okt 28, 2024 | Nyheder
Danmarks Sportsfiskerforbund holder kongres hvert andet år, og det er nu 4 år siden, at Torben Kaas blev valgt som ny formand. Siden da har han sammen med sin bestyrelse gjort et kæmpestort arbejde for at udstikke en ny retning for forbundet, der nu i langt højre grad end tidligere har potentialet til at samle alle de danske lystfiskere under én fane. Og det har de gjort godt – DSF bevæger sig den rette vej.
Torben Kaas blev som ventet valgt som formand – og Morten Jacobsen, Hans Nielsen, Hanna Westergaard samt Frederik Lorentzen fortsætter. Desuden blev Linda Bollerup samt Jan Karnøe genvalgt.
– Det samlede billede efter kongressen er, at vi står et rigtig godt sted i DSF, fortæller Torben. – Der er blandt foreninger og andre medlemmer en stor opbakning til vores arbejde. Jeg oplevede en kongres, hvor alle har deres meningers mod, men samtidig har et sammenhold og en opbakning til vores arbejde. Det giver os i bestyrelsen en vigtig tryghed for, at vi arbejder med de rigtige ting. Nogle af de næste store opgaver bliver at få det rigtige ud af den grønne trepart og de store arealer, som nu udtages, samt at følge vandplanperiode 3 helt til dørs og blande os overalt lokalt for at få et godt vandmiljø.
– Vi kan også se opbakningen til vores arbejde på medlemstallene. Vi er måske ikke vokset eksplosivt, men vi er dog vokset gennem flere år nu, efter vi i mange år har tabt medlemmer. Vi får både nye foreninger ind, og vi har vækst i antallet af personlige medlemmer.
– Til at hjælpe os i arbejdet har vi fået nogle meget stærke nye kandidater ind i bestyrelsen. Lars Kyhnau Jensen fra Thurø er særligt på sociale medier kendt af rigtig mange kystfiskere som en inkarneret havørrednørd. Vi vil gerne række ud til de mange kystfiskere, som ikke kender os, så der kunne vi dårligt få et bedre valg end Lars til bestyrelsen. Lars Kyhnau er valgt for en periode på to år som stedfortræder for Kenn Larsen, der udtræder af bestyrelsen.
– Dertil glæder jeg mig over, at vi har fået Casper Hansen fra Thorsø i det Midtjyske ind. Vores mange å-foreninger skal kunne spejle sig i forbundsbestyrelsens sammensætning, og det vil Casper kunne hjælpe til med. I kraft af sit job som efterskolelærer ved Casper, hvordan vi komme i kontakt med en ny generation af lystfiskere, og det skal vi helt bestemt udnytte i DSF, slutter han.
Valg af suppleanter blev som følger:
- suppleant: Peter Rasmussen
- suppleant: Allan Mathiasen
- suppleant: Torben Meldgaard
- suppleant: Claus Eklund Christensen
Bestyrelsen konstitueres d. 27 november.
Vi vender retur med flere spændende tiltag fra DSF, som blev lanceret til Kongressen.
Torben Kaas får sig en sofasnak med Sofie Graarup fra De Unge Biodiversitetsambassadører til DSF Kongressen 2024.
sep 21, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
I lørdags blev Torben Kaas valgt som ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han vandt på visioner om en ny kurs for DSF med 128 over 34 stemmer mod Preben Thomsen.
AF JENS BURSELL
Vi fangede formanden i går aftes da han atter kom hjem til Sjælland efter konferencen i Vingsted – og stillede ham 5 hurtige spørgsmål:
FISK & FRI: Tillykke med valget, hvor du jo vandt stort 128 mod 34 stemmer. Hvad tror du er årsagen til, at du vandt så stort?
Torben: – Det kan jo kun blive et gæt. Når jeg har talt med folk under valgkampen, har jeg fornemmet, at man på den ene side har været godt tilfredse med forbundets arbejde, men samtidig har ønsket en ny kurs i forhold til kontakten til foreningerne og på nogle af de politiske spørgsmål. Jeg kommer helt udefra og har ikke andel i det hidtidige arbejde, så dermed har jeg haft mulighed for at tilbyde en ny vision for forbundet uden at være forpligtet af fortiden. Det, tror jeg, er den vigtigste årsag til, at jeg kunne få så stor en opbakning.
FISK & FRI: På Kongressen blev der i følge referatet vedtaget en kontingentstigning på 10 % i 2021 og 4 % i 2022. Hvordan tror du det vil komme til at påvirke medlemstallet – og vil det være nok til at rette op på økonomien?
Torben: Jeg tror ikke, kontingentstigningen vil betyde ret meget for medlemstallet, og vi har vedtaget et budget, som er meget forsigtigt, og som viser, at det er nok til at rette økonomien op. Stigningen kommer efter en periode, hvor kontingentet ikke har været pristalsreguleret, så den reelle stigning er noget mindre, end de procentsatser, du her præsenterer. Det skal så tilføjes, at jeg er helt opmærksom på den megen diskussion rundt omkring af forbundets kontingentniveau. Med et godt valg i ryggen har jeg nu noget medvind til at lave nogle ændringer, så mange flere lystfiskere forhåbentlig bliver enige i, at forbundet gør en forskel for dem og deres fiskeri. Når først, lystfiskerne derude kan se værdien af forbundets arbejde, så tror jeg ikke, et par tyvere mere eller mindre om året, er så afgørende for, om man vil være med.
FISK & FRI: Blandt bestyrelsens øvrige 6 medlemmer er 3 nyvalgte – har i snakket om hvilke roller og primære ansvarsområder de forskellige bestyrelsesmedlemmer skal have?
Torben: Vi har en rigtig stærk bestyrelse med en ret bred vifte af kompetencer, som vi skal have mest muligt i spil. Vi har ikke nået at tale rollefordeling endnu, men vi har mange og store opgaver foran os, så alle skal mest muligt på banen med de kompetencer og den tid, vi hver især har.
FISK & FRI: Hvornår er det første bestyrelsesmøde – og hvad står aller øverst på dagsordnen?
Vi har fastlagt de første par bestyrelsesmøder, og mødes næste gang på fredag den 2. oktober. På første møde skal vi gennem en masse formalia med forretningsorden, udvalgsposter og den slags og dertil skal vi alle generelt opdateres på de sager og dagsordener, forbundet kører. Når det er sagt, så ligger det højt på arbejdsprogrammet, at vi får fastlagt en strategi for denne bestyrelses arbejde, så både bestyrelsen og sekretariatet har pejlemærker at arbejde efter. For mig at se kan der ikke være tvivl om, at de to første konkrete opgaver bliver at kigge grundigt på, hvordan forbundet kommunikerer, og dertil tage fat på at finde ud af, hvorfor mange foreninger står udenfor forbundet, og hvad der skal til for at få dem med.
FISK & FRI: Direkte efter kongressen tog du videre ud for at fiske laks – fangede du noget? – og hvad er dine personlige fiskeplaner her i efteråret?
Torben: Skjern Å er jo drømmen om den store fisk, og heller ikke denne gang lykkedes det. Jeg har planlagt en lang weekend igen til foråret – en dag skal det jo lykkes. En god ven har inviteret mig med på ABUs stykke på Mørrumsåen i slutningen af september, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Det er meget få forundt at få adgang til lige præcis det fiskeri, så det er jo et privilegium at få den mulighed. Efteråret byder ellers mest på lokalt fiskeri i min forenings hjemmevande, og så regner jeg med at give aborrerne på Esrum Sø nogle grundige forsøg i de kommende måneder.
sep 19, 2020 | Nyheder
Lige nu er delegerede fra alle landets DSF-foreninger samlet i Vingsted i Danmarks Sportsfiskerforbunds domecil – blandt andet for at vælge en ny formand efter Verner W. Hansen, der har været formand i mange år.
Valget er netop afholdt, og resultatet af afstemningen blev, at Torben Kaas fra Kokkedal blev valgt som formand. Du kan læse mere om, hvad han står for på sportsfiskeren.dk samt i det interview Fisk & Fri har lavet med ham for nylig
Et stort tillykke med valget af den nye formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden vil bringe – der er nok af spændende udfordringer at tage fat i. Vi følger op i den nærmeste fremtid med mere detaljeret info om den nye bestyrelse – samt hvilken kurs den vil vælge at lægge.
Torben Kaas vandt med 128 stemmer mod 34 til Preben Thomsen.
aug 19, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
Torben Kaas med en flot havørred fra sit lokale kyststræk ved Nivåbugten på Nordsjælland.
Den 19 september samles delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund for at vælge en ny formand – samt fastsætte kursen for dansk lystfiskeri i de kommende år. Vi har bedt de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen om at komme med deres bud på visionerne for dansk lystfiskeri. Preben Thomsen har ikke ønsket at deltage, men her får du Torbens bud på de vigtige arbejdsopgaver, der ligger forude.
AF TORBEN KAAS
Der mangler ikke opgaver at tage fat på for Danmarks Sportsfiskerforbund. Forbundet blev stiftet på en dagsorden om at stå vagt om mulighederne for at bedrive lystfiskeri i Danmark, og den dagsorden er lige så aktuel i dag, som den var dengang.
