aug 25, 2015 | Artikler, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Trolling
Vil man dyrke et effektivt bådfiskeri anno 2013 kommer man ikke uden om, at have marineelektronikken i orden. Man hvad er egentlig vigtigst, og hvordan bruges de mest simple funktioner? Vi har talt med en af landets skrappe småbådsfiskere – Lars Nielsen.
Af JENS BURSELL

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.
SOM BEGYNDER inden for sø- eller havfiskeri kan det være svært at overskue, hvilken marineelektronik man skal investere i – samt hvordan man skal prioritere sine investeringer. Der vil lynhurtigt melde sig et par essentielle spørgsmål: Hvad er de grundlæggende forskelle på det, man har brug for til almindeligt søfiskeri – samt til det traditionelle havfiskeri fra småbåd, hvad koster det for at få en velfungerende set-up i de to kategorier og hvor meget er egentlig nødvendigt?
En GPS, så man kan finde og genfinde pladser – samt et ekkolod, så man kan spotte fiskene og finde den rigtige fiskedybde, er to af de vigtigste instrumenter for bådfiskeren.
SØKORTPLOTTEREN kan enten være en såkaldt »stand-alone« eller netværksplotter, og de to typer er netop skabt til hver af de to former for fiskeri, fortæller Lars Nielsen, der til daglige arbejder professionelt med marineelektronik hos Garmin. – I en båd til søfiskeri vil man typisk betjene sig af en enkelt plotter med indbygget ekkolod, som ikke er konstrueret til at skulle dele sine informationer med andre plottere. Fordi man normalt sidder forholdsvist tæt på skærmen, kan man klare sig med en mindre skærmstørrelse, hvis pladsen og batterikapaciteten i båden er begrænset. En tommelfingerregel er, at hvis man sidder tæt på sin skærm, går det fint med syv tommer – også når skrærmen er delt mellem kort og ekkolod – mens det med mindre end syv tommer kan være svært at overskue informationerne.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.
I dag kan man få syvtommer-skærme, som er designet målrettet til hardcore lystfiskerbrug med fantastisk ekkolod og GPS, fortsætter Lars. – Søfiskerne manglede i mange år de muligheder, som havfiskerne havde: At se på sin kortplotter, hvor man sejler på dybdekurver, og præcist afsøge de interessante fiskepladser. Men i dag findes indsøkortene også i elektronisk form på Topo Danmark-kortet, hvilket har revolutioneret søfiskeriet, og med den nye version af kortet er alle væsentlige søer dækket. Budgettet for en komplet top-plotterløsning til brug for søfiskeri vil typisk ligge på 10-15.000 kroner.
I DE STØRRE SMÅBÅDE som typisk anvendes på havet, vil man generelt bruge netværksplottere, som er skabt til brug med mere end én skærm, forklarer Lars. – Fidusen her er, at de kan forbindes med et netværkskabel og dele alle billedinformationer som ekkolod, radar eller søkort. Eksempelvis kan man altså nøjes med at sætte søkort i én plotter. Der er som regel ikke indbygget mange funktioner i en netværksplotter, så her tilkøber man det hardware, man nu skal bruge – fx ekkolod eller AIS.
Danske småbådsfiskere er generelt meget opmærksomme på de muligheder, som elektronikken kan give, så det er helt almindeligt at bruge flere penge på elektronik end på selve båden! En netværksplotterløsning begynder prismæssigt omkring 20.000 kroner, men bådelektronikken kan nemt gribe om sig hos en glad småbådsfisker.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.
PLOTTER OG EKKOLOD er idag oftest integreret i et multifunktionsinstrument, fortsætter Lars. – Der er flere fordele ved at kombinere plotter og ekkolodsbillede på én skærm: De fleste både har alt for lidt plads, og plotter samt ekkolod fylder mindre, når de er samlet i en skærm. Desuden er strømforbruget lavere, hvilket især kan være en fordel til søfiskeri. Endelig er der nogle integrationsfordele: Eksempelvis har alle moderne kombinationsplottere i dag en mulighed for at sætte ekkoloddet på pause og scrolle tilbage i ekkolodshistorien for at sætte et waypoint ved noget interessant – en torskebule, et vrag eller en stime fødefisk. Waypointet bliver så straks vist på kortskærmen, hvorefter det bare er at vende skuden og komme tilbage til stedet.
Sporet på en GPS-plotter viser, hvor man har været. Det kan man have gavn af, fordi man nemt kan vende rundt og søge tilbage i samme spor for at genfinde noget interessant eller passere et område, hvor man fik bid. Omvendt kan sporet også vise, hvor man allerede har kigget uden at finde fisk.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.
TRANSDUCEREN sender ekkolodssignalerne ned i vandet, og modtager dem igen, når de kastes tilbage, hvorefter signalerne konverteres til et skærmbillede, hvor vi aflæser dybden samt visualisere forholdene under vandet. – Her kan det virkelig godt betale sig at finde den helt rigtige løsning til ens behov, pointerer Lars. – Det første valg er monteringsmåden: Skal transduceren være skroggennemført, indenbordsmonteret eller hækmonteret?
En skroggennemført transducer er monteret gennem et hul i bunden af skroget – og der findes tiltede versioner, så transduceren kan monteres gennem et hældende skrog og stadig »kigge« lodret ned. Hovedsagen i montering af transducere er, at sikre det renest mulige flow af vand henover transduceren, fordi turbulent og luftblandet vand forstyrrer ekkolodssignalerne. En skroggennemført transducer har det reneste flow, og vil derfor altid give den suverænt bedste funktionalitet af ekkoloddet. Men mange kan ikke lide at bore huller i deres skrog, og visse typer af skroggennemførte transducere er svære at kombinere med en bådtrailer.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.
Ved en indenbords montering er transduceren limet til bunden af båden og sender signaler igennem skroget. På papiret reducerer en indenbordsmontering ganske vist ekkoloddets sendestyrke og følsomhed, men mange er glade for ikke at skulle bekymre sig om ting, der stikker ud af skroget, og med en indenbordsmontering er det relativt nemt at montere et sted med et rent flow af vand.
Den nemmeste og mest uforpligtende monteringsmetode er en hækmontering, hvor transduceren sidder bag på båden – det vælger de fleste skandinaviske fiskere med trailerbåde. Ofte er den skruet eller limet på, men fisker man med mindre foreningsbåde, monteres transduceren typisk på en lille stav, der kan af og påmonteres,

