komme ud på søerne og åerne i vinterhalvåret, hvis ikke det skal være i weekendener, hvor der ofte er lige lovlig mange, som fisker. Men – tager du ud i mørket, er der masser af muligheder, for så kan du jo bare tage af sted efter fyraften – præcis lige som du plejer at gøre på de dele af året, hvor der er noget mere lys at give af.

Det siger sig selv – det kræver stamina, godt tøj og en god thermokande med masser af varme drikke. Samt måske et stormkøkken i båden til at forsøde tilværelsen i mørket med. Men – dine anstrengelser vil ofte kunne være det hele værd, hvis du spiller dine kort rigtigt.

At gedderne til fulde er aktive i mørket er denne fine gedde på cika ni kilo et eksempel på. Fisken blev taget af Peter Franke fra Jylland for et par dage siden. Fisken huggede på helt almindeligt spinnefiskeri med en 11 centimeters Rapala wobler. Der er altså meget mere ude i mørket end bare glubske sandarter, der venter på at netop din agn kommer forbi.

Kom ud i mørket og fang nogle gedder – og send os en rapport til fiskogfri.dk, inden du lægger din fangst  på facebook. Kontant Jens Bursell på jb@fiskogfri.dk og telefon 30 70 02 36, hvis du fanger noget stort, som er værd at skrive hjem om.

Roskilde- og Iseforden kører fint

– De store nordsjællandske fjorde kører fint, men ikke helt vildt for øjeblikket, lyder den seneste melding fra Kim Kristoffersen, der har fisket mere end de fleste i de to store sjællandske fjorde.

– Jeg har fået en del 40-50 centimeters blankfisk, men der har været lidt langt imellem de større blanke, fortæller han til Fisk & Fri. – Når jeg taler med folk ved fjordene, er det primært mindre fisk jeg hører mest om, og den største jeg har fået på det sidste var en 68 centimeters farvet fisk, der selvfølgelig røg retur – som de fleste andre fisk jeg fanger. Der er en del, der fisker de to populære fjorde, så det er vigtigt for bestanden, at man genudsætter de fleste af de fisk, man fanger, forsigtigt.

– Her på det seneste har jeg haft mest succes med at spinne relativt hurtigt ind – og så ellers kombinere med nogle temmelig lange spinstop, afslører han. – Hvis dybden er til det, kan det være godt med helt op til 3-4 sekunders spinstop, men det kræver også en relativt langsomt synkende agn med stor bæreflade – eller et rotationsblink, der falder/snurrer omkring sin egen akse diagonalt ned mod hunden, så man ikke så let får bundhug under spinstoppet.

– Lige nu er det vigtigt med hyppige farveskift, for fiskene er lidt uforudsigelige med, hvad de vil have for øjeblikket. Så det er bare med at skifte blink tit, indtil du finder den rette medicin, slutter Kim sin situationsrapport fra de nordsjællandske fjorde.

Hattrick på storsandart – igen

I sidste uge berettede vi om svenske Tommy Blomanders fantastisk flotte triple med tre Smålandske sandart over ni kilo på en nat fra kajak – samt nævnte en fangst på tre fisk over otte. Her får du lige fotoet af den største fra den sidste tur på hele 8,94 kilo og 93 centimeter.

– Jeg var taget ud lidt tidligere end normalt, fordi vejrmeldingen sagde, at det ville blive elendigt vejr senere på natten. Der skete dog overhovedet intet i de fire lyse timer, jeg fiskede – og det var først, da mørket sænkede sig, at der begyndte at ske noget.

Men – da fiskeriet endelig gik i gang, så var det også helt suverænt. På blot to timer fik jeg tre over de otte kilo, hvorefter uvejret satte i gang, så jeg måtte skynde mig at komme i land med min kajak. Fiskene stod også denne nat pelagisk 3-8 meter nede i vandsøjlen, og den bedste agn på dagen var et Storm softbait – Joker Vert i farven AS, slutter Tommy.

