MARINEELEKTRONIK FOR BEGYNDERE

Vil man dyrke et effektivt bådfiskeri anno 2013 kommer man ikke uden om, at have marineelektronikken i orden. Man hvad er egentlig vigtigst, og hvordan bruges de mest simple funktioner? Vi har talt med en af landets skrappe småbådsfiskere – Lars Nielsen.

Af JENS BURSELL

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.

SOM BEGYNDER inden for sø- eller havfiskeri kan det være svært at overskue, hvilken marineelektronik man skal investere i – samt hvordan man skal prioritere sine investeringer. Der vil lynhurtigt melde sig et par essentielle spørgsmål: Hvad er de grundlæggende forskelle på det, man har brug for til almindeligt søfiskeri – samt til det traditionelle havfiskeri fra småbåd, hvad koster det for at få en velfungerende set-up i de to kategorier og hvor meget er egentlig nødvendigt?

En GPS, så man kan finde og genfinde pladser – samt et ekkolod, så man kan spotte fiskene og finde den rigtige fiskedybde, er to af de vigtigste instrumenter for bådfiskeren.

SØKORTPLOTTEREN kan enten være en såkaldt »stand-alone« eller netværksplotter, og de to typer er netop skabt til hver af de to former for fiskeri, fortæller Lars Nielsen, der til daglige arbejder professionelt med marineelektronik hos Garmin. – I en båd til søfiskeri vil man typisk betjene sig af en enkelt plotter med indbygget ekkolod, som ikke er konstrueret til at skulle dele sine informationer med andre plottere. Fordi man normalt sidder forholdsvist tæt på skærmen, kan man klare sig med en mindre skærmstørrelse, hvis pladsen og batterikapaciteten i båden er begrænset. En tommelfingerregel er, at hvis man sidder tæt på sin skærm, går det fint med syv tommer – også når skrærmen er delt mellem kort og ekkolod – mens det med mindre end syv tommer kan være svært at overskue informationerne.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.

I dag kan man få syvtommer-skærme, som er designet målrettet til hardcore lystfiskerbrug med fantastisk ekkolod og GPS, fortsætter Lars. – Søfiskerne manglede i mange år de muligheder, som havfiskerne havde: At se på sin kortplotter, hvor man sejler på dybdekurver, og præcist afsøge de interessante fiskepladser. Men i dag findes indsøkortene også i elektronisk form på Topo Danmark-kortet, hvilket har revolutioneret søfiskeriet, og med den nye version af kortet er alle væsentlige søer dækket. Budgettet for en komplet top-plotterløsning til brug for søfiskeri vil typisk ligge på 10-15.000 kroner.

I DE STØRRE SMÅBÅDE som typisk anvendes på havet, vil man generelt bruge netværksplottere, som er skabt til brug med mere end én skærm, forklarer Lars. – Fidusen her er, at de kan forbindes med et netværkskabel og dele alle billedinformationer som ekkolod, radar eller søkort. Eksempelvis kan man altså nøjes med at sætte søkort i én plotter. Der er som regel ikke indbygget mange funktioner i en netværksplotter, så her tilkøber man det hardware, man nu skal bruge – fx ekkolod eller AIS.

Danske småbådsfiskere er generelt meget opmærksomme på de muligheder, som elektronikken kan give, så det er helt almindeligt at bruge flere penge på elektronik end på selve båden! En netværksplotterløsning begynder prismæssigt omkring 20.000 kroner, men bådelektronikken kan nemt gribe om sig hos en glad småbådsfisker.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.

PLOTTER OG EKKOLOD er idag oftest integreret i et multifunktionsinstrument, fortsætter Lars. – Der er flere fordele ved at kombinere plotter og ekkolodsbillede på én skærm: De fleste både har alt for lidt plads, og plotter samt ekkolod fylder mindre, når de er samlet i en skærm. Desuden er strømforbruget lavere, hvilket især kan være en fordel til søfiskeri. Endelig er der nogle integrationsfordele: Eksempelvis har alle moderne kombinationsplottere i dag en mulighed for at sætte ekkoloddet på pause og scrolle tilbage i ekkolodshistorien for at sætte et waypoint ved noget interessant – en torskebule, et vrag eller en stime fødefisk. Waypointet bliver så straks vist på kortskærmen, hvorefter det bare er at vende skuden og komme tilbage til stedet.