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen…
SENDESTYRKE OG FØLSOMHED er udtryk for transducerens kvalitet, og kvaliteten følger prisen. – Jo bedre transducer, desto bedre vil ekkoloddet kunne separere, dvs. adskille fisk fra hinanden og fra deres skjul, forklarer Lars. – Til søfiskeri kan det være smart at vælge en transducer med stor keglebredde, for at kunne finde fisk også på lavere vand. Nogle transducere kigger helt ekstremt bredt umiddelbart under elementet – helt op til 120°. Det er en enorm fordel, hvis man vil kunne lokalisere fisk på lavt vand – og den samme transducer vil stadig have en smallere og dybere rækkende kegle.
Til havfiskeri har man imidlertid brug for kraftigere transducere, som har sendestyrke til at afsøge dybt vand – og her bør keglen normalt være lidt smallere for bedre at kunne vise detaljerne ved bunden.
CHIRP er en ny revolutionerende funktionalitet, understreger Lars. – Hvor et traditionelt ekkolod opererer på faste frekvenser – typisk 50 og 200 kHz – så slår et CHIRP-lod over brede områder af frekvenser – fx 42-65 og 130-210 kHz. Det vil sige, at hvert mål under båden bliver ramt med mere end hundrede forskellige frekvenser. Da én frekvens kan vise noget, som en anden misser – er resultatet en separation, som er væsentligt bedre end et traditionelt ekkolod, især på lidt større dybder. Hver impuls er desuden af meget længere varighed for et CHIRP-ekkolod, så man får langt større effekt af en given sendestyrke. Af samme grund må en CHIRP-transducer aldrig tændes på land: Den udvikler så meget energi, at den meget hurtigt overopheder, hvis ikke den er i vand.
Vi kommer aldrig mere til at se high-end ekkolodder, som ikke er CHIRP – alle de væsentlige ekkolodsproducenter er med: Garmin, Simrad, Raymarine og senest også Furuno.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.
FUNKTIONER SOM FORTOLKER EKKOERNE slås normalt fra af den seriøse bruger, og trenden er, at disse funktioner i ofte fjernes fra brugerfladen, uddyber Lars. – For at få det optimale udbytte af sit ekkolod, bør man til gengæld blive fortrolig med især zoom-funktionerne og følsomhedskontrollen. Det kan i mange tilfælde være en fordel at køre med forholdsvist høj følsomhed, selvom det giver lidt mere »rod« på skærmen. Især i kombination med en transducer med bredere kegle kan det være en rigtig god idé at køre med lidt højere følsomhed for også at få øje på de fisk, som står i keglens yderområder. Det er en ting, som også vertikalfiskere kan have glæde af.
Det gælder bare om at komme ud at bruge sit ekkolod og lære, hvordan forskellige fisk bliver vist i virkeligheden. Selv rutinerede ekkolodsbrugere kan blive snydt af, hvad de ser på skærmen, så det er svært at sætte faste retningslinjer. Små fødefisk vil dog typisk blive vist som grynede skyer, mens større rovfisk vil blive vist som større, mere markante ekkoer med rød farve – nogle gange tegnet som den klassiske fiskebue, især hvis man bruger en bredkeglet transducer.
Hvis man fisker indenfor ekkoloddets kegle, vil man kunne se sin agn på skærmen. Især søernes vertikalfiskere bruger jo ekkoloddet til at fiske helt målrettet efter én bestemt fisk under båden – ofte ved at sænke deres agn ned lige foran snuden på en fisk, som ellers ville være umulig at ramme i midtvandet. Det er selvfølgelig guld værd at kunne se sin agn på loddet, så man bør klart være opmærksom på den mulighed under fiskeri uden strøm, hvor det er muligt rent faktisk at fiske helt vertikalt.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.
LARS NIELSEN afslutter vores snak om marineelektronik med en opfordring til bådbranchen: – Jeg tror og håber, at vi fremover vil se endnu bedre integration mellem elektronikmærkerne. Der er stadig producenter, som ikke vil lade deres produkter spille sammen med andre – i nogle tilfælde måske som et forsøg på at få forbrugeren til at købe flere af deres egne produkter. Men realiteten er, at man begrænser sine forbrugere i den glæde de kan have af deres dyrtkøbte grej. Jeg håber, at man fremover vil arbejde mere aktivt for bedre integration – eksempelvis en påhængsmotor fuldt integreret med plotteren i forbindelse med justering af fx omdrejninger fra bådens elektronik.
Hvordan skal jeg prioritere?
En bådfisker vil typisk begynde med at købe en søkortplotter med ekkolod, og de fleste søfiskere stopper så der, fortæller Lars. – For havfiskerne er næste køb en VHF-radio for at kunne kalde andre på havet og kunne sende nødkald med tilknyttet positionsangivelse fra plotteren. En AIS-boks er typisk den tredje ting, man køber, fordi det for en lav pris giver en drastisk forøgelse af sikkerheden.
AIS er et system, hvor man via bådens VHF-antenne kan modtage information fra de andre større trafikanter på vandet om deres position, fart og kurs. På den måde kan de blive vist på søkortplotteren med mulighed for kollisionsalarm, så man ikke bliver sejlet ned.
En radar adskiller sig fra AIS ved at vise alle forhindringer – ikke kun fartøjer, som udsender AIS. Derfor er en radar guld værd, hvis man bliver fanget i tåge eller mørke. Med radarekkoerne ovenpå søkortet bliver det muligt at sejle selv i dårlig sigt.
En autopilot er en ting, man ofte føler, man kan klare sig uden, men som bliver uundværlig så snart man har den! Den sparer brændstof samt opmærksomhed på længere transportsejlads, og ved trollingfiskeri gør den det muligt at holde kursen, sætte agn og fighte fisk uden panik, hvilket er rart, uanset om man er alene eller flere i båden.
Montering
Selv det bedste elektronik er aldrig bedre end installationen: Danskerne er glade gørdetselv’ere, men ens sikkerhed og glæden ved fisketurene afhænger af, at installationerne i båden er i ordren. Sørg derfor for at beregne tid og penge til dette: Brug en professionel installatør og vær kritisk, systematisk og grundig med de ting, du vælger at lave selv.
jan 2, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Trolling
Lars Petersen med 70cm trolling-sølvtøj fra Køge bugt. Fisken tog en Rhino Trout Killer i farven blue copper dolphin.
Trolling efter havørred og torsk er en både sjov og effektiv teknik, der om nogen øger chancen for at få en af de rigtig store, blanke sildeædere på krogen. Læs hvordan du gør her.
AF TUE BLAXEKJÆR
JEG GLEMMER ALDRIG min første rigtige trollingtur på Bornholm for snart 15 år siden. Bevares jeg havde indtil da dørgefisket og trollet meget fra min fars Mopa, men på Bornholm oplevede jeg for første gang ved selvsyn, hvordan man kunne fiske med 12 stænger samtidig uden, at det hele endte i en stor gang kludder bag båden. Ved første øjekast ser trollingfiskeri ud til at være legende let, for hvor svært kan det være at trække en håndfuld blink efter en båd. Samme indtryk får man nemt når man ser Youtube videoer med trollingfiskeri. Skåret helt ind til benet så er trollingfiskeri faktisk ikke svært, men man skal vide hvad man gør og have en grundlæggende viden om, hvordan grejet skal sættes. Jeg vil i denne artikel komme ind på hvordan man som nybegynder hurtigt og nemt kan komme i gang med trollingfiskeriet efter havørred.