4 kilos blankfisk fra Kolding Fjord idag

– Vi startede fiskeriet klokken 9 i morges, og der gik lidt tid, inden der rigtig kom gang i den, fortæller Jesper Prüsse Jensen. – Vinden blæste 8 m/s fra sydvest, og vi stod komfortabelt i fralandsvinden på sydsiden af Kolding Fjord. På daværende tidspunkt havde jeg kun fanget én havørred over målet nogensinde, men så kom monsterhugget på en 17 grams Silling i sølv præcis kl 11.38.

– Fisken kæmpede utroligt godt, fortsætter Jesper, der var ude at fiske med sin kammerat Anders Sloth fra Viborg. – Til sidst lykkedes det dog at få den flotte fisk i nettet, og så kan det nok være, at der var god stemning ved fjorden. Fisken, der målte 73,5 centimeter var 4,05 kilo – og gudesmuk.

Turen gav i alt fem havørreder – en undermåler til Anders på fluen og fire fisk til mig. De tre andre af mine var dog blot fisk omkring de 40 centimeter. Jesper startede først på at fiske havørred sidste forår, så det må siges, at han er kommet rimelig hurtigt til sin første firekilos blankfisk. Godt gået – og et stort tillykke til fra Fisk & Fri!

Fanger du også en stor og flot fisk, så tøv ikke med at ringe til Fisk & Fri på 30 70 02 36 eller send foto og beretning til jb@fiskogfri.dk.

FASTSPOLEHJULET – FRA TRISSE TIL KASTEKANON

Her får du historien om, hvordan en tilfældighed gav idéen til verdens i dag mest anvendte fiskehjul – fastspolehjulet. Følg med på en rejse, hvor vi følger udviklingen fra de første primitive udgaver af fastspolehjul til de kastekanoner, der anvendes i dag.

AF PER EKSTRØM

For mere end 50 år siden, da jeg stiftede bekendtskab med lystfiskeriet, var jeg ikke det mindste i tvivl om, hvad et ”rigtigt” fiskehjul var. Det var fastspolehjulet, fordi det var det hjul, jeg så de fleste stænger var udstyret med. Andre typer af hjul var der også, men de var så anderledes, at de i min optik måtte være af nyere dato. Hvad jeg ikke vidste var, at fastspolehjulet faktisk var den yngste type af samtlige hjulmodeller, som i dag kun har mindre end 120 år bagen. Samtidig er det den type, der har gennemgået den største udvikling siden den allerførste model så dagen lys.

Idéen kom fra England

Illingworths første fastspolehjul fra 1905

Illingworths første udgave af et fastspolehjul. Læg mærke til den flotte æske – det var en eksklusiv sag.

Som så meget andet i den industrielle revolution kom idéen fra England – og en tekstilfabrikant, Alfred Holden Illingworth, er noteret som fastspolehjulets fader. Illingworth, der også var passioneret lystfisker, gennemtænkte næppe generelle grundidéer, men overførte bare, hvad han så i sin tekstilfabrik. Her var en automatisk spinnemaskine nemlig udstyret med en mængde topformede lodret faststående kegleformede tråd spoler med roterende tråd førere. Lægges tråd spolen ned, så har man grundprincipperne i et fastspolehjul.

Ses man nærmere på Illingworths første prototype, er det i et Nottinghamhjul påsat en tråd spole, hvor hjulet skal sidde ovenpå stangen. Opfindelsen vakte ikke just begejstring blandt fluefiskerne i England. Alle kunne nu i selv små vandløb fiske uden større besvær, og pludselig var fiskeriet ikke forbeholdt en lille eksklusiv fluefiskende elite. Illingworth tog britisk patent på sin opfindelse i maj 1905, men udviklede løbende hjulet, så allerede i 1910 kom model No. 2 på markedet. Det lignede mere det hjul, vi kender i dag. Hjulet skulle nu sidde under stangen og havde større lighed med principperne i vore dages toptunede kastemaskiner.

Halvvejs et fastspolehjul

Peter Duncan Mallochs fastspolehjul "Sidecaster"

Her ser du hybriden, der kom før Illingworth. Den mindede i sin konstruktion om et fastspolehjul.