Den opgave, der ligger på bordet hos den ny formand, kan koges ned til tre ting. Medlemsudviklingen skal vendes, det virkelig gode politiske og praktiske arbejde med natur, miljø og vilkår for lystfiskeri skal støttes også fremover, og så skal vi skabe muligheder for, at mange flere i medlemskredsen kan bidrage til det fælles arbejde.
Vi skal være flere
Danmarks Sportsfiskerforbunds største problem vender indad og handler om, at alt for mange ikke er medlem. Vi skal bruge medlemmer for at være en stærk og troværdig stemme, og vi skal bruge medlemmer, fordi de giver os økonomi til at fortsætte med et stærkt sekretariat, der kan yde al den service og indflydelse, der er efterspørgsel efter. Udviklingen i medlemstallet skal vendes, og det skal være en markant vending.
Nedgang i medlemstal er vi ikke alene om. Med nogle gode undtagelser hos bl.a. dele af idrætten og spejderbevægelserne, lider hele foreningsdanmark af medlemsfrafald. Det kommer af, at forventningerne til foreninger og organisationer har ændret sig. Før vi kan tale om at få lystfiskere og foreninger ind i folden igen, skal vi være sikre på, at vi tilbyder det, de efterspørger i dag og ikke for 10 år siden.
Foreningerne står over for en befolkning, som i hvert fald på fire områder udfordrer gårsdagens måde at være forening på, og hvor det første og meget konkrete problem er, at folk er mindre loyale i forhold til foreningstilhørsforhold end tidligere. Lever foreningen ikke op til forventningerne er vejen til en udmeldelse ikke lang.
Samtidig er folk for det andet blevet i stand til selv at løse mange af de ting, som foreningerne før hjalp med. Fiskekort, fisketure, fiskevand og lærdom kan findes på nettet og købes for penge, som mange har flere og flere af.
Formandskandidaten Torben Kaas med en flot ørred fra Island.
Den tredje udfordring er tendensen til, at man bliver mere optaget af enkeltsager og nære dagsordener og mindre optaget af den store fælles sag. Det er i hvert fald et område, forbundet skal være opmærksom på, fordi eksistensberettigelsen jo netop er, at man kan løfte de store landsdækkende fællessager. Her ligger der en vigtig opgave for forbundet, som jeg vender tilbage til om lidt.
Endelig er den fjerde udfordring, at forventningerne til digital servicering stiger og stiger. Tingene skal være tilgængelige på nettet, og alt vedrørende medlemskaber og service skal kunne foregå elektronisk.
Forbundet har gjort det helt rigtige ved at hjælpe foreningerne med at blive digitale. Medlemsadministration, hjemmesideplatform og fiskekort.dk er fremragende eksempler på, hvordan forbundet støtter foreningerne i at blive digitale og levere varen i forhold til nye forventninger blandt lystfiskerne. Dertil hjælper de digitale løsninger med at nå ud til de mange, som helst vil klare sig selv digitalt og ikke efterlyser klubaftener men i stedet har brug for adgang til fiskeri og hurtig information.
Men først og sidst kan forbundet ikke tiltrække nye medlemmer, hvis folk ikke mener, vi tager fat i de rigtige sager og har de rigtige holdninger til sagerne. Jeg har endnu ikke mødt en lystfisker, som var uenig i, at forbundet skal arbejde for flere fisk i en renere natur og så i øvrigt tage hånd om, at vi kan fiske efter dem. Og det er jo præcis, hvad forbundet altid har arbejdet for, så udfordringen ligger et lidt andet sted.
Udfordringen er i mine øjne, at masser af foreninger og lystfiskere ikke mener, at forbundet er lydhørt over for deres særlige problemstillinger – måske fordi forbundet ikke tilstrækkeligt præcist ved, hvad det er for problemstillinger. Grusbanderne på Sjælland og Fyn, de forhadte vandløb, pop-up lystfiskerevents, Fishing Zealand og lystfiskerturisme, skarv og sæler, spærringer og Tange og ikke mindst søer, kyster og hav vs. vandløb er alt sammen ting, som optager sindene lokalt, og hvor forbundets rolle bliver diskuteret derude. Det er den slags ting, jeg mener med, at forbundet ikke tilstrækkelig præcist har øje for enkeltsagerne og de lokale sager
Nuvel – man kan ikke gøre alle glade. Men man kan lytte til alle. Jeg har talt med mange foreningsfolk i og uden for forbundet i de måneder, hvor formandsvalgkampen blev forlænget på grund af coronaen. De har efterladt mig med et indtryk af, at der er en interesse for at samles igen, og at mange netop ser formandsskiftet som en lejlighed til at få blødt gamle positioner op og starte forfra med at finde hinanden.
Det bekræfter mig i, at en af de første opgaver på den nye formands og bestyrelses bord er at tage ud i landet, mødes med foreningerne – både dem i og udenfor forbundet – og høre historierne om de sager, der gør, at nogen vælger at stå udenfor, og at andre overvejer at forlade fællesskabet.
Forbundet er jo kun noget i kraft af medlemmerne. Derfor er det en livsvigtig opgave at holde sig på omgangshøjde med, hvad der ligger lystfiskere og foreninger på sinde.
Torben er en alsidig lystfisker med bred erfaring inden for flere forskellige former for lystfiskeri.
En grøn organisation
Vores vigtigste opgave er at tage de nationale slagsmål om den blå natur og så hjælpe med de lokale miljøsager, hvor foreningerne ikke selv kan løfte opgaven. Forsvinder DSF, er der ingen landsdækkende organisationer tilbage, som ved noget om, hvad der sker under vandspejlet i åer, søer, fjorde og hav. Derfor er vores landsdækkende forbund helt uundværligt.
Ser man på den respekt, der står om forbundet hos myndigheder og miljøpolitikere, så må man sige, at forbundet løfter sin kerneopgave på bedste vis. Opgaven fremover bliver at sørge for, at sekretariatet og bestyrelsen fortsat har de rigtige betingelser for at arbejde for miljø- og naturforbedringer og for bedre vilkår for lystfiskeriet.
Vi skal påskønne, at vi har en størrelse, så vores sekretariat kan have et fagligt miljø omkring den blå natur og ikke mindst omkring den lovgivning, der regulerer den. Vi skal udnytte den faglighed ved at sætte vores sekretariatsmedarbejdere ind flest mulige steder, hvor netop konkret faglig viden om tingene kan gøre en forskel.
I bestyrelsen har vi erfarne lystfiskere med rod i det lokale natur-, miljø- og foreningsarbejde. I den seneste tid under Hans E. Nielsen som konstitueret formand har vi set, hvordan den erfaringsbase kan bringes i spil. Det er virkelig godt, og vi skal have meget mere af det, så bestyrelsen på flest mulige områder kan sætte retning og mål. Sekretariatets medarbejdere har brug for en tydelig bestyrelse, så de kender rammerne, når de behandler sagerne.
Vi skal have tillid til vores sekretariat, og de skal mest muligt på banen, så vi kan udnytte, at vi betaler løn til dygtige mennesker. Og så skal bestyrelsen levere tydelige retningslinjer og i øvrigt være politikere.
Flere skal ind i arbejdet
Mange har fortalt mig om oplevelser med, at det er svært at byde ind med sin viden om lokale forhold og med tilbud om at deltage i arbejdet for forbundets dagsordener. Man føler sig ikke involveret, og man føler sig overset. Hvis det er rigtigt, så står vi med en stor mulighed for at styrke os selv.
Det vil være en gevinst for os, hvis vi kan aktivere flere lystfiskere rundt om i landet, så det er glædeligt, hvis der er en stor pulje af villige mennesker derude. Med jer får vi flere kræfter, og vi får en meget bedre føling med de lokale dagsordener og ønsker. Men jeg har også været tilstrækkeligt mange år i organisationer til at vide, at der er et stykke vej fra at bede om inddragelse og så til at tage det lange seje træk, når man er inviteret indenfor.
Der kommer til at ligge en opgave med at finde måder at få mest muligt ud af jer mange ildsjæle rundt i landet, uden vi samtidig løber jer trætte i møder, administration og stive organisationsformer. Nu har en masse mennesker rundt i landet kastet handsken og bedt om inddragelse. Den handske vil blive samlet op, og så skal vi udfordre hinanden på at finde gode løsninger til at forløse potentialet.
DSF for alle
Alle danske lystfiskere skal kunne spejle sig selv i Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi kan nok ikke håbe på, at alle bliver medlem, men alle skal kunne se, at forbundet gør en forskel for netop deres fiskeri. Vi skal kende og forstå de udfordringer, lystfiskere og foreninger rundt om i landet står med, og vi skal sørge for, at alle, der ønsker at trække med, bliver inviteret ind i arbejdet, så vi i fællesskab får skabt det rigtige lystfiskeri for alle.
sep 5, 2024 | Nyheder
Fyns Laksefiskeri under elfiskeri i Vejrup Å. Lukkes driften – bliver der naturligvis næppe noget fynsk el-fiskeri her til vinter.
Siden udmeldingen om, at Fyns Laksefisk er akut lukningstruet, har Facebook glødet af diskussioner om, hvad der mon kommer til at ske – og hvordan det eventuelt kan komme til at påvirke det danske havørredfiskeri. Men hvad mener Danmarks Sportsfiskerforbund?