Torsk fra Øresund fanget ved hjælp af Rhinos nye Dipsy diver Flexi diveren
Hvad er trolling og dørgefiskeri, og hvordan kommer man i gang?
Fælles for begge metoder er, at der er tale om fiskeri hvor man trækker agnen efter båden, mens denne er i fremdrift. Enkelt fortalt er trolling et fiskeri, hvor det med hjælp fra downriggere bliver muligt at fiske i en helt konkret dybde, f.eks. 10 meter nede i vandsøjlen. Dørge er fiskeri hvor agnen trækkes efter båden uden brug af downriggere. Ofte benytter man sig af begge metoder samtidig, når man fisker efter havørreder fra båd.
Det giver sig selv, at man skal have en båd eller adgang til en båd, som man må fiske fra. Hvis man ikke umiddelbart har adgang til en båd, findes der heldigvis mange fiskeklubber som råder over både, man som medlem kan benytte sig af. Når først adgangen til båden er sikret, skal der faktisk ikke så meget grej til før man kan komme i gang. De første mange år brugte jeg to trollingstænger med ABU Ambassadeur 6500 multihjul samt et par almindelige kyststænger med fastspolehjul. Jeg lærte hurtigt af erfaring, at det var meget svært at styre mere end fire stænger, når jeg fiskede alene i en lille jolle uden ratstyring og autopilot. Det der besværliggjorde fiskeriet var, at når jeg fik bid og skulle til at fighte fisken eller hive de tre andre stænger ind, gik der ikke mange sekunder fra jeg slap styrehåndtaget på motoren, før jollen lagde sig på tværs af sejlretningen. Det resulterede i sammenfiltrede liner og blink, der gik i bunden, hvilket var til stor frustration. Når jeg fiskede alene, blev løsningen kun at fiske med to stænger med mindre flydende woblere for enden af linen. Var vi to mand i båden, var fiskeri med 4-6 stænger ikke noget problem, da der så var hænder nok til simultant, at styre båden og fighte fisk. Som oftest foregik dette fiskeri kystnært på 2-4 meter vand, og det var ikke unormalt, at have 2-4 ørreder i båden på en kort aftentur.

Artiklens forfatter med en fin havørred fra Køge Bugt. Endnu engang var det et Rhino Trout KIller blink i farven blue copper dolphin som slog til.
Opgradering til trolling fra større båd
Da fiskeriet fra småbåd og i særdeleshed trolling begyndte at trække mere og mere i mig, endte det med, at jeg udskiftede min 12 fods limbo, havkajak og flyderinge med en Ryds 600 Big Fish. Selvom jeg gennem årene havde været med som gast på et efterhånden stort antal trollingture, var det en ny verden, der åbnede sig for mig. Ligesom med alle andre former for fiskeri, er der også, når det kommer til trolling, rigtig meget grej man skal vide hvad er, samt hvordan det bruges. Og der stod jeg så med en rigtig trollingmaskine hvad angik elektronik, downriggere og stangholdere, men resten af grejpakken til trolling manglede.
Heldigvis fik jeg gennem mit netværk af trollingfiskere og grejhandlere, hurtigt sammensat et komplet og fungerende trolling-setup. Havde jeg ikke været så heldig at have haft kendskab til fiskeriet på forhånd ville min vej til et fungerende grej-setup uden tvivl have været både lang, snørklet og fyldt med fejlindkøb. Jeg vil derfor i det følgende gennemgå det mest anvendte trollinggrej til fiskeri efter havørreder.