Inden Illingworth kom på idéen, havde andre, cirka 20 år tidligere, taget patent på noget, som halvvejs mindede om et fastspolehjul. Peter Duncan Malloch tog i 1884 patent på en såkaldt ”Sidecaster” – noget der kort beskrevet kan betegnes som en hybrid mellem et Nottinghamhjul og et fastspolehjul. Hjulets første udgave var en solid sag udført i messing med et stort solidt ”øje” til at styre linen med. Hjulfoden kunne drejes 90 grader, så der kunne kastes ligesom på et fastspolehjul. Desværre havde hjulet en stor ulempe. Man kastede én vej og spandt ind en anden vej. Det medførte at for hvert eneste kast, snoede linen. Problemet blev løst, at ved den næste model havde en vendbar spole, som man vendte sådan cirka hvert 15. minut for at fjerne snoningerne.

En anden, G.R. Holding, tog i 1888 patent på et hjul af noget nær samme type. Hjulfoden kunne også drejes 90 grader, så spolen stod på tværs, og man kunne man kaste som et ”fastspolehjul”. Hjulet blev dog aldrig den store sællert.

Flere grejfabrikanter tog den gode idé med den faste spole op. Det kom der ret hurtigt flere særprægede kreationer ud af. Den største udfordring var, hvordan man fik lagt linen på spolen. Der var flere løsninger på problemet. Nogen havde et lille ”fangøje”, hvor linen skulle lægges, andre brugte en form for enarmet bøjle, som fangede linen, når man rullede ind.

Et hjul med en krog

Et hjul, som skal med, blev konstrueret af Walter Stanley. Han tog i 1926 britisk patent på et hjul med en krog, der fordelte linen på spolen. Den første prototype blev fremstillet i 300 eksemplarer, men senere blev hjulet fremstillet af Allcook under navnet ”Allcook-Stanley”. Nogen stor kastekanon var hjulet ikke – det kunne kaste 43 yards eller knapt 40 meter med en kastevægt på 1 ounce, som er knapt 30 gram. Hjulet adskiller sig fra andre med en kæmpe drejeskive til at styre ”krogen”. På trods af sit noget særprægede udseende, så var hjulet også at finde i Allcooks katalog fra 1955.

Hardy lancerer Altex

Allcook Stanleys fastspolehjul

Allcook Stanley blev solgt i mere end 20 år, og var en lidt særpræget udgave af et fastspolehjul.

Den største landvinding inden for bøjle og lineoplæg stod Hardy for, da de i 1932 tog britisk patent på den dobbelte bøjle og lancerede Altex hjulet. Patentet udløb først i 1955, og løsningen er siden blevet brugt af næsten alle producenter i hele verden. Altex hjulet blev produceret helt frem til 1966. En lidt mindre, billigere udgave med kun en halv bøjlearm, Hardex, blev introduceret i 1937 og blev fremstillet frem til 1959. Så man kan sige, at Hardys løsninger var langtidsholdbare.

En anden kreativ løsning med lineoplæg og bøjle fremkom en mystisk Mr. P.W. Felton med i 1935. Hvem denne Mr. Felton var, har jeg, og sikkert andre nysgerrige, forsøgt at finde ud af uden synderligt held. Hjulet blev produceret af engelske Allcook, et firma der producerede fiskegrej til den brede befolkning. Spolen på hjulet vippede, så linen lagde sig med krydsoplæg. ”Felton Crosswind” var født.

Lystfiskerlegenden, Jens Ploug Hansen, interviewede i 1978 Jens ”Festival” Frandsen” i anledning af dennes 70- års fødselsdag. Her fortalte Frandsen om sine første fisketure langs de nordsjællandske kyster og på havnen i Helsingør. Fiskelykken havde ikke rigtigt stået Frandsen bi, men på anbefaling af andre lystfiskere, og med sin hustrus velsignelse, købte han et Felton Crosswind, hvorefter fiskelykken vendte, og han begyndte at fange mange flere fisk.

Let-spin eller fastspole?

Det var dog ikke fastspolehjulet, der i overvejede grad var de foretrukne hjul de første 50 år efter Illingworths første udgave. Udvalget var begrænset, og skulle man have det absolut bedste, måtte man også punge ud. Et Hardy Altex kostede i 1930´erne langt over 100 kroner, og man kunne få andre hjul og hjultyper til den halve pris.