AF JENS BURSELL
– Jeg synes det er ualmindelig ærgerligt, hvis Fyns laksefisk skal lukke, siger Torben Kaas, formand i DSF. – Alt vores arbejde udfører vi med sigte på, at udsætninger skal blive unødvendige. Der er vi stadig meget langt fra at være. I mellemtiden skal udsætningsfiskene selvfølgelig produceres på en måde, så man ikke belaster vores vandnatur endnu mere. Der er Fyns Laksefisk i en klasse for sig selv, når det kommer til ørreder.
– Fyns Laksefisk holder styr på ørredstammer fra hele Fyn og fra mange områder på Sjælland, fortsætter han. – Alle de steder går jeg ud fra, at man nu kommer til at mangle udsætningsfisk i fremtiden. Jeg vil nødigt kaste mig ud i gætterier om, hvordan og hvor meget det vil påvirke fiskeriet, men jeg kan konstatere, at mange foreningsfolk allerede er overordensligt bekymrede over, hvordan de fremover skal kunne udføre deres arbejde med at sikre godt fiskeri.
Et spørgsmål, der har været diskuteret er, hvorvidt man blot kan finde andre udbydere, der også lever op til væsentlige kvalitetskrav som fx landbaserede og recirkulerede anlæg?
– Der er ikke andre udbydere af ørreder fra landbaserede anlæg, så det kan man ikke, understreger Torben. – I et vist omfang kan man muligvis finde udbydere, som kan producere udsætningsfisk i jorddamme, men det er en produktionsmåde, vi fra DSF´s side helst vil undgå, fordi disse anlæg påvirker de vandløb, som de ligger ved, negativt. Vi har brug for at opbygge ekspertise i produktion af fisk – både udsætningsfisk og konsumfisk – i landbaserede anlæg. Lukningen af Fyns Laksefisk er derfor et skridt i den helt forkerte retning set med mine øjne.
Fyns Laksefisk opfostrer udsætningsfiskene i landbaserede, recirkulerede anlæg, hvorved man forurener mindst muligt.
Flere penge til udsætningsfisk?
Meget tyder på, at flere af de store udbydere af udsætningsfisk har svært ved at få økonomien til at løbe rundt, så det er nærliggende at tænke, at roden til disse udfordringer er, at man ikke allokerer nok økonomiske midler fra fx Fisketegnsmidlerne. Hvad tænker du om dette – bør en større del af Fisketegnsmidlerne gå til udsætningsfisk mv.
– Prissætningen af udsætningsfisk under fiskeplejen har ikke taget højde for, at det koster mere at producere i landbaserede anlæg end i jorddamme, forklarer han. – Dermed har Fyns Laksefisk sat penge til for hver eneste fisk, de har produceret til fiskeplejen. Den udfordring har vi fra DSF længe presset på for at få løst, og vi skal netop på efterårets møde i kredsen omkring fiskeplejen diskutere en ny prissætningsmodel, som vi fra DSF har foreslået. Så må vi se, om det kan komme Fyns Laksefisk og andre, som går med tanker om landbaseret produktion, til gavn. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at en fordyrelse af udsætningsfiskene alt andet lige enten betyder færre fisk til udsætning eller færre penge til f.eks. restaureringsprojekter. Det er en prioritering, som kan gøre ondt. Blandt lystfiskere er der meget stærke fortalere for både udsætninger og for at bruge alle pengene på restaureringer. Fra DSF skubber vi lige nu i retning af at prioritere udsætningerne lidt mere med høj kvalitet udsætningsfisk. Sammen med de øvrige parter omkring fiskeplejen skal vi til efteråret se på, hvilke andre projekter under fiskeplejen, som kan drosles ned for at finde pengene ad den vej.
– En væsentlig del af indtægterne til Fyns Laksefisk er kommet fra Havørred Fyn, hvorfor deres betalingsparathed også er en vigtig del af den samlede historie om lukningen. Jeg har ikke kendskab til den del af økonomien bag klækkeriet.
Mangel på udsætningsfisk en reel udfordring
Ser du andre gode løsninger på de udfordringer man kommer til at stå over for – dels med at skaffe nok udsætningsfisk – og dels med af fortsætte eksisterende financieret forskning på fx overlevelse af udsætningsfisk vs vildfisk, så det arbejde, der ikke allerede er udført – bliver spildt?
– Fiskeplejen finansierer en masse gode forskningsprojekter, og det arbejde kommer til at fortsætte, pointerer Torben. – For mig at se handler det her alene om, hvorvidt man kan skaffe tilstrækkeligt med udsætningsfisk produceret på en god måde.
– Sygdomme og udfordringer med at holde forskellige ørredstammer adskilt er en generel udfordring for produktionen af udsætningsfisk. Det er allerede i dag et problem overhovedet at finde producenter af udsætningsfisk til eksempelvis Nordjylland. Det problem vil brede sig yderligere, hvis de må lukke på Fyn. Jeg tror, man flere steder må forberede sig på, at udsætningsfisk bliver sværere at skaffe i fremtiden, slutter han.
Torben Kaas genudsætter en fin regnbue taget under sydligere himmelstrøg i sommerferien.
jan 10, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Miljø og debat, Video
Danmark har i årtier haft et fantastisk torskefiskeri fra tur- og småbåde på blandt andet Bælterne og i Øresund. Fiskeriet toppede med stortorsk i 1975-2015, men siden da er fiskeriet gået stødt ned ad bakke med både færre og mindre fisk – især de sidste fem år. I bælterne er fiskeriet nærmest helt kollapset, men i Øresund er der stadig en relativt god bestand af mindre fisk. Desværre står det samlet set så dårligt til, at man per 1. januar 2024 har forbudt al hjemtagning af torsk i de indre danske farvande.
I denne video er Jens Bursell taget ud efter den sidste nytårstorsk på skibet Fyrholm med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri – samt i småbåd med sine venner på Øresund. Undervejs får vi en snak med Gorm Siiger om fiskeriet i de gode gamle stortorskedage – samt hører, hvad både skipper Martin Hubert samt lystfiskere og forskellige repræsentanter for branchen, har at sige om situationen, der er katastrofal for dansk lystfiskeri. Vi møder blandt andet Gordon P. Henriksen fra Dansk Lystfiskeri samt taler med formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, politikeren Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, Lars Nielsen fra Garmin, Jan Kristoffersen fra Jans Lystfisksershop, Marie Brandt fra Fiskeklub København, Thomas Petersen fra grejproducenten Westin Fishing og fiskeguiden Jan Svenstrup.
Glæd dig til et par hyggelige fisketure med masser af sjove historier, tankevækkende betragtninger – samt konstruktive løsningsforslag på de kæmpestore udfordringer, som dansk lystfiskeri står over for lige nu. Og så får du også opskriften på en ret god cocktail – Black Velvet.
Se videoen på Fisk & Fris video, hvor du kan abonnere gratis, her.
nov 3, 2023 | Artikler, Miljø og debat
Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.
På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.
AF JENS BURSELL
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.
Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.
Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:
- Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
- Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
- Hvordan opnås disse mål bedst?
- Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?
Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.
DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen
På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.
– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.
– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.
Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.
Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter
– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.
DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.
Nye toner i paragraf 7 udvalget
Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.
– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.
Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?
– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.
– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.
Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.
DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri
– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.
– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.
Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.
Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.
sep 18, 2023 | Åfiskeri, Artikler
Steen Thomsen – formand for Varde SF – med en smuk laks fra åen.
Over de seneste par år er flere og flere foreningsstræk på åerne blevet privatiseret i forbindelse med opkøb, hvorved færre og færre får adgang til det laksefiskeri, der i meget høj grad er skabt af frivilligt arbejde i foreningerne – samt offentlige midler. Seneste udvikling i ”Laksekrigen” er, at Varde Sportsfiskerforening er sat i karantæne for fiskeriet på et af de gode stræk ved åen. Men hvad er egentlig op og ned i denne sag? Vi har talt med VSF´s formand – Steen Thomsen, DSF´s formand Torben Kaas – samt lodsejerne på omtalte stræk – Peter Nissen og Hans Uhre Schmidt.
AF JENS BURSELL, FOTOS: HANS UHRE SCHMIDT, STEEN THOMSEN OG TORBEN KAAS
LAKSEFISKERIET I VARDE Å er kendt vidt og bredt – både blandt danskere og udlændinge. Og det er der en god grund til. Langs den idylliske å er der nemlig rigtig gode chancer for at komme i kontakt med flotte opgangslaks – og chancen for en af de helt store, er altid tilstede. Rekorden for åen er således intet mindre end 20,4 kilo. Den flotte fisk blev taget af Laurids Meldgaard i 2010.
Men – over det seneste stykke tid er idyllen brudt rundt omkring i Vestjylland, for flere og flere stræk langs de danske lakseåer privatiseres til ærgrelse for de mange – og til glæde for de få. En af dem, der har taget bladet fra munden er Varde Sportsfiskerforenings formand – Steen Thomsen, hvilket for nylig resulterede i, at ejerne – Hans Uhre Schmidt og Peter Nissen – har givet hele foreningen karantæne fra to af de rigtig gode stræk på Zone 2 – nemlig Hesseldalbro- og Hodde Sø strækket fra starten af 2023 sæsonen. Grindsted SF som tidligere har delt strækket med Varde SF er ikke udelukket. Fisk & Fri har fået en snak med alle parter i sagen for at få belyst historikken – ud fra den tese at dialog og åbenhed vil være vejen frem, hvis vi fremover skal sikre et laksefiskeri, hvor alle har en chance for at være med.