Rhino Trolling 420 RH LC hjul er perfekt til havørredfiskeriet.
Fiskegrej til trolling efter havørred og torsk
Der er sket meget med mit ”set-up” siden jeg lå få hundrede meter fra land i en 12 fods Limbo til i dag, hvor jeg sejler i en Beneteau Antares 8 fuldt rigget til trolling. I båden har jeg marineelektronik fra Raymarine herunder deres fantastiske EV-150 autopilot. For mig er autopiloten helt uundværlig under trollingfiskeri, da den hele tiden sørger for, at kursen er stabil, så man undgår utilsigtede udsving med sammenfiltrede liner til følge. Derudover er min båd så stor, at det ikke er fysisk muligt at have hænderne på grej og rat på samme tid. Det kan i den forbindelse ikke nævnes nok, at autopiloten ikke fritager en fra at holde behørigt udkig, og der bør altid være en på båden som varetager rollen som styrmand.
Det er ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for trollinggrej fra Tyske Rhino, og for tre år siden blev jeg officielt en del af Rhinos Pro Trolling Team. Inden det kom så vidt, havde jeg gennem en god kammerat fået øjnene op for Rhino og deres produktprogram. I første omgang var det deres Wizard og Power Wizard stænger som fangede min opmærksomhed. I min optik er Rhinos Trolling Wizard den perfekte stang, når det kommer til trolling og dørgefiskeri efter havørreder og torsk. Stangen er kraftig nok til at kunne håndtere både sideplanere og dipsy divere men samtidig blød nok til, at det stadig er sjovt at fighte fisk på kun et par kilo.

Endnu en havørred fra Køge bugt har ladet sig overliste af en Rhino Trout Killer. På fotoet kan du se Wizard stængerne.
Trollingstænger til havørred og torsk
Det er svært at komme uden om stænger og hjul – og når det kommer til trolling, er der mange delte meninger om, hvad der er bedst og hvorfor. Det er ikke en diskussion, der skal tages her, da udgangspunktet udelukkende er at beskrive de typer af stænger og hjul som benyttes til trolling og dørgefiskeri. Som udgangspunkt findes der to typer trollingstænger. Der er stænger med øjer som vi kender fra traditionelle spinnestænger. Forskellen er dog, at der på trollingstængerne ofte er flere løberinge (øjer) end på almindelige spinnestænger. Den anden type af trollingstænger er in-line stænger. In-line betyder som navnet antyder, at linen løber inde i stangen. Der er derfor ikke øjer på stangen. Fordelen ved en inline stang er, at linen ikke kan vikle sig on øjerne, hvilket godt kan være et problem på trollingstænger med øjer. Ulempen med inline stænger er, at der skal bruges en speciel tråder for at få fiskelinen gennem stangen. En typisk trollingsstang til havørredtrolling er en 10-20 punds stang på 7 og 8 fod. Jeg benytter selv Rhinos Trolling Wizard i 8 fod.
Trollinghjul til havørred og torsk
Når det kommer til trollinghjul, foretrækker jeg helt klart multihjul med linetæller. Om det skal være højre- eller venstrehåndshjul er helt op til den enkelte. Linetælleren er i min optik næsten uundværlig, når der skal fiskes med mange stænger, da linetælleren er med til, at man kan sætte grejet med den rette indbyrdes afstand. Jeg har de sidste to år fisket med Rhinos 410 og 420 RH LC trollinghjul. Selvom der er tale om relativt billige trollinghjul, så fungerer de bare super. Bremsen er stabil, og hjulene udviser stort overskud, hvad enten der skal bjærges en masse grej i en fart eller fightes fisk.

Torsk fra Øresund fanget ved hjælp af Rhinos nye Dipsy diver Flexi diveren.
Downriggere til havørred- og torskefiskeriet
Det er nok ikke nogen underdrivelse at kalde downriggeren essentiel, når det kommer til trollingfiskeri. Kogt helt ned og simplificeret er, downriggerens eneste formål, at gøre det muligt at fiske i en bestemt dybde. Ud over downriggeren skal man bruge et trollinglod og en udløserklemme. Trollinglodder kommer i flere forskellige udformninger og vægtklasser. Et typisk trollinglod til havørredfiskeri på maksimalt 20 meter vand vejer 5 kilo. Selv bruger jeg nogle aflange fiskeformede trollinglodder som er overtrukket af gummi. Gummibelægningen gør, at jeg ikke så nemt får hakker i bådens gelcoat. Trollingklemmen bruges til at fastgøre ens fiskeline i. Når en fisk hugger, bliver linen trukket fri af trollingklemmen. Trollingloddet sættes fast for enden af wiren på downriggeren og hægten for enden af linetafsen på udløserklemmen sættes fast bag på trollingloddet. For at sætte en stang med en downrigger benyttes følgende fremgangsmåde. Det første der skal gøres er, at fire ens blink ud i en ønsket afstand (3 – 25 meter) bag båden. Når blinket er ude i den ønskede afstand, tager man linen og sætter i udløserklemmen på ens trollinglod. Når linen sidder i udløserklemmen, er det blot via downriggeren at sænke trollingloddet ned i den ønskede dybde, hvorefter blinket bliver trukket med ned og derfor fisker i samme dybde som trollingloddet er i.
Der findes både manuelle og elektriske downriggere. Når der er tale om manuelle downriggere skal man selv via et håndtag sænke og hæve trollingloddet. Dette foregår automatisk med en elektrisk downrigger. Jo dybere man fisker jo mere tiltalende bliver elektriske downriggere.
Hvor langt ens blink skal fiske bag båden, når man bruger en downrigger, nærmer sig et religiøst spørgsmål og der er blandt trollingfiskere stor uenighed om dette. Når det kommer til havørredfiskeri på dybder fra tre til syv meter vand, kan jeg personligt godt lide at fiske længst muligt bag båden. I praksis betyder det, at jeg i relativt stille vejr gerne sætter mine blink 60-90 fod ud før jeg sætter linen i udløserklemmen og kører trollingloddet ned i den ønskede dybde. Fisker jeg i hårdt vejr med megen afdrift i båden halverer jeg gerne længden blinkene sættes ud i. Nogle dage kan fiskene virke sky, og der kan det som oftest godt svare sig at fiske langt bag båden, hvorimod fiskene andre dage er komplet ligeglade og hugger selv få meter fra båden.
Sideplanere til havørredtrolling
Dørgefiskeri med sideplanere kan være stinkende effektivt, men hvad er en sideplaner, og hvordan virker de? Hele formålet med en sideplaner er at få spredt ens agn ud til siden parallelt med båden. En sideplaner er konstrueret således, at når den er fastgjort til fiskelinen, trækker den ud til siden og væk fra båden. Det er meget normalt at fiske med tre sideplanere i hver side af båden. Det betyder i praksis, at det er muligt at dække op til 150 meter vand i bredden. Specielt under fiskeri med sideplanere, er der flere ting, man skal være meget opmærksom på, for ikke at få kludder.
Det der sker, når en fisk hugger på et blink fisket efter en sideplaner er, at linen bliver flået ud af udløserklemmen på sideplaneren, hvorefter sideplaner og fisk trækker ind bag båden som stadig er i fremdrift. Hvis ikke sideplanere og stænger er sat rigtigt indbyrdes vil de filtre sammen, når en fisk hugger. Det er derfor meget vigtigt at følgende fremgangsmåde bliver fulgt, når man fisker med sideplanere: Den sideplaner, som skal fiske yderst, er den første som skal sættes. Normalt starter jeg med at sætte min blink 30 fod ud i vandet hvorefter jeg sætter en Rhino 10 grams clip-on paravane på min line. Formålet med paravanen er at trække mit trollingblink lidt ned i vandsøjlen. Når paravanen er monteret giver jeg yderligere 30 fods line. Nu er blinket på 60 fod line bag båden, og jeg sætter sideplaneren på linen. Sideplaneren monteres på ens fiskestang/line ved, at fiskelinen sættes i klemmen bagers på sideplaneren, hvorefter linen sættes i sideplanerens udløserklemme, som er monteret på en arm.