Men så kom krigen, og verden skulle koncentrere sig om andet. Først hen imod i slutningen af 1940érne begyndte fastspolehjulet for alvor at slå an. Nordamerikanske lystfiskere så potentialet og med den samtidige fremkomst af nylonlinen, var fastspolehjulets epoke for alvor begyndt.

Allcook Felton Crosswind

Dette er en annonce årgang 1935 fra Allcook. Felton Crosswind var det hotte nye, der bevægede sig som en mavedanser for et optimalt lineoplæg.

Fordelen med nylonlinen var, at den var entrådet, mens bomulds- og silkeliner var flertrådede og derfor mere tilbøjelige til at sno sig.

På grund af bedre levevilkår og mere fritid i 1950érne steg antallet af lystfiskere betragteligt. I Danmark var fastspolehjulet ikke det fremherskende. Faktisk omtalte man som hjulet som ”let-spin”, men allerede i 1950 begyndte ”fastspole” begrebet ved at tage over. Lystfiskerlegenden fra Aalborg, Ove Nielsen, havde en mistanke om, at det var Axel Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, der havde fundet på betegnelsen, men jeg tror, man skal lade det stå som en kuriositet.

I 1955 udgav den kendte lystfisker og fiskebogsforfatter, Paul Wellendorf bogen ”På Fisketur”. Bogen var henvendt til drenge, for piger fiskede ”selvfølgelig” ikke, og her omtaler han ”let-spin-hjulets” fordele: ”Let-spin-hjulet er meget fint lavet og derfor temmelig dyrt, når man vil have noget godt. Til gengæld har hjulet fremfor andre, at det er meget let at kaste med, og man ikke kan få overløb. Det vil sige, at linen ikke går i urede, som det ofte sker med andre hjul. Når man kaster med et Let-spin-hjul, løber tromlen ikke rundt, men line bliver trukket ud over tromlen (spolens) kant, og dette bevirker, at linen ikke går i udrede, for i samme øjeblik blinken rammer vandet, løber der ikke mere line af hjulet”. Mere kort og præcist kan fordelene ved fastspolehjulet næppe beskrives, men han undlader helt ”fastspole” begrebet i sin bog. Faktisk fortsætter Wellendorf med at kalde fastspolehjulet for ”let-spin”. Også i sin bog ”Let-spin i teori og praksis” fra 1961 benævner han hjulet som ”let-spin”. Nu var Wellendorf også en kontroversiel herre, der ofte gik sine egne veje og som delte vandene. Måske har han haft et horn i siden på kreatøren til begrebet fastspolehjul?

Nye tider – masser af modeller

I slutning af 1950érne blev fastspolehjulet for alvor populært. Forskellige europæiske lande med Vesttyskland og Frankrig i spidsen var førende indenfor fastspolehjul. Franske Micthell lancerede en Model 300, der på et tidspunkt blev regnet som verdens mest udbredte fastspolehjul. Også tyske DAM var på banen med deres Quick Standard som senere blev til det meget populære Quick 330 Finessa.

Fælles for begge hjul var, at de havde kvalitet, var til at betale og så opfyldte de behovet i den meget populære danske disciplin – kystfiskeriet, som begge modeller var som skabt til.  I 1957 lancerede Mitchell en ”Otomatic” model af deres Model 300 med automatisk bøjle. Normalt skal og skulle man slå bøjlen over, og med pegefingeren styre kastet, men her trykkede man bare bøjlen ned og slap denne, som man ville gøre med pegefingeren. Mitchell er mig bekendt det eneste hjul, der har haft denne funktion. I koldt vejr var det naturligvis en fordel, men samtidig havde hjulet den ulempe, at et tryk på bøjlen under fighten kunne udløse bøjlen, og så var den fisk nok væk.

Svenske ABU kom naturligvis også på markedet med fastspolehjul. Fra 1950 kom den første model – Record 500. Den blev i 1950érne efterfulgt af flere modeller, men i 1955 kom vel nok ABUs største succes i fastspolehjul på markedet – ABU 444, senere 444A. Hjulet blev solgt i næsten 25 år, hvor der løbende skete forbedringer.