Det er drømmen om en smuk laks som denne, der sætter sindene i kog, når adgangen til de forskellige laksestræk diskutreres. Denne fine fisk blev taget af Hans Uhre Schmidt.
Varde Sportsfiskerforening får karantæne ved Hodde/Hessel-strækket
– Jeg synes naturligvis, at det er drønærgerligt, at det er kommet så vidt, at Varde Sportsfiskerforening (VSF) sættes i karantæne, fortæller Steen Thomsen, der er formand for Varde Sportsfisker Forening – ikke mindst fordi jeg har sort på hvidt, i form af en mail vi fik for et halvt års tid siden, at de to lodsejere tidligere har orienteret os om, at vi kan leje fiskeretten på de berørte strækninger, når de 3-årige lejeaftaler med lodsejerne i området skal forhandles igen med udløbet af den igangværende 2023-sæson. Her i det vestjyske er vi ellers vant til, at et ord er et ord – men åbenbart ikke i dette tilfælde.
– Jeg må tage til efterretning, at de to lodsejere har en oplevelse af, at jeg som formand kører et one-man-show, hvor resten af bestyrelsen i VSF ikke er involveret i beslutningerne og drøftelserne om, hvordan vi som forening skal tilgå de udfordringer, vi oplever med den øgede privatisering og konsortie-dannelse ved Varde Å. Intet er dog mere forkert. De holdninger og synspunkter jeg fremlægger på møder – og når diverse medier beder om vores synspunkter og holdninger – er naturligvis altid afstemt med bestyrelsen. Den hetz og det fjendebillede, jeg personligt bliver beskyldt for at køre mod privatpersoner og private konsortier, har ikke noget på sig. Vi beskriver udelukkende fakta, som de er, og nævner generelt ikke enkeltpersoner, når vi udtaler os. Derfor var jeg også glad for, at resten af bestyrelsen, på baggrund af artiklen i JydskeVestkysten, hvor de to lodsejere gik efter mig som person, for nylig indrykkede et læserbrev i JydskeVestkysten med fuld opbakning til de holdninger, vi som samlet bestyrelse står for – samt med fuld opbakning til mig som formand.
– Der er ingen, der er hævet over foreningen og foreningens formål. Derfor vil vi på tilsvarende vis på VSF´s generalforsamling i februar spørge generalforsamlingen (som typisk har deltagelse af ca. 100 medlemmer), om den er enig i den linje, vi har lagt i bestyrelsen, og om der fortsat er opbakning til mig som formand. Der er på ingen måde lim på hverken min eller andres stol i bestyrelsen – og er der flertal for, at vi skal gå en anden vej, eller der skal vælges en ny formand, så er det naturligvis den vej, vi skal gå.
– Jeg vil gerne understrege, at vi ikke på nogen måde oplever tilsvarende konflikter med nogle af vores øvrige mere end 100 enkelt-lodsejere og lodsejerforeninger ved Varde Å-systemet. Generelt oplever vi her stor opbakning og anerkendelse for det vandplejearbejde m.v., vi som forening løbende udfører i å-systemet. Det sætter vi stor pris på!
– Det danske lakseeventyr er kommet i stand, fordi frivillige mennesker har brugt tusindvis af timer på vandpleje og yngeludsætninger, og fordi der er brugt store offentlige beløb på at restaurere vandløbene, Så er det virkelig ærgerligt, at den brede befolkning bliver udelukket fra at nyde frugterne af indsatsen, fordi fiskeriet alene stilles til rådighed for mindre grupper i konsortier. Sådan lyder det fra Torben Kaas – formand for DSF – her med en laks fra Island.
DSF: Balancen ved laksevandene er ved at tippe
– Det danske lakseeventyr er kommet i stand, fordi frivillige mennesker har brugt tusindvis af timer på vandpleje og yngeludsætninger, og fordi der er brugt store offentlige beløb på at restaurere vandløbene, supplerer Torben Kaas – formand for DSF. – Så er det virkelig ærgerligt, at den brede befolkning bliver udelukket fra at nyde frugterne af indsatsen, fordi fiskeriet alene stilles til rådighed for mindre grupper i konsortier. Fiskeriet skal ikke være gratis, men der er en balance, hvor prisen bliver så høj, eller antallet af pladser så begrænset, at man ikke længere kan tale om et fiskeri for de fleste. Den balance er nogle steder ved at tippe til den forkerte side, og det er i mine øjne forkert.
Dialog om fiskeriet ved lakseåerne er vejen frem
– Fra VSF´s bestyrelse har vi mange gange tilkendegivet over for de privatpersoner og konsortier, der ligesom VSF er medlem af Varde Å Sammenslutningen for at kunne få del i laksefiskeriet, at vi altid er klar til dialog, og at det ikke bliver os, der kommer til at smække med døren, fortsætter Steen. – Vores udgangspunkt i en fortsat dialog vil stadig være den, at de store genopretningsprojekter i Varde Å-systemet de seneste årtier er udført for blandt andet skatte- og EU-midler, altså midler fra den store pengekasse, alle skatteydere bidrager til. Hertil kommer det løbende samarbejde mellem Varde Kommune og VSF m. fl., som har til formål at forbedre vandmiljøet, herunder gyde- og opvækstforhold for laks og havørred. Frivillige medlemmer af VSF har gennem mange, mange år leveret tusindvis af arbejdstimer i den forbindelse og de har, om nogen, æren for, at der overhovedet er fisk at fange i Varde Å-systemet. Vi ser det derfor som helt logisk og naturligt, at de som har skabt værdierne også skal have adgang til dem – og ikke som vi indtil nu har oplevet, at private konsortier m.v., som vi ikke så ved åen før laksens tilbagekomst, opsiger vores lejeaftaler på strækninger, hvor vi ellers har haft fiskeretten i mange, mange år. Det bør stadig være sådan, at en far kan tage sine børn – og en bedstefar sine børnebørn – med til åen og få gode naturoplevelser med en fiskestang i hånden via køb af et års- eller døgnkort til en overkommelig pris.
Så selv om dialogen har trange kår i øjeblikket, skal den være et af elementerne i en fremtidig løsning af udfordringerne, som vi ser dem.
Med respekt for den private ejendomsret, bør politikerne ved godkendelse af fremtidige vandløbsrestaurerings-projekter sikre, at det skrives ind i projekterne, at det er et vilkår, at offentligheden skal have adgang til de værdier, der forhåbentlig bliver resultatet af disse kommende projekter. Det bør vi arbejde på både lokalt – og med hjælp fra Danmarks Sportsfiskerforbund i forhold til politikerne på Christiansborg.
DSF´s formand bakker Steen Thomsen og Varde Sportsfiskerforening op: – Jeg tror stadig på dialog og fælles løsninger, siger han. – Vi skal som lystfiskere selvfølgelig respektere ejendomsretten og lodsejernes behov for at tjene penge på den jord, de ejer. Jeg oplever også, at langt de fleste lodsejere helt er med på, at det laksefiskeri, de nu kan sælge dyrt, er en værdi skabt af frivillige og af skatteydere. Bortset fra nogle få eksempler, er der hos lodsejerne en god forståelse af situationen og i øvrigt et ønske om at give noget tilbage til lokalsamfundet, der hvor man bor. Så der skal drikkes noget kaffe langs Varde Å, så man sammen kan finde de løsninger, der giver mening lokalt.
– Allerhelst så jeg, at der ikke var behov for at gøre noget generelt, understreger Torben. – Regler og udefrakommende tiltag gør ingen lykkelige. Samtidig synes jeg ikke, vi kan blive ved med at se på, at lystfiskernes frivillige arbejde og offentlige tilskud kun kommer jordejerne til gode. Jeg kunne godt se for mig, at i hvert fald de offentlige støttekroner bliver stillet til rådighed med et krav om, at projektet skal komme den danske befolkning til gode og ikke kun grundejeren. Det er et synspunkt, jeg har med til mine løbende møder med vores politikere på Christiansborg. Igen – det skal ikke være gratis at fiske laksen, men det skal være muligt for de fleste at erhverve sig et fiskekort og deltage i fiskeriet.
Hans Uhre Schmidt med en flot laks fra Varde Å.
Hvad mener lodsejerne ved Varde Å?
Men hvad tænker Hans Uhre Schmidt, der har givet Varde SF karantæne for deres gamle stræk på åen – samt dannet Nørholm Fiskekonsortium med adgang for færre fiskere end tidligere?
– Ejeren af Nørholm Gods har altid sagt, at han ønsker ikke at leje sit fiskevand ud til Varde SF, fordi han ikke ønsker, at der skal gå 800 mennesker på det stræk, forklarer Hans. – Tværtimod har han sagt, at han maksimalt vil leje det ud til 40 mand + 2 gæster. Dvs i realiteten 120 mand, hvis alle fiskede samtidigt. Dette stræk har Varde SF aldrig nogensinde haft lejet – og dermed her de heller ikke gået glip af noget med den nye udgave af Nørholm Fiskekonsortium, hvor der nu er plads til 30 medlemmer. Det nye Nørholm Konsortium opfylder således til fulde Varde Å Sammenslutningens regler – blandt andet om ikke at stjæle vand fra andre. Medlemmer af VÅS skal ifølge reglerne bidrage til Vandplejen for at få del i laksekvoterne. Det kan vi naturligvis ikke gøre med tilbagevirkende kraft – men vi vil selvfølgelig gøre det fremover i form af betaling for lakseyngel med videre. I vores konsortium går 80 % af overskuddet til vand og fiskepleje i hele Varde Å systemet – så det er kalkuleret ind i modellen. Her er der således heller ikke noget at komme efter.