Her kan du se Rhinos sideplaner – Flexiboard – i aktion.
Her skal man huske, at der er forskel på sideplanere al afhængigt af hvilken side, de skal fiske i. Armen på sideplaneren skal pege ind mod båden, og klemmen bagerst på sideplaneren skal vende mod agter. Når blinket er ude i den ønskede afstand, firer jeg langsomt sideplaneren ud, til jeg når 200 fod på hjulets linetæller. Denne stang sættes i en af de inderste stangholdere på taget af båden. Når næste sideplaner skal sættes, gentages ovenstående dog med den forskel, at clip-on paravanen skal være tungere (25 gram) og sideplaneren kun køres ud i 150 fod på hjulets linetæller. Denne stang sætter jeg i en stangholder på taget af båden i en stangholder som er længere fra midten end den første stang der blev sat. Proceduren gentages med den tredje sideplaner med den forskel at clip-on paravanen skal være endnu tungere (45 gram) og stangen bliver placeret i en af de yderste stangholdere på taget af båden. Under fiskeri med sideplanere er stængernes placering på båden meget vigtige. Reglen er, at stangen til den sideplaner som fisker yderst/længst væk fra båden skal sidde i en stangholder længst inde eller fremme på båden. Stangen til den sideplaner som fisker i midten skal side yderligere end den første stang eller længere tilbage i båden og sidst, men ikke mindst, skal stangen til den sideplanner, som fisker tættest på båden, sidde mest yderligt på båden eller længst tilbage. Overholdes ovenstående placering af stængerne vil linerne ikke filtre sammen, når en sideplaner udløses af hug.
Dipsy Divere til havørredtrolling
Dipsy Diveren eller fattigmandsdownriggeren, som nogle ynder at kalde den, er for mange trollingfiskere helt uundværlig. En traditionel Dipsy Diver opfylder to ting, man som trollingfisker er interesseret i. Den trækker agnen ned i vandsøjlen, og den kan justeres, så den trækker ud til siden. Selv store Dipsy Divere kan sjældent trække mere end 15 meter til siden i modsætning til sideplanere, som teoretisk kan trække lige så langt til siden, som der er line på hjulet.
Dipsy Divere kommer i flere forskellige størrelser, hvor den mest brugte til trollingfiskeri efter havørreder er str. 1. Dipsy Diveren er konstrueret med en arm, som udløses ved hug, hvorefter vandmodstanden på diveren bliver minimeret, og fisken kan fightes uden stor vandmodstand. Ydermere er der i bunden af Dipsy Diveren en vægt, som kan drejes til begge sider. Formålet med at dreje vægten til siden er, at det får diveren til at trække sidelæns væk fra båden. For at få en Dipsy Diver til at trække væk fra båden, skal vægten i bunden af dipsy diveren drejes ind mod båden. Bag på indpakningen til de fleste divere findes et skema, som viser, hvor dybt den går i forskellige afstande fra båden.
En typisk Dipsy Diver i str 1. vil, hvis den er sat 8 meter bag båden, dykke ned i 4,5 meter. Indtil for knap to år siden, hvor jeg fik de første Flexi Divere fra Rhino til test, fiskede jeg sjældent med Dipsy Divere under trollingfiskeri efter havørreder. Dette skyldes, at jeg ofte fisker på så lavt vand, at jeg maksimalt vil kunne køre en dipsy diver 10-15 meter ud, inden den vil gå i bunden.
Udover at fungere som en almindelig diver, kan Rhinos nye Flexi Diver benyttes som det, der kaldes en slide diver. Når man fisker med en normal diver monteres blinket i et linestykke bundet fast bag på Dipsy Diveren. Afstanden fra diver til blink må ikke overstige en stanglængde. Er forfanget mellem diver og blink længere end en stanglængden ender man med Dipsy Diveren helt oppe i stangøjet, mens fisken stadig er langt uden for rækkevidde. Med en slide diver er dette ikke et problem, da den er konstrueret til at kunne glide op om ned af ens fiskeline: Når udløserarmen låses fast på en slide diver, griber armen om ens line, så slide diveren ikke kan køre op og ned ad linen. I praksis betyder det, at man kan fire sit blink f.eks. 40 fod ud bag båden, hvorefter man låser armen på slide diveren. Nu vil blinket fiske 40 fod bag slide diveren plus den afstand fra båden, som slide diveren sættes ud i. Jeg har derfor med en slide diver mulighed for at fiske effektivt på dybder fra 3-6 meter vand.
Endegrej til havørredtrolling
Som billederne i artiklen antyder, er jeg bidt af en gal Trout Killer. Det er endda gået så vidt, at direktøren for Zebco Europe som ejer Rhino kalder mig for ”the one lure guy”. Men ret skal være ret, der findes mange andre gode trollingblink end Rhinos Trout Killer, og jeg fisker skam også med mange andre trollingblink. Det der typisk kendetegner et trollingblink er, at de er meget tynde i godset og derfor meget lette i forhold til deres størrelse. Det betyder, at de ofte er særdeles livlige i vandet sammenlignet med almindelige kystblink, som er lavet til at skulle kastes ud. Et trollingblink kan netop være meget let, fordi det ikke skal kastes ud. Der er dog undtagelser. Eksempelvis findes Rhinos Freddi Flutter også i en tung udgave, som kaldes Freddi Heavy. Tunge trollingblink er i min optik oplagte til fiskeri med sideplanere, for et tungere blink kommer nemmere ned i vandsøjlen, og man kan derfor bruge lettere blyparavaner eller i visse tilfælde helt undvære dem.
okt 21, 2022 | Artikler, Predatorfiskeri, Trolling
Westins Jätte her i den supereffektive »geddefarve« er en fantastisk wobler til både geddedørg og kastefiskeri. Den fås i mange størrelser og – kører fint
helt ned til 1,5 km/t.
Når du fisker på de større søer og brakvandsområder, skal der afsøges meget vand for at finde fiskene. Her får du en introduktion til fiskeriet, der – hvis du spiller dine kort rigtigt, kan være uhyggelig effektivt.
AF JENS BURSELL
MED FLERE STÆNGER UDE får man virkelig afsøgt vandmasserne for fisk, hvilket især er oplagt, når man skal finde gedderne på store, åbne vandområder, hvor der kan fiskes effektivt – uden at agnen går i enten grøde eller drivgrøde.Med hjælp fra spilende paravaner og forskellige stænger som fisker i varierende dybder, er det muligt at gennemsøge en enorm volumen af vand, fordi der afsøges i en bred bane – i forskellige afstande og dybder under båden.
Godt i gang med dørgefiskeriet efter gedder
Dørgefiskeriet efter gedder er slet ikke så svært at komme i gang med, som man skulle tro, når man ser en toptunet båd med 10 stænger og alskins top moderne bådudstyr. Meget mindre kan nemlig sagtens gøre det.
På mange danske søer er det slet ikke tilladt at søsætte sin egen båd. Til gengæld er det ofte let at melde sig ind i en forening, der har bådfaciliteter til udlån for medlemmerne – og dette gør det blot endnu nemmere som begynder at komme i gang. Alt hvad du behøver for at få startet er i realiteten derfor blot en håndfuld stangholdere, stænger og så selvfølgelig endegrejet – fx woblere eller softbaits.