Hjulet var af høj kvalitet, og så var det udstyret med den nyskabelse, at slire bremsen blev justeret med en knap under hjulet og ikke som tidligere foran på spolen. Samtidig lancerede de trykknapspolen, så der var muligt at udføre et hurtigt spoleskift. Begge dele tog de britisk patent på, så man afskar engelske producenter for at efterligne idéerne. At så svenske Rune Frederiksson i 1957 satte ny verdensrekord med et kast på 140 meter ved et stævne i Kiel, hvor han brugte hjulet, gav jo mulighed for at benævnte det ”verdensmesterskabshjulet”. Klogt nok undlod man at nævne, at Frederiksson havde anvendt en modificeret udgave med en høj kegleformet spole for at nå ud på de 140 meter. Model 444 blev på en måde stamfader til de senere meget populære Cardinal hjul, som havde alle 444´s finesser, men bare i en luksusudgave.

Moderne fastspolehjul fra Shimano

Moderne fastspolehjul som dette kaster markant længere, blandt andet fordi liner og lineoplæg er forbedret drastisk. Hertil kommer, at stort set samtlige andre funktioner er opgraderet drastisk, hvilket bl.a. giver en bedre bremse og en langt mere friktionsløs gang, når der spinnes ind.

Danske fastspolehjul

Der blev også produceret fastspolehjul i Danmark, men de kunne på sigt ikke følge med udlandets store producenter. Den mest kendte af dem, og det der blev fremstillet flest af blev produceret af BMV, Brødrene Müllers Maskinfabrik Vollerslev, der lå på Als. Fra 1948 og frem til omkring 1957 producerede de omkring 30.000 hjul. De fleste havde et bogstav, som angav modellen, og Model D er nok det hjul, der er fremstillet flest af. Andre producenter som bør nævnes, er Camo, som udviklede flere udgaver af et fastspolehjul. Desværre uden den store omsætning. Selv med navne som Boca Premier, Super eller Luksus Super, kom den samlede produktion kun op på knap 1.000 stykker.

Japanerne kommer

I 1960érne begynder det at strømme ind i Europa med prisbillige japanske fastspolehjul. Kvaliteten var bare ikke særlig god. Betegnelsen ”Made in Japan” på et fiskehjul var næsten ensbetydende med noget skrammel. Helt modsat nutidens hvor det borger for noget super-duper, men de blev importeret i stor stil. Ofte uden navn, for så kunne importøren selv sætte en mærkat på. Det største problem var, at drevet i de fleste tilfælde var udført i letmetal som fx aluminium. Det slides hurtigere og har ikke samme styrke som fx messing. Jeg har set en lystfisker dreje baglæns på et japansk hjul, så både bagstop og tandhjul gik itu. Gudskelov var der ingen fisk på.

Men allerede i midten af 1970érne forbedres kvaliteten af japanske hjul gevaldigt. Og så ser man noget nyt. Hvor de fleste hjul tidligere havde en spole, der bevægede sig op og ned i et spolehus, så fik en del hjul en spole med ”skørt”, som bevægede sig ned over hjulhuset. En finesse, der modvirkede, at linen kunne ”smutte” ned i hjulhuset med ravage til følge.

Skørtet er obligatorisk på samtlige fastspolemodeller i dag, og nogle har slet intet spolehus. Ideen kan dog ikke tilskrives nogle af de kendte hjulproducenter. Den er fransk og kan tilskrives et firma, som man slet ikke forbinder med hjul, men med spinnere. Det er Mepss. Omkring 1960 introducerede de det første hjul med spoleskørt – Mepps Super Meca. Om det var den relativt høje pris på 50 US dollars, der var årsag til, at hjulet ikke blev særligt udbredt står hen i det uvisse, men måske var verden slet ikke moden til et sådant fremskridt. Modellen var på markedet i cirka 10 år, og er i dag næsten kun kendt i samlerkredse – og så har markedsføringen måske været begrænset.