Sporet på en GPS-plotter viser, hvor man har været. Det kan man have gavn af, fordi man nemt kan vende rundt og søge tilbage i samme spor for at genfinde noget interessant eller passere et område, hvor man fik bid. Omvendt kan sporet også vise, hvor man allerede har kigget uden at finde fisk.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.

TRANSDUCEREN sender ekkolodssignalerne ned i vandet, og modtager dem igen, når de kastes tilbage, hvorefter signalerne konverteres til et skærmbillede, hvor vi aflæser dybden samt visualisere forholdene under vandet. – Her kan det virkelig godt betale sig at finde den helt rigtige løsning til ens behov, pointerer Lars. – Det første valg er monteringsmåden: Skal transduceren være skroggennemført, indenbordsmonteret eller hækmonteret?

En skroggennemført transducer er monteret gennem et hul i bunden af skroget – og der findes tiltede versioner, så transduceren kan monteres gennem et hældende skrog og stadig »kigge« lodret ned. Hovedsagen i montering af transducere er, at sikre det renest mulige flow af vand hen­over transduceren, fordi turbulent og luftblandet vand forstyrrer ekkolodssignalerne. En skroggennemført transducer har det reneste flow, og vil derfor altid give den suverænt bedste funktionalitet af ekkoloddet. Men mange kan ikke lide at bore huller i deres skrog, og visse typer af skroggennemførte transducere er svære at kombinere med en bådtrailer.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.

Ved en indenbords montering er transduceren limet til bunden af båden og sender signaler igennem skroget. På papiret reducerer en indenbordsmontering ganske vist ekkoloddets sendestyrke og følsomhed, men mange er glade for ikke at skulle bekymre sig om ting, der stikker ud af skroget, og med en indenbordsmontering er det relativt nemt at montere et sted med et rent flow af vand.

Den nemmeste og mest uforpligtende monteringsmetode er en hækmontering, hvor transduceren sidder bag på båden – det vælger de fleste skandinaviske fiskere med trailerbåde. Ofte er den skruet eller limet på, men fisker man med mindre foreningsbåde, monteres transduceren typisk på en lille stav, der kan af og påmonteres,

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen...

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen…

SENDESTYRKE OG FØLSOMHED er udtryk for transducerens kvalitet, og kvaliteten følger prisen. – Jo bedre transducer, desto bedre vil ekkoloddet kunne separere, dvs. adskille fisk fra hinanden og fra deres skjul, forklarer Lars. – Til søfiskeri kan det være smart at vælge en transducer med stor keglebredde, for at kunne finde fisk også på lavere vand. Nogle transducere kigger helt ekstremt bredt umiddelbart under elementet – helt op til 120°. Det er en enorm fordel, hvis man vil kunne lokalisere fisk på lavt vand – og den samme transducer vil stadig have en smallere og dybere rækkende kegle.

Til havfiskeri har man imidlertid brug for kraftigere transducere, som har sendestyrke til at afsøge dybt vand – og her bør keglen normalt være lidt smallere for bedre at kunne vise detaljerne ved bunden.

CHIRP er en ny revolutionerende funktionalitet, understreger Lars. – Hvor et traditionelt ekkolod opererer på faste frekvenser – typisk 50 og 200 kHz – så slår et CHIRP-lod over brede områder af frekvenser – fx 42-65 og 130-210 kHz. Det vil sige, at hvert mål under båden bliver ramt med mere end hundrede forskellige frekvenser. Da én frekvens kan vise noget, som en anden misser – er resultatet en separation, som er væsentligt bedre end et traditionelt ekkolod, især på lidt større dybder. Hver impuls er desuden af meget længere varighed for et CHIRP-ekkolod, så man får langt større effekt af en given sendestyrke. Af samme grund må en CHIRP-transducer aldrig tændes på land: Den udvikler så meget energi, at den meget hurtigt overopheder, hvis ikke den er i vand.

Vi kommer aldrig mere til at se high-end ekkolodder, som ikke er CHIRP – alle de væsentlige ekkolodsproducenter er med: Garmin, Simrad, Raymarine og senest også Furuno.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.

FUNKTIONER SOM FORTOLKER EKKOERNE slås normalt fra af den seriøse bruger, og trenden er, at disse funktioner i ofte fjernes fra brugerfladen, uddyber Lars. – For at få det optimale udbytte af sit ekkolod, bør man til gengæld blive fortrolig med især zoom-funktionerne og følsomhedskontrollen. Det kan i mange tilfælde være en fordel at køre med forholdsvist høj følsomhed, selvom det giver lidt mere »rod« på skærmen. Især i kombination med en transducer med bredere kegle kan det være en rigtig god idé at køre med lidt højere følsomhed for også at få øje på de fisk, som står i keglens yderområder. Det er en ting, som også vertikalfiskere kan have glæde af.