Dørgefiskeriet er også effektivt om sommeren, hvor man roligt kan gå op i hastigheder på 3-4 km/t eller mere – fiskene skal nok svømme agnen op.
Dørgefiskeri med årer
Den helt simple version rugbrødsmotor og 3-5 stænger, fungerer aldeles udmærket. Er du til den nemme vinkel og hurtige smutture, hvor du ikke gider at slæbe på massevis af grej, elmotor og tunge batterier – eller skal du fiske fra en båd, hvor det ikke er muligt at transportere meget grej på grund af en lang og besværlig adgangsvej til søen til fods. Ja – så er dette en perfekt løsning, der oven i købet giver motion.
Grejet fylder ikke mere end, at man kan bære det på en enkelt gåtur til søen uden brug af sækkevogn eller trolley – og hvis stængerne er rigget op hjemmefra, kan du være i gang med fiskeriet efter få minutter. Alt hvad du skal gøre er at sætte dine stangholdere på – folde stængerne ud, sætte endegrejet på – og så ellers bare komme derudaf.
Stangholdere til geddedørg
Stangholderne kan være af mange forskellige typer. De to mest brugte er Scotty typen, hvor stangholderen stikkes ned i et montagehul på et beslag, der sidder fastmonteret på selve bådens ræling. De fungerer fint, men den største fleksibilitet, hvis man fx fisker fra forskellige forenings eller udlejningsbåde, er stangholdere, der kan monteres med en »clamp« på alle typer af rælinger.