Nutidens fastspolehjul

”Rom blev ikke bygget på en dag”, siger et gammelt ordsprog. Måske skulle man tilføje: ”Og fastspolehjul slet ikke!” Det har taget over 100 år at nå frem til de fastspolehjul, vi bruger i dag, og det er det rene ”guf” sammenlignet med tidligere tiders. Finesserne som gennem tiderne er tilføjet, findes på næsten ethvert fastspolejul i dag, og endda til overkommelige priser. Fastspolehjulet havde en lang rejse, før det virkelig slog an, men da potentialet først kom frem, blev verdens yngste hjultype, den mest benyttede.

Den første ti´er til Morten på 14 år

Morten Sussemiehl Pedersen på 14 år fra Lem i Jylland er helt vild med at fiske gedder. For et par dage siden var han ude med sin gode kammerat i en lille lokal mergelgrav for at fiske gedder. – Planen var at fiske med død agn, og inden længe havde vi kastet alle vores tre døde skaller ud på bunden og sat stængerne i stangholderne, fortæller han. – Vi hyggede os godt med vores kaffe – samt sad og snakkede, men der skete ikke så meget til at starte med.

– Efter lidt tid besluttede vi os for at kombinere med spinnefiskeri, og inden længe havde vi fået to gedder på 59 og 64 centimeter på spinnestængerne. Pludselig hylede den ene bidmelder, og så kan det nok være, at vi fik benene på nakken i en vis fart. Vi sprintede for fuld tryk derudaf for at nå stængerne, og da vi kom frem, løb linen stille og roligt af hjulet i et jævnt tempo. Jeg gav den lige et øjeblik ekstra, hvorefter jeg tog stangen og gjorde modhug.

– Fisken føltes helt vild tung – næsten som om der var bundhug. Fisken var helt vild og tog en del line, så det var en super spændende fight. Efter lidt tid kom fisken dog ind, og jeg fik min kammerat til at gøre klar med nettet. Først kom hovedet ind – og derefter resten af den store krop.

Da fisken var sikkert i nettet, var der vild jubel. Vi måtte lige stå og kigge lidt tid på gedden i nettet, før vi for alvor sandede, hvor flot fisken var. Imens min kammerat holdt gedden i nettet under vandet, gjorde jeg afkrogningsmåtten klar – og vel ude på denne kunne vi konstatere, at fisken var 112 centimeter.  Vi vejede den til 10,0 kilo efter, at vejeslyngens vægt var trukket fra. Vores ben rystede, og vi var bare helt væk af glæde, men holdt hovedet koldt og genudsatte storgedden efter et par hurtige fotos, slutter Morten, der nok snart skal ud og besøge den hemmelige geddesø igen

ER DU KLAR TIL ÅPREMIEREN I MORGEN?

I mange danske åer åbner fiskeriet efter ørred i morgen, så det er om at være klar til den store dag.

Fiskeriet er især koncentreret omkring de nedre dele af åerne, hvor der kan være mange mindre blankfisk, der står i åen for at minimere deres energiforbrug i det kolde vand. Her er slipper de for saltet i vandet, hvorved de skal bruge mindre energi på at osmoregulere. Disse mindre og ofte ikke kønsmodne blankfisk kaldes grønlændere.

Som medefisker er der gode muligheder – det kan enten være en regnorm under et drivende flåd – eller et paternostertakel med en 1 meter lang tafs, der kastes ud og bumpes nedefter med strømmen. For at få den rette bevægelse i agnen samt en god afsøgningseffektivitet, er det vigtigt at bruge så let et lod som muligt. Optimalt set kan du akkurat holde bunden, samtidig med, at taklet hele tiden bumper langsomt nedstrøms, så du for afsøgt noget vand.

Vær altid lynhurtig med modhugget, så fiskene ikke kroges for dybt. Dette er især vigtigt, når der er mange fisk under mindstemålet på 40 cm. Er der mange små, er det en god ide at bruge en større cirkelkrog til dette fiskeri – fx str 1.

Med spinnegrejet er det ofte mindre spinnere eller woblere i hidsige farver, der gør udslaget. Det kan fx være str, 1-3 spinnere i mindre åer eller en str, 4-5 spinner i de større dybe åer.