– I det gamle Nørholm Konsortium var der også en del medlemmer fra Varde SF – og de fik – da jeg overtog konsortiet – mulighed for at være med som førsteprioritet, hvis de ville. Det ønskede dog kun ét ud af de tidligere medlemmer, fordi prisen var steget. Det virker derfor underligt på mig, at Varde SF´s formand hetzer mig offentligt i Jyske Vestkysten for at have dannet dette konsortium – da det er noget vand som Varde SF aldrig selv har haft – og aldrig ville få alligevel. I øvrigt klinger det hult, når flere af dem, der kritiserer private laksekonsortier i Danmark – selv gerne fisker under lignende ordninger – bare i Norge.
– Jeg har ikke hetzet Hans Uhre Schmidt i JydskeVestkysten, kommenterer Steen Thomsen. – Hans må skelne mellem det, jeg faktuelt er citeret for at udtale og det, som journalisten skriver af egen kraft. Det sidste har jeg ingen indflydelse på, siger Steen Thomsen.
– Det der for alvor slog hovedet på sømmet var, da Steen Thomsen uberettiget anmeldte Nørholm Gods for brud på Naturbeskyttelsesloven ved beskæring af selvsåede pil og elletræer langs åen på det stræk, hvor Varde SF har den modsatte bred. Det viser sig så tre dage senere, at vi bliver pure frifundet, for der var ikke noget brud på Naturbeskyttelsesloven. Steen Thomsens handlemåde i denne sag skaber splittelse lystfiskerne imellem – og det er en ”krig” der er helt kørt af sporet.
Til dette siger Steen Thomsen, at han ikke har anmeldt nogen for noget som helst. Det er en grov fordrejning. Jeg blev kontaktet af et af vores medlemmer, som bad mig undersøge om Varde Kommune havde givet tilladelse til beskæringen på de samme vilkår, som Varde Kommune gør gældende, når Varde Sportsfiskerforening inden sæsonstarten beskærer nye skud af pil og el ved åen. Det spurgte jeg kommunen om – og mere er der ikke i det.
Hans Uhre Schmidt – der er formand for Nørholm Fiskekonsortie – med en smuk laks fra Varde Å.
Vil maksimal offentlig adgang gavne åen og laksebestanden?
– Nok er nok. Det vil vi ikke finde os i – og det er på denne baggrund, at vi har givet Varde SF karantæne for de ovennævnte stræk, som vi ejer – og velvilligt har lejet ud til Varde SF tidligere. Stakkels medlemmer – det er jo ikke deres skyld, men Varde SF´s formand skal lære at opføre sig ordentligt. Det kan han åbenbart ikke, hvilket er årsagen til karantænen.
– En anden ting, man bør overveje nøje i forbindelse med forslaget om, at offentlige tilskud til vandløbsrestaurering skal kobles med krav om fremtidig offentlig adgang, er at mange lodsejere – fx Nørholm Gods – måske vil vælge det fra, fordi de ikke ønsker den øgede færdsel, offentlig adgang dermed på sigt kan medføre.
– Peter Nissen har i øvrigt et jordlod. som er lagt ind under Nørholm stykket – et stykke som Varde SF oprindeligt selv fik tilbudt, men som de fravalgte, fordi de synes det var for dyrt. Dette stykke – Vesterbæk – er et af de bedste stræk på Varde Å. Pudsigt nok er den merpris på nogle få kroner pr. bredmeter, som de syntes var for dyr, nu et prisniveau der allerede er overgået på flere andre af foreningens fiskestræk. Det er således også Steen Thomsens skyld, at det Vesterbæk i dag ikke er på Varde SF´s hænder. (RED: se Steens bemærkning til dette længere nede, hvor Peter Nissen omtaler den samme sag)
– Hvis man vil laksens vel og vel det bedste – og det vil vi jo alle sammen. Så kan man jo betragte Nørholm strækket som et refugie for laksen. Var det varde SF, der havde haft strækket, så ville de bedste pladser måske blive gennemfisket 10-20 gange om dagen. Men nu fiskes der kun med flue – og mange af medlemmerne kommer langvejs fra. Begge dele betyder et mindre pres på bestanden, fordi der bliver fanget – og genudsat færre fisk.
– Som en sidste kommentar har en af de tidligere formænd for Varde SF faktisk selv fået tilbudt fiskeretten på Nørholm Gods, men det ønskede den daværende bestyrelse ikke – ”da de ikke ville stjæle vand/konkurrere med naboforeninger”. Men måske bundede beslutningen i, at flere af medlemmerne fra Varde SF, selv fiskede i ”nabokonsortiet” og derfor ikke ønskede at miste deres eget eksklusive fiskeri ved at lade det overgå til Varde SF? I Jyske Vestkysten skrev Jørgen Kvist Rønnest ”Jeg er indigneret over, at drenge og piger i Varde i fremtiden måske ikke skal have lov at fiske på de bedste fiskestræk. At det bliver nogle få rige, der kan fiske, mens andre så kan stå på broen og kigge på”. – Det er hykleri. Han har selv været med i Nørholm Konsortiet i 30 år – og har så vidt vides ikke selv inviteret nogen stakkels ”drenge & poiger” ind i konsortiet…
Varde Å byder ikke blot på flotte laks, men også nogle fantastiske naturoplevelser med fiskestangen i hånden.
Hvad mener Peter Nissen – ejer af Hodde Sø strækket?
– Det er helt korrekt, at hensigten har været, at VSF skulle fortsætte som lejer sammen med Grindsted Sportsfiskerforening på Hodde Sø og Hesseldalstykket, siger Peter Nissen, der også er med i bestyrelsen af Nørholm Fiskekonsortium. – Beklageligvis har Steen Thomsens opførsel nu nået et sådant lavpunkt, at vi har set os nødsaget til at sige stop. Steen og Steen alene bærer skylden for, at medlemmerne af VSF ikke kan fiske på de nævnte pladser de næste 2 år. Medlemmer fra Grindsted kan naturligvis fiske videre, og vi sænker lejen med 90% i forhold til det, der betales i dag. Dette her handler på ingen vis om penge Fiskere fra Grindsted Sportsfiskerforening skal naturligvis ikke undvære vores fiskevand grundet Steen Thomsens helt igennem uanstændige opførsel
– Den 21. juni afholdtes det seneste møde i Varde Å Sammenslutningen. Samme aften for mødet bekræftede et medlem af bestyrelsen i Varde Sportsfiskerforening, at han ikke var orienteret om Steens udåd med at anmelde Nørholm. Altså mere end 50 dage efter Steens anmeldelse udtaler et bestyrelsesmedlem, at han ikke er orienteret. Steens påståede afstemning af synspunkter med egen bestyrelse har tilsyneladende ikke fundet sted. Endnu et eksempel på, at Steen fortæller den historie, der lyder bedst, uanset om han igen taler usandt.
– Jeg taler naturligvis ikke usandt, siger Steen Thomsen. Den 1. maj 2023 sendte jeg via mail den omtalte forespørgsel (ikke anmeldelse) til Varde Kommune og til alle bestyrelsesmedlemmer i Varde Sportsfiskerforening. Så at et medlem af Varde Sportsfiskerforenings bestyrelse ikke var orienteret passer ganske enkelt ikke. (RED: Vi har på redaktionen bedt om at se disse mails – og kan konstatere 1) at det er korrekt, at Steen Thomsen ikke har ”anmeldt” Nørholm – men blot sendt en høflig forespørgsel om beskæringen og 2) bestyrelsen har været orienteret med kopi af mail).
– VSF og GSFF deler fiskeretten på de nævnte stykker. Mere end halvtreds dage efter anmeldelsen havde Steen heller ikke fundet det umagen værd at informere formanden for Grindsted Sportsfiskerforening om den helt utilstedelige anmeldelse af Nørholm. Afstemning med bestyrelsesmedlemmerne – var det ikke sådan Steen udtrykte det?
– Grunden til vore udtalelser i Jydske Vestkysten skal som udgangspunkt findes i en artikel i Sportsfiskeren fra april/maj. Steen Thomsen fører sig frem med historier, der gennemgående er direkte løgnagtige. Hvilket han nødtvunget delvist erkendte på det pågældende møde. Steen er citeret for at sige “Vi oplever simpelthen nogle priser på leje af fiskevand, som vi overhovedet ikke kan matche. Det passer ikke, og det ved Steen godt. Den højeste pris, der betales for fiskevand i hele Varde Å, den betaler Steen nemlig i zone 2 i Varde Å.
– Steen fortsætter i artiklen med at tage æren for genopretningen af Varde Å. Det er endnu en usandhed. Ribe Amt, Skov og Naturstyrelsen samt Sydenergi og måske 4 unge gymnasiekammerater trak læsset. Steen pynter sig i den grad med lånte fjer. Æres den, der æres skal. Det blæser Steen på, han forsøger at score point uanset hvilke midler, han skal tage i brug.