Farven Bisquit fungerer uovertruffent – især når vandet er uklart.
Et godt eksempel er de hæderkronede Down East’ere, som kan med deres skruegrab påskrues de fleste typer af rælinger og tofter. På grund af de fleksible justeringsmuligheder, kan man få stangen til at sidde i en næsten hvilken som helst vinkel, man måtte ønske.
Ekkolod/plotter er selvfølgelig en stor fordel, men fisker du fx pelagisk på en sø, som du kender godt i forvejen – og har du kun kort tid til rådighed, kan man sagtens lade den tunge marineelektronik blive hjemme, da det i mange tilfælde alligevel blot er et spørgsmål om at få afsøgt mest muligt vand hurtigst muligt for at finde fiskene. Medbring evt. en lille let håndholdt GPS, så du kan finde tilbage til evt hotspots.
Geddegrej til dørgefiskeri
Grejet behøver ikke at være dyrt – hvilket også er rart, hvis man fx fisker 5-6 stænger eller mere. Til almindeligt dørg med store kunstagn efter gedder, vil en god standardudrustning være stænger på 8-9 fod og en kastevægt på 80-180 gram til paravanestængerne og 50-150 gram på de stænger, der fisker uden paravaner tæt på båden. Baghåndtaget skal helst være kort. Det giver god fightkomfort, fordi tygdepunktet kommer tættere på kroppen, og giver desuden mere plads i båden, fordi baghåndtaget ikke rager så langt ind i båden. Som hjul kan hvad som helst bruges – personligt bruger jeg multihjul i 6-6500 størrelsen. Hjul med linetæller kan være en fordel, hvis man vil have perfekt styr på, hvor meget line man har ude, hvilket kan være en fordel for at kunne reproducere de rigtige fiskedybder, når man har haft hug på bestemte typer af agn.

De gode gamle Down Eastere fejler ikke og kan monteres på de fleste bådrælinger.
Geddedørg – sådan rigger du op
Oprigningen kan variere. Personligt bruger jeg 0,30-0,35 mm hvid fletline som fx Fireline Exceed, som hovedline. Hvid er mindre synlig for fisken og mere synlig for en selv – end mørke liner, når man eksempelvis fisker pelagisk. Den relativt kraftige line giver en god buffer mod den slitage og de knubs, linen let får under bådfiskeri. Fletlinen sammenføjer jeg med en 12-15 meter lang up-trace af 0,40-0,45mmfluorocarbon, for at perfektionere præsentationen visuelt. Sammenføjningen sker med en dobbelt grinner med fem tørn afsluttet med en dråbe sekundlim, men en gulerodsknude kan også bruges. Se sidstnævnte knude i artiklen »Baghjul til pirkefiskeriet« på www.fiskogfri.dk. Sørg for at knuden er så slank som muligt, så den kan glide gennem øjer og linefører på hjulet.
Up-trace og forfang til geddedørg
Mit up-trace og forfang sammenføjer jeg enten med en 3-4 mm rig-ring eller en fluorocarbonsvirvel, som fx Invisa-swivel i 25 kilos udgaven. Husk at placere en større perle over sammenføjningen, så paravaneflåddet ikke glider helt ned til fisken under fighten. For det første kan det gøre gedden ekstra sur under fighten, men den kan også være i vejen under selve landingen. Fordelen af førstnævnte er, at den kan bruges med fx 1 mm fluorocarbon, mens sidstnævnte, der er mere usynlig, maksimalt kan bruges med 0,9mmfluorocarbon pga hullets tykkelse.
Til at starte med laver jeg forfangets længde på cirka en meter, så det passer med afstanden fra topøjet og ned til nederste løbering på topdelen. Forfanget skal ikke være længere end denne længde, da det vil gøre det svære at folde stangen sammen færdigt rigget: Når stængerne foldes sammen sættes blinklåsen for enden af forfanget i nederste øje på topdelen, som foldes tilbage langs bunddelen, så topøjet ligger 1-2 cm over bundduppen. Hold de to stangdele sammen i top og bund enten med elastikker eller et velcrobånd – også kaldet »rodband«.

Jens Bursell med en fin dørgefisk, der faldt for Westins Jätte 23 centimeter i den orange/brune killer farve »Bisquit«.
På denne måde kan man let holde styr på stængerne, når de transporteres til og fra vandet. 0,9-1,0 mm fluorocarbon plejer ved dørgefiskeri i vintermånederne at være rigeligt til at sikre mod bite-offs, men især i sommermånederne kan man på de mindre til mellemstore agn komme ud for, at gedden cutter linen på grund af sine mere aggressive hug. Selvom fluorocarbon i flere tilfælde kan give flere hug – især i klart vand – så er det altså værd at overvære den traditionelle wire, når vi snakker sommerfiskeri og især mindre-mellemstore agn.
Udover alt dette – er der selvfølgelig en del udstyr, der kan være med til at effektivisere fiskeriet yderligere – men som også giver mere at slæbe på og længere oprigningstid. At fiske på denne måde er helt klart mere effektivt, når du har lidt mere tid til rådighed – og fisker fra en båd, hvor du kan køre bilen helt ned til bådpladsen. Med god adgangsvej til båden og en sækkevogn – eller mulighed for at køre helt ned til båden, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor meget man kan udstyre sin båd med for at opgradere.

Læg eller kast agnen ud på rette afstand, sæt blinklåsen på linen og monter paravanens klemme i fremdriftsretningen. Man man med fordel bruge en snaplock til
montering på linen, så den er nemmere at hægte af og på. Den viste Ghost-paravane er elegant – og giver et virkelig godt træk ud til siden.
Dørgefiskeri efter gedder med hækmonteret motor
Hvis vi starter med fremdriften, bliver det en del nemmere, hvis man er motoriseret. I rimeligt godt vejr, er man allerede et skridt videre på vejen mod højere effektivitet med en hækmonteret elmotor, hvis man skal være mest muligt lydløs – eller en hækmonteret benzinmotor, hvis man fx på større søer har brug for lidt mere power for at kunne sejle op mod kraftig vind.
Til normalt søfiskeri med foreningsbåde vil der på de fleste vande være begrænsninger på hvor stor motor, man må benytte, så der vil ofte være tale om en 45- 70 lbs thrust elmotor eller en 2-6 hk benzinmotor.
Marineelektronik til dørgefiskeri efter gedder
Ekkolod og plotter kommer man ikke udenom, hvis man vil maksimere chancen for gode resultater på fisketuren. Selvom store pelagiske fisk ofte hugger ud af det blå uden nogen forvarsel om store fisk på loddet, så er det tit i områder med byttefisk, at man skal finde gedderne. Det, at kunne spotte enkeltstående store fisk på loddet, er ikke blot nyttigt for at kunne fiske på specifikke fisk, men giver også helt generelt en god indikation af, hvilke dybder de større fisk helt generelt står på under de givne forhold.