Med fluegrejet er det typisk enhåndsstænger på 9-10 fod der skal frem – kombineret med en line, der gør, at du kommer godt ned med fluen. Blandt de effektive fluer kan nævnes små zonkers i skrigende farver. Du kan finde mange gode tips til fiskieriet i Fisk & Fris store artikelarkiv – bland andet i artiklen her.

Knæk og bræk til premieren i morgen – og tøv ikke med at sende os en god fangstrapport til jb@fiskogfri.dk. Send et foto af din fangst vedhæftet en e-mail – inden du lægger den på facebook. Send gerne et foto i vandret format. Der behøver ikke at være tale om enorme fangster. Det kan fx blot være en god og hyggelig historie med en situationsrapport fra din lokale å, der giver dine medfiskere lyst til at tage et smut ud og fiske.

Den 16 januar er ligeledes dagen, hvor det på kysten nu er tilladt at tage andet en blot blanke havørred med løse skæl.

En skøn havørred dag på kysten med bombarda´en

Flemming Langerskov Miller har netop været en tur på den østsjællandske kyst for at fiske efter kystørred. – Jeg startede med det tunge skyts i blinkæsken for at nå langt ud i kastet, og så skulle der ellers bare fiskes noget vand af, fortæller han. – Jeg fiskede på den åbne kyst i et område med masser af blæretangsbælter. Og alle agn i boksen blev prøvet. Først samtlige farver i de større, dernæst ned i størrelse og alle farverne igennem – og til sidst de mindste blink, men desværre uden resultat…

Efter et stykke tid tænkte jeg, at der måtte noget helt andet til, så jeg susede hurtigt hjem efter min bombardastang for at give den et skud på en ny måde. Og så var dagens gåde løst.

Da først bombardan var aktion med fluen bagefter på det lange forfang, var der pludselig ikke flere følgere, men i stedet reelle og rene hug. Hvor svært kan det egentlige lige være, når altså først man har regnet den rigtigt ud. I alt blev det til fire fisk over målet hvoraf to af dem var i midt og slut halvtredserne.

Når jeg fisker bombarda, bruger jeg mit Ron Thomson Ready2go set-up, som er meget nemt og hurtigt at gøre klar. Her er alle sticks, perler og svirvler nemlig monteret på forhånd, så det bare er at binde det på og komme i gang med fiskeriet. Alt hvad du skal gøre er at binde hovedlinen i den ene ende – og forfanget med fluen i den anden ende. Nemmere bliver det ikke, slutter Flemming.

GIGANT SANDART PÅ 12,4 KILO

Der er ikke mange timers kørsel sydpå til Holland, hvor der for tiden er et helt fantastisk fiskeri efter både gedde, aborre og sandart i de ufatteligt mange floder, kanaler og søer.

En af dem, der har gjort fantastiske fangster på det seneste, er Justin Jenesse, som i går var ude for at spinnefiske fra sin båd på en meget stor sø i Holland.

– Vi fandt fiskene, som der var masser af, på otte meters dybde, hvor de stod helt nede over bunden, fortæller Justin til Fisk & Fri. – Min kammerat og jeg gik i gang med at fiske, og dagen bød på et suverænt spinnefiskeri, hvor jeg fiskede min shad Fox Rage Thunder Brochet, så den bumpede helt nede hen over bunden. Der var konstant fisk, og det lykkedes mig i løbet af dagen at fange intet mindre end 14 sandart mellem 5 og 8 kilo på min spinnestang.

Dagen kulminerede på bedste vis med et virkelig tungt hug på mit softbait. Til at starte med troede jeg, at det var en mindre malle på 100-110 centimeter, som bare rystede helt vildt med hovedet. Men – efter en fight på cirka et kvarter dukkede den gigantiske sandart op i overfladen, hvor den stille og roligt gled i nettet. Fisken blev vejet til 12,4 kilo, og der var stor jubel, da fisken var min til dato største sandart, slutter Justin.

Hvis du selv har fanget en stor fisk, så hører vi meget gerne fra dig, mens fangsten er dugfrisk. Ring eller skriv til Jens Bursell på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk. Send din fortælling om fangsten som tekst i en mail – og vedhæft fotoet af fisken.