– Til dette siger Steen Thomsen: – Det er utroligt groft at påstå, at jeg personligt vil tage æren for genopretningen – det er noget sludder, det kunne jeg aldrig drømme om at postulere. Det ville være på sin plads, hvis Peter Nissen vil oplyse, hvor jeg konkret prøver at tage æren? Vi ved jo alle, at de store naturgenopretningsprojekter i Varde Å-systemet er finansieret af EU-midler, skattemidler og fisketegnsmidler m.v. suppleret med en stor frivillig indsats gennem mange år af blandt andre medlemmer i Varde Sportsfiskerforening.
– Et sidste eksempel fra Sportsfiskeren: Steen fortæller flot om, at VÅS forsøgte at få ændret sine vedtægter omkring fordelingen af laksekvoten i Varde Å. Endnu en usandhed. Det var ikke VÅS, det var Steens helt egne fremsatte forslag. Forslag som stort set ville eliminere kvoten for de private lodsejere og de mindre foreninger. Uenighederne fandt først deres løsning efter inddragelse af bl.a. advokaten for Danmarks Sportsfiskerforbund. Steen gør resultatet op sådan her i Sportsfiskeren “Man kan langt hen af vejen argumentere for, at modparten fik ret”. En udlægning, der er Komiske Ali fra Irak-krigen værdig. Steens egen advokat savede helt og aldeles benene over på Steen og gav modparten 100% ret på alle punkter. Steen blev hældt ned af brættet af forbundets egen advokat.
– Til dette siger Steen Thomsen: Kort efter jeg i 2019 blev valgt som formand for Varde Sportsfiskerforening, aftalte vi i Varde Å Sammenslutningen (VÅS), herunder også Peter Nissen, at det ville give mening at lade vores advokater give vedtægterne for VÅS et servicetjek, herunder også et forslag til vedtægtsændringer, som vi fra Varde Sportsfiskerforening ønskede at fremsætte. På den måde kunne vi få juridisk afklaring af, hvad der kunne indarbejdes i vedtægterne og hvad der ikke kunne. I Varde Sportsfiskerforenings bestyrelse havde vi flere grundige drøftelser af vedtægtsforslaget – og det er helt forkert, når Peter Nissen også i denne sammenhæng forsøger at male et billede af, at det var mine personlige forslag og interesser, der blev lagt frem. Det er ganske ikke sandt, og jeg kan fremsende masser af dokumenter, der understøtter dette. Jeg har ved flere lejligheder erkendt, at det var vores modpart, der i denne omgang kom klart bedst ud af advokaternes vurderinger – men vi fik den afklaring, vi alle var ude efter, så der lige nu ikke er tvivl om, hvad vi må og ikke må i forhold til forvaltningen af laksekvoten. (RED: Vi har på redaktionen set kommunikationen omkring dette og kan konstatere at vedtægtsforslaget har været drøftet i tæt dialog med VSFF´s bestyrelse, som har haft mulighed for at gøre indsigelser).
Moral, etik og ordentlighed
– Sluttelig kom så Steens anmeldelse af Nørholm for ulovligheder, som nævnes ovenfor, fortsætter Peter. – Den 1. maj klokken 15.29 sender Steen en såkaldt forespørgsel til Varde Kommune. Forespørgslen er reelt en anmeldelse. Steen gør et stort nummer ud af, at udåden er sket langs det fiskevand, hvor den nye forening på Nørholm har fiskeretten. Anmeldelsen handler på ingen måde om Nørholm. Den er et direkte angreb på den nye forening. Nogle få dage senere efter besøg af en biolog fra Varde Kommune kommer dommen. Der er ikke sket nogen som helst overtrædelse af nogen lov. (RED: Se Steen Thomsens bemærkning til dette længere oppe, hvor Hans Uhre Schmidt omtaler den samme sag. Jeg har ikke anmeldt nogen – jeg har sendt en forespørgsel til Varde Kommune.
– Steen udtaler i Sportsfiskeren “Til syvende og sidst, så handler kampen om fiskevandet om moral, etik og ordentlighed – læs lige det en gang til. Ja, det var Steen Thomsen, der brugte ordene. Steen har fået opbakning fra sin bestyrelse, som siger ”Steen har ikke hetzet mod nogen. Steen er ren”. Vores kommentar hertil er, at Steens løgne ikke bliver til sandhed, fordi de bliver gentaget af bestyrelsen. Steen påstår, at han ikke har problemer med andre lodsejere. Jamen vi har såmænd heller ikke problemer med Steen som lodsejere, men vi har problemer med Steen som medlemmer af foreninger, som Steen helst så udraderet. Det er her problemet er. Som et tillæg vil vi lige nævne, at fire lodsejere, der udlejer fiskevand til VSF lige nu overvejer om det skal fortsætte oven på Steens unoder.
– Varde SF´s formand Steen Thomsen har gennem årene igen og igen fortalt ovennævnte historie om faren og børnene og bedstefaren og børnebørnene, som snart ikke mere kan fiske i Varde Å. Den fortælles samtidig med, at VSF har mere fiskevand langs Varde Å end i adskillige år. Historien er god, men den er ikke aktuel andet end for Steens store iver efter opbakning.
– Steen opfordrer til dialog og smækker ikke med døren, men han har tidligere udtalt, at makker andre ikke ret, så bliver der sat hårdt i mod hårdt. Det prøvede han omkring kvoterne, og det har Steen prøvet ved adskillige andre lejligheder. Billedlig talt har han rettet pistolen mod andre igen og igen. Kigger Steen efter vil han med al sandsynlighed opdage hullerne i egne sko efter at have fumlet med sin pistol og skudt sig selv i fødderne.
– Vi har glade fiskere i vore foreninger. Vi har et godt samarbejde, hvor vi taler om tingene med vore forholdsvis få lodsejere. Vi tror generelt på den gode dialog, men vi forventer også at moral, etik og ordentlighed ikke blot er tomme ord, men afspejles i handling. Lige netop dette er i øjeblikket en stor mangelvare hos Steen Thomsen.
– Hans har ovenfor nævnt det såkaldte Vesterbækstykke. Efter vores køb af dette, slog min kone fast, at VSF fortsat skulle fiske på stykket. Steen, kasseren og jeg holdt et møde. Stykket på godt 1600 meter betragtes som noget rigtig godt fiskevand, og det ligger helt op til zone 2. Jeg ønskede en betaling som på zone 2 ikke grundet økonomien, men principielt. Kasseren sagde ja, men Steen sagde nej på grund af nogle ganske få kroner. Steen kan igen se tilbage på en sejr: Han fik sin til vilje, mens medlemmerne i VSF mistede 1650 meter eftertragtet fiskevand, slutter Peter Nissen.
Til dette kommenterer Steen Thomsen: – Varde Sportsfiskerforenings kasserer og jeg var begge enige om, efter også at have vendt det med bestyrelsen, at takke nej til at leje strækningen, fordi det ville medføre forskellige prisniveauer på bredleje på denne zone. Det er således ikke rigtigt, når Peter Nissen påstår, at kassereren sagde ja til at indgå lejemålet – dette kan naturligvis bekræftes af kassereren, hvis det ønskes. Med til historien hører, hvad Peter Nissen ikke nævner her i artiklen, at Varde Sportsfiskerforening også skulle levere et antal årskort til foreningens fiskevand oven i fiskelejen – årskort til en værdi af ca. 2.000 kr. stykket.
Læs mere om Varde Sportsfiskerforening
Varde Sportsfiskerforening, i daglig tale kaldet VSF, er stiftet i 1926 og som medlem har man fiskeret over ca. 100 km fiskevand i en stor del af Varde Å systemet, som foruden Varde Å også tæller Ansager Å, Holme Å og Mølby Eg stykket i Grindsted Å. Læs mere om foreningen her.
jun 9, 2021 | Artikler, Miljø og debat
DSFs formand Torben Kaas lægger en ny linje, hvor blandt andet arbejdet for at øge lystfiskerturismen nedtones.
I del 2 af vores artikelserie om, hvordan vi kan få flere havørred på kysterne, har vi taget en snak med DSF´s formand Torben Kaas om forbundets holdninger til fx lystfiskerturisme, nyfiskere, kystudsætninger, sterile ørreder som aflastning for fiskepres på vildfisk – og meget andet. Man må sige, at der på flere fronter er nye toner fra DSF.
AF JENS BURSELL
Når snakken går derude på kysterne, er der mange – også virkelig erfarne fiskere – som synes, at der bliver længere og længere mellem fiskene – måske især på Sjælland. Men spørgsmålet er så: Hvad kan vi gøre ved det – udover selvfølgelig den helt indlysende førsteprioritet – nemlig fortsat at kæmpe for et bedre naturgrundlag gennem fx habitatsforbedringer og nedsat forurening.
Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas en række spørgsmål:
Vil vi kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri?
FISK & FRI: – Dansk lyst – og kystfiskeri har i 2020-2021 haft en gigantisk boom med masser af nye lystfiskere. Tror du, at man på trods af dette – parallelt med en øget markedsføring af dansk lystfiskeri over for turister, vil kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri i de kommende år – fx 2022-24 uden at ændre den nuværende fiskeripolitiske kurs?