En god dag med dørgefiskeri på de støre søer, er ren afslapning, når man har en motor til at gøre det hårde arbejde.
Èn fisk kommer sjældent alene – og plotter samt GPS funktionerne er derfor uvurderlige, hvis man skal finde tilbage til spottede fisk, givtige spots eller følge et tidligere plotterspor for at gentage den samme rute ned over fiskene.
Med frontmonteret el-motor efter gedder
Vil du opgradere effektiviteten af dit geddedørg maksimalt, er det svært at komme uden om at anskaffe sig en frontmonteret el-motor. Især når man fisker alene, giver den helt fantastiske muligheder for at styre fiskeriet perfekt og aldeles ustresset – selv med en hel del stænger ude.
Når man fisker alene, skal der meget lidt til, før linerne går i kludder, hvis man fisker med hækmonteret motor. Under selve fiskeriet kan det sagtens lade sig gøre med lidt øvelse, men det kræver mere koncentration at undgå kludder – hvilket går fra den kreativitet man kunne have brugt på at tænke proaktivt og skifte agn, fiskedyber og –afstande løbende under fiskeriet, så man maksimerer chancen for hug. Især i den fase, hvor stængerne sættes, er det en stor lettelse blot at sætte autopiloten på, så man ikke både skal koncentrere sig om at montere agn, sætte paravaner og få taklerne ordentligt ud – samtidig med, at man skal styre båden, så linerne går perfekt.
En anden situation, der let kan gå i fisk, hvis man fisker med hækmonteret motor, er når man i en god vind får en eller flere større fisk på samtidig. Med den hækmonterede motor, skal man blot slippe koncentrationen og motorstyret et øjeblik, før man risikerer, at båden roterer så meget, at linerne filtrer op eller kommer i motorens skrue.

Softbaits som fx denne Alien Eel er også en fantastisk agn til dørgefiskeri. Denne farve er især god i klart vejr.
Det problem har man slet ikke med den frontmonterede motor – dels fordi den er i fronten af båden – langt væk fra linerne – og dels fordi man oftest sejler med autopiloten slået til. Når hugget falder, kan man derfor i ro og mag tage stangen og fighte fisken: Kursen holder sig selv, og det eneste man skal gøre er at nedjustere farten, så de øvrige liner holdes så strakte, at de ikke filtrer ind i hinanden.
Det, at de alle de fiskende liner holder deres baner og rette afstande, mens man har fisk på, gør det også lettere at fighte fisken og styre den uden om de andre liner i vandet – uden at fisken filtrer ind i de andre liner. Og – så har man jo også chancen for et ekstra hug…
Geddedørg – meget lettere med autopilot
Autopiloten er under dørgefiskeri med kunstagn uden sammenligning den vigtigste funktion på den frontmonterede el-motor. Nogle af de bedste frontmonterede fra fx Minn Kota har også cruise control. Med den kan man indstille en fast fart, hvorved motoren selv kompenserer for afdrift og vind, så den samme »speed over ground« fastholdes. Funktionen er fin nok i nogle sammenhænge, men helt generelt giver det et mere kreativt og effektivt fiskeri blot at justere farten manuelt.
På denne måde fisker man lettere mere aktivt, med varierede hastigheder – fx med et kraftigt fartboost eller markant stop af og til. Har du en gedde, der følger efter agnen uden at hugge, er det ofte dette, der skal til for at udløse hugget. Et kraftigt sving kan også give samme effekt, da kunstagnen på yderkurven herved accelereres – og omvendt med de stænger, der sidder på modsatte side af båden. Fisker du fx med vinden og har problemer med at få sejlet langsomt nok, kan du bremse farten ved at kaste et drivanker.

Med en frontmonteret elmotor som denne Minn Kota Riptide 80 ST opnår du den ultimative kontrol over båden under dørgefiskeri. 80 lbs trust modellen her har power nok til selv ret hård vind – og med de to serieforbundne 12 V batterier har den lang batterilevetid – selv ved ret hård og langvarig belastning.
Spotlock-funktionen, hvor kombinationen af GPS og frontmonteret el-motor fungerer som et elektronisk anker, der fastholder positionen med kompensation for vind og strøm – er en genial funktion, når der fiskes vertikalt, med levende agn eller til kastefiskeri. Men i forbindelse med dørgefiskeri er den dog knapt så aktuel, idet man ved hug får brug for at fortsætte kursen, for at undgå filter i de øvrige liner. Kort opsummeret – selvom man sagtens kan dørgefiske uden – så vil du opleve så stor en opgradering af dit fiskeri med frontmonteret, at du vil anvende den ved enhver mulighed, hvor det er praktisk muligt at slippe af sted med det.
Geddetrolling – endnu mere effektivt
Fiskes der på større vande, hvor man selv kan sætte sin båd i vandet – giver det mulighed for at udbygge arsenalet af effektive trollingredskaber yderligere med fx downriggere og større planerboards. Læs mere om dette i de mange trollingartikler på www.fiskogfri.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk og Fri 10/2014

Med en fluorocarbonsvirvel som denne Invisa-swivel kan du lave en visuelt meget elegant sammenføjning mellem forfang og up-trace.
feb 22, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.
AF JENS BURSELL
Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.
Øjnene på stilke
Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.
I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!
Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.
Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.
På med pol-brillerne
Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.
Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.
Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.
Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.

Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.
Ekkolod
Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.
Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.
Indstil loddet korrekt
Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.
Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.
Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.

Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.
Montering af transducer
Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.
Genfind fiskene
Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.
Brug markør
Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.
Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.
GPS
GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.
Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.
Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.