Det gælder bare om at komme ud at bruge sit ekkolod og lære, hvordan forskellige fisk bliver vist i virkeligheden. Selv rutinerede ekkolodsbrugere kan blive snydt af, hvad de ser på skærmen, så det er svært at sætte faste retningslinjer. Små fødefisk vil dog typisk blive vist som grynede skyer, mens større rovfisk vil blive vist som større, mere markante ekkoer med rød farve – nogle gange tegnet som den klassiske fiskebue, især hvis man bruger en bredkeglet transducer.

 

Kizuma line

 

Hvis man fisker indenfor ekkoloddets kegle, vil man kunne se sin agn på skærmen. Især søernes vertikalfiskere bruger jo ekkoloddet til at fiske helt målrettet efter én bestemt fisk under båden – ofte ved at sænke deres agn ned lige foran snuden på en fisk, som ellers ville være umulig at ramme i midtvandet. Det er selvfølgelig guld værd at kunne se sin agn på loddet, så man bør klart være opmærksom på den mulighed under fiskeri uden strøm, hvor det er muligt rent faktisk at fiske helt vertikalt.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.

LARS NIELSEN afslutter vores snak om marineelektronik med en opfordring til bådbranchen: – Jeg tror og håber, at vi fremover vil se endnu bedre integration mellem elektronikmærkerne. Der er stadig producenter, som ikke vil lade deres produkter spille sammen med andre – i nogle tilfælde måske som et forsøg på at få forbrugeren til at købe flere af deres egne produkter. Men realiteten er, at man begrænser sine forbrugere i den glæde de kan have af deres dyrtkøbte grej. Jeg håber, at man fremover vil arbejde mere aktivt for bedre integration – eksempelvis en påhængsmotor fuldt integreret med plotteren i forbindelse med justering af fx omdrejninger fra bådens elektronik.

Hvordan skal jeg prioritere?
En bådfisker vil typisk begynde med at købe en søkortplotter med ekkolod, og de fleste søfiskere stopper så der, fortæller Lars. – For havfiskerne er næste køb en VHF-radio for at kunne kalde andre på havet og kunne sende nødkald med tilknyttet positionsangivelse fra plotteren. En AIS-boks er typisk den tredje ting, man køber, fordi det for en lav pris giver en drastisk forøgelse af sikkerheden.
AIS er et system, hvor man via bådens VHF-antenne kan modtage information fra de andre større trafikanter på vandet om deres position, fart og kurs. På den måde kan de blive vist på søkortplotteren med mulighed for kollisionsalarm, så man ikke bliver sejlet ned.
En radar adskiller sig fra AIS ved at vise alle forhindringer – ikke kun fartøjer, som udsender AIS. Derfor er en radar guld værd, hvis man bliver fanget i tåge eller mørke. Med radarekkoerne ovenpå søkortet bliver det muligt at sejle selv i dårlig sigt.
En autopilot er en ting, man ofte føler, man kan klare sig uden, men som bliver uundværlig så snart man har den! Den sparer brændstof samt opmærksomhed på længere transportsejlads, og ved trollingfiskeri gør den det muligt at holde kursen, sætte agn og fighte fisk uden panik, hvilket er rart, uanset om man er alene eller flere i båden.

Montering
Selv det bedste elektronik er aldrig bedre end installationen: Danskerne er glade gørdetselv’ere, men ens sikkerhed og glæden ved fisketurene afhænger af, at installationerne i båden er i ordren. Sørg derfor for at beregne tid og penge til dette: Brug en professionel installatør og vær kritisk, systematisk og grundig med de ting, du vælger at lave selv.

Fiskeskolen del 4: Find fiskene

Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.

AF JENS BURSELL

Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.

Øjnene på stilke

Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.

I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!

Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.

Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.

Hvidovres Sport

På med pol-brillerne

Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.

Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.

Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.

Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.

Ekkolod, GPS og plotter til at finde fiskene

Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.

 

Ekkolod

Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.

Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.

Indstil loddet korrekt 

Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.

Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.

Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.

Ekkolod og GPS er uundværlige til fiskeri på større vande

Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.

 

Montering af transducer

Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.

Genfind fiskene

Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.

Brug markør 

Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.

Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.

GPS

GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.

Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.

Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.