DSF – Torben Kaas: – Du stiller et vanskeligt spørgsmål, fordi vi ikke har tal, der kan underbygge, hvordan lystfiskeriet derude egentlig er. Ja, vi har mange rapporter om, at fiskeriet efter især kystørreder er svært, men vi har ikke nogen tal. Vi er i Danmarks Sportsfiskerforbund præcis lige så interesserede som dig og alle andre lystfiskere i, at fiskeriet er godt, og at der er noget at fange. Samtidig vil vi gerne støtte en udvikling, hvor naturen får det godt, og bestandene bliver selvbærende. Derfor er vores første greb ikke at ty til put and take i naturen, når der er så mange åbenlyse årsager til, at der kan være langt mellem fiskene.
Kan ørredbestandene bære øget vækst i lystfiskeriet?
FISK & FRI: Anderkender du, at gode intentioner om fx øgede habitatsforbedringer, som ifølge sagens natur tager en årrække at skabe, ikke nødvendigvis er nogen garanti for, at der kan udøves et bæredygtigt lystfiskeri på kysten her og nu? Eller sagt på en anden måde: Anderkender du tesen om, at det er bedst for bestandene, ”hvis man venter med at sælge varerne, til de er på hylderne”?
DSF – Torben Kaas: Det er altid en god idé at vente med at sælge varen, til man har den på hylden. Men jeg kan ikke lave om på, at der kommer mange nye lystfiskere til i de her år. For mig at se er de mange nye lystfiskere et grundvilkår, jeg ikke har indflydelse på.
Det her handler om meget mere end habitatforbedringer. Det handler om sæler i Limfjorden, som normalt forsyner de fleste kyster herhjemme med ørreder, det handler om skarvprædation i vandløbene og i mundingerne, og det handler om dårlige miljøforhold i fjordene for bare at nævne de mest oplagte ting. Får vi ikke styr på de faktorer, får vi aldrig et ordentligt fiskeri. Sæler og især skarv er et kæmpe problem, fordi vi har rodet så meget med naturen, at deres bestande er blevet alt for store og dermed ødelæggende for de fødekæder, de er i toppen af. Når vi samtidig har fjorde med iltsvind og ødelagt bund, så virker kystudsætninger bare ikke som det mest indlysende svar på problemet.
FISK & FRI: Vi er er helt enige i at der er rigeligt med fundamentale problemstiller med alt fra habitatsforbedringer over forurening til heftig prædation fra skarv og sæler – samt at man selvfølgelig fortsat skal arbejde maksimalt for at løse disse udfordringer. Men – det er også vigtigt, at man forholder sig realiteterne – nemlig at disse problemer tager tid at løse, samt at man ikke kan tage for givet, at de rent faktisk overhovedet vil blive løst, hvis ikke man opnår politisk medvind. Eller sagt på en anden måde: Man bør forholde sig til, at gode intentioner på den lange bane måske ikke nok til at sikre et godt og bæredygtigt fiskeri her og nu, hvis fiskepresset på den korte bane bliver så højt, at det faktisk går hen og påvirker bestandene og dermed også kvaliteten af fiskeriet negativt.
DSFs direktør Lars Rasmussen siger ovenfor, at DSF samarbejder med turistprojektet Lystfisker Danmark/Fishing in Denmark om at få flere nye lystfiskere, mens DSFs formand Torben Kaas nu lægger en ny linje, hvor blandt andet arbejdet for at øge lystfiskerturisme nedtones. Måske det er på tide, at DSF bestyrelse sætter sig sammen og tager en kvalificeret diskussion om, hvorvidt de danske vande, som situationen er lige nu – rent faktisk kan tåle et meget højre fiskepres, før der reelt set er kommet flere fisk – samt om man skal indstille arbejdet for at rekruttere nye lystfiskere, indtil det sker i praksis? Eller sagt på en anden måde – bør DSF brug manpoower, penge og PR-ressourser på at støtte projekter, der proaktivt og målrettet bidrager til et øget fiskepres, med hvad det i den nuværende situation for fiskebestandene, kan have af potentielt negative effekter – når man istedet kunne bruge mere tid og flere penge på at genrejse vores fiskebestande her og nu? Screendump fra kampagnen “Nyfiskeri” lanceret af Lystfisker Danmark.
Gavner det fiskebestandene med flere lystfiskere?
FISK & FRI: DSFs kurs har gennem mange år været fokus på vildfisk og habitatsforbedringer kombineret med en målrettet markedsføring af dansk lystfiskeri, for at få endnu flere til at fiske. Men er det den rette kurs – og er det bæredygtigt? Kan det tænkes, at man ved ensidigt at fokusere alle ressourcer på drømmen om rene bestande af selvreproducerede vildfisk – uden samtidig at være realistisk og anderkende betydningen af det stigende fiskepres – rent faktisk gør de naturlige bestande af ørred en bjørnetjeneste, fordi man derved kommer til at øge presset på vildfiskebestandene, så de får sværere ved at blive selvreproducerende?
DSF/Torben Kaas: – Din præmis er forkert. Vores kurs er ganske rigtigt vildfisk og habitatforbedringer, men vi markedsfører ikke dansk lystfiskeri og vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere. Men vi vil gerne organisere de lystfiskere, der er derude, så vi sammen kan stå stærkere. Ja, der er eksempler, hvor Fishing Zealand, som vi støtter, har markedsført dansk lystfiskeri, men det er næsten indstillet. Og ja, vi har støttet nogle grejpuljer for at opretholde den gode relation til det daværende Fiskeri- og Miljøministerium. Men vores målsætning er ikke at skabe flere lystfiskere eller at hente flere til Danmark.
FISK & FRI: Det forekommer besynderligt, at du siger ”Din præmis er forkert” og ”vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere” når snakken går på fiskepres og bæredygtighed. For mig at se har netop denne kurs med at skabe flere nye lystfiskere i Danmark været en meget markant og synlig del af DSF profil siden tidligere formand for DSF – Verner Hansen – proklamerede, at han ville have over 100.000 lystfiskere ind i forbundet – en strategi der i øvrigt snarere virkede modsat.
Det er muligt, at DSF har ændret kurs siden formandsskiftet i 2020, men umiddelbart virker det som om, at DSFs ledelse stadig bakker op om hypotesen med ”at flere nye lystfiskere vil være godt for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri. Et godt eksempel fra 2021 under dit formandskab er dette DSF-citat i forbindelse med kampagnen ”Nyfisker”. Her skriver direktør for DSF Lars Rasmussen følgende: ” Vi er glade for samarbejdet med Lystfisker Danmark om denne nytænkende kampagne, som skal få flere ud at fiske. Fokus er på børnefamilier og kvinder, hvor vi naturligvis ser et stort potentiale for udbredelsen af lystfiskeri. Vores målsætning for samarbejdet er, at vores lystfiskerforeninger rundt om i landet kommer i tættere kontakt med de mange nye lystfiskere. “
Du siger ”vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere”, når snakken får på bæredygtighed, men hvis DSF anno 2021, som man kan se sort på hvidt ovenfor ”samarbejder” med nogen om at få flere ud at fiske, så gør DSF vel også noget bevidst og målrettet for at skabe flere lystfiskere?
Torben Kaas: Der har været nogle eksempler på, at vi tidligere har bevæget os i retning af at vi gerne vil skabe flere lystfiskere og også trække lystfiskere til Danmark. Det har vi bl.a. gjort i forbindelse med vores samarbejde med fishingindenmark.info, FiskeXpressen mv. Jeg kan sige så meget, at det er nu tonet ned. Ikke som en bevidst bestyrelsesbeslutning, men som en naturlig udvikling af sagens gang. Ja – der kan godt være lejligheder, hvor vi siger, at her vil vi af forskellige grunde godt gå med til at gå ud og markedsføre lystfiskeriet – fx FiskeXpressen – men det har i høj grad været for at bevare en god relation til Fødevare – og Miljøministeriet. Som sagt vil vi meget gerne hæve organisationsgraden blandt lystfiskere – og vi vil især gerne have nye børn og kvinder ud at fiske. Der er klart mere trængsel i mange fiskeområder, så det er vigtigt, at vi får nye kræfter ind i DSF, så vi I fremtiden har nogen til at stå for dette og sørge for,k at vores vande har det godt. Så i den forstand, så er der noget om det. I kraft af at der nu er kommet så mange nye lystfiskere, så er det ikke et relevant fokusområde at søge at fortsætte denne udvikling. Diskursen derude er jo, at der er for mange lystfiskere, så det fjerner jo fuldstændig DSF motivation for at begynde at invitere flere nye in i lystfiskeriet. Jeg kan dog godt forstå at Lars kommer med ovennævnte citat – dels fordi det har været et ønske tidligere, men også fordi, at bare for to år siden var det en helt anden situation. Den udtalelse bunder nok i at forbundet traditionelt har haft en anden holdning.
FISK & FRI: Så kan du godt se, at der kan være en relevans i at forholde sig til, det problematiske i hvis man bliver for mange lystfiskere, før der reelt set er kommet flere fisk?
Torben Kaas: Ja, det kan jeg sådan set godt. Der er jo rigtig mange meldinger om, at der er fyldt rigtig godt op derude – både på kysten og i vandløbene. Det kan man jo ikke negligere. Man skal jo nok sige, at der er en eller anden kapacitet, som vi er ved at have opbrugt, som det ser ud lige nu, med de muligheder, der er herhjemme. Men det kan jo ændre sig, for det kan være, at der pludselig er noget andet fsikeri, der begynder at fylde – men som det er nu – så er der helt klart nogle fiskeområder, hvor der bare ikke er plads til flere lystfiskere.
FISK & FRI: Når det er sagt, så er årsagen til spørgsmålet ikke, at der som sådan er noget som helst galt med nye lystfiskere – eller flere familier og kvinder i dansk lystfiskeri. Tvært i mod – alle skal naturligvis være velkomne i dansk lystfiskeri, som ikke skal være en ”lukket klub”. Pointen er udelukkende, at man i tide forholder sig til de problemstillinger, der knytter sig til øget fiskepres uden et tilsvarende og parallelt løft i fiskebestandene, så flere lystfiskere ikke ender med at betyde mindre fiskebestande og dårligere fiskeri.
Vil der være ”ørred nok” til at tilfredsstille ”efterspørgslen” – selv hvis naturgrundlaget er OK?
FISK & FRI: Hvis man kigger på det stigende antal lystfiskere og den parallelt øgede markedsføring af dansk lystfiskeri – tror du og DSF på, at man nogensinde – uden udsætninger – på sigt vil kunne opnå et bæredygtigt kystfiskeri – selv hvis det næsten utopiske sker, at alle de vandløb der – realistisk – kan gøres fuldt naturligt selvreproducerende – bliver ført tilbage til naturlige tilstande?
DSF/Torben Kaas: Der er en meget ensidig fokusering på kystørreder og laks i åerne, og det giver et pres på de to arter. Men så længe der kommer tilstrækkeligt mange fisk op i åerne til at sikre den næste generation, så er fiskeriet bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at alle fanger lige så mange ørreder på kysten, som de godt kunne tænke sig. Havørredfiskeri på kysten har altid været svært, og det skal nogle af vores nyfiskere lige lære. Men jeg har stadig til gode at høre sagkundskaben sige, at problemerne med ørreder og laks er fangst i havet snarere end kvaliteten af habitaterne. For mig at se, er det stadig ikke fiskepresset i havet, som er bestemmende for bestandenes udvikling.
FISK & FRI: Der er som nævnt oven for ingen tvivl om, at den helt grundlæggende årsag til alt for få fisk langs kysterne er habitatsforringelser gennem århundreder – samt diverse afledte negative effekter af fx forurening. Men at det er disse faktorer, der historisk set er den helt store synder, ændrer vel ikke på, at et for højt fiskepres her og nu kan have en negativ effekt på bestandene, som man bør tage højde for, indtil man har fået forbedret naturgrundlaget tilstrækkeligt til at det kan klare det øgede fiskepres?
Torben Kaas: – Så længe der går de ørreder op i åerne, som åerne kan bære, så har man i hvert fald ikke trådt over den grænse. Men jeg vil godt gå med så langt som til at sige, at hvis lystfiskerpresset bliver så stort, at vi får færre fisk op i åerne, end der er plads til, så er man nødt til at gøre noget. Jeg synes sagtens, at man kan snakke om reguleringer af lystfiskeriet, uden at det nødvendigvis behøver at være særlig dramatisk – fx baglimits osv, som man allerede har implementeret flere steder. For langt de fleste lystfiskere, så vil disse baglimits i øvrigt være fuldstændig uproblematiske, da de færreste slet ikke fanger nok til at opfylde dem… Så ja – vi er selvfølgelig nødt til at holde øje med det. Som du siger, så er de grundlæggende årsager til få fisk habitatsforringelser, forurening og afledte negative effekter – og dit billede af, at et for hårdt fiskepres kan være dråben, der får bægeret til at flyde over, så vores aktiviteter i værste fald kan være med til at give bestande det sidste skub ud over kanten – er egentligt meget godt.
Alle nyfiskere skal naturligvis være velkomne i dansk lystfiskeri, men der er brug for en diskussion om, hvorvidt det giver mening målrettet og proaktivt at bruge ressourcer på at rekruttere nye lystfiskere, når det flere fiskebestanden måske i virkeligheden mest har brug for lige nu er det modsatte? Eller sagt på en anden måde – der er vigtiger ting at bruge energi på end at at blive flere lystfiskere.
Historikken omkring tidligere kystudsætninger
FISK & FRI: I firserne og halvfemserne er der meget, som tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre på fx Sjælland – både med flere og langt større fisk. Mener du, at der har været en god grund til, at man stoppede kystudsætningerne – og hvad var/er den?
DSF/Torben Kaas: Du siger, at meget tyder på, at fiskeriet på kysten var bedre dengang. Jeg kender ikke til tal, som kan bakke det op. Til gengæld kender jeg fiskere, som mener at fiskeriet er bedre nu end dengang. Men fiskene har ændret adfærd og har flyttet sig – måske fordi det nu er vilde fisk, som har en anden adfærd, end kystudsatte fisk har. Min pointe er blot, at vi skal have lidt mere end mavefornemmelser, før jeg køber konklusioner om, hvordan en udvikling har været.
FISK & FRI: Det er klart, at der ikke er tal, der bakker det op, når man ikke moniterede lystfiskernes fangster dengang. Du antyder, at grunden til at mange melder om dårlige fangster på kysterne i virkeligheden blot skyldes, at vildfisk bare har en anden adfærd end udsætte fisk – eller sagt på en andem måde – at lystfiskerne ikke fisker dem de rette steder eller på den rette måde: Er der noget forskning, der viser, at de tidligere kystudsatte fisk, som angiveligt skulle have en anden adfærd, opholdt sig andre steder eller fouragerede anderledes end de ”vildfisk”, som vi har ved Sjællands kyster nu? Eller taler du blot ud fra din mavefornemmelse?
Torben Kaas: Ja – det var jo så en venlig hilsen tilbage. Ja – det er baseret på mavefornemmelse, og nej – jeg kender ikke til forskning, der siger dette. Jeg vil godt gå med til at, jeg synes heller ikke at kystfiskeriet er så godt, som vi har oplevet det. Men – vi har ikke tal på det, og om det skyldes fiskepres – det ved jeg ikke. Det kunne fx også skyldes manglende byttedyr langs kysten. Så der er altså bare nogle ting, der gør, at fiskeriet på kysten generelt – og det gælder ikke kun havørred – ikke er så godt, som det har været. Men jeg har ikke forskning eller undersøgelser, der bakker det op.
FISK & FRI: Meget tyder på at kystfiskeret allerede var markant dårligere end under kystudsætningerne inden Coronaen startede, hvilket jo viser, at det i hvert fald ikke er fiskepres fra Coronafiskere, der gør at fiskeret efter kystudsætningerne var ringere end under dem. At så et øget fiskepres de sidste to år, måske kan være ”dråben” der for bægeret med en potentiel negativt effekt af øget fiskepres til at flyde over – det er så en helt anden sag.
Torben Kaas: Hvis de allerede var væk inden kystfiskeriet Corona-boomede, så er det sandsynligvis fordi der ikke er plads til flere kystørred derude – med mindre at skarvene jo bare tager dem. Og de tager jo en mange. Men hvis årsagen til, at der ikke er flere fisk, er at der ikke er fødegrundlag til det, hvad kan en kystudsætning så gøre andet end at skabe yderligere fødekonkurrence??
FISK & FRI: Med dine udtalelser i svaret ovenfor kan det let opfattes som om, at du vil sende et signal om at kystfiskeriet på Sjælland faktisk er bedre nu, end det var under kystudsætningerne – og at der derfor ikke er noget at bekymre sig om. Skal dit svar opfattes på denne måde?
Torben Kaas: Nej – det skal det ikke, for reelt så ved jeg det jo ikke. Der er helt sikkert noget at bekymre sig om. Det må man ikke være i tvivl om. Men – jeg tror vitterlig ikke, at det er lystfiskerpresset vi skal bekymre os mest om. Inden man overvejer kystudsætninger, bør man undersøge, hvorvidt der overhovedet er fødegrundlag for flere fisk på kysterne. Jeg føler mig ikke overbevist om, at der vil være føde nok, hvis man sætter fisk ud, som vil leve hele deres liv på kysten. Man kunne måske sætte nogle kystudsatte fisk ud og så se på deres tilvækst?
Fisk & Fri: Ja – det lyder som en potentiel problemstilling, der bør undersøges.
Har kystudsætninger haft en skadelig effekt?
FISK & FRI: Findes der reelt set peer reviewed forskning, som dokumenterer, at kystudsætninger skulle have en skadelig effekt på processen mod større selvreproducerende bestande af vildfisk? Hvis ja – fortæl os gerne om hvilken?
DSF/Torben Kaas: Jeg kender ikke til forskningen på det område. Kystudsætningerne stoppede i sin tid, fordi Miljøministeriet ikke ville acceptere risikoen for genetisk forurening, når de kystudsatte fisk fandt et tilfældigt vandløb at gå op i. For mig lyder det som en rimelig bekymring. Jeg er heller ikke interesseret i, at vi for at kunne fiske put and take på kysten ødelægger de genpuljer, der knytter sig til de enkelte vandløb.
FISK & FRI: Hvis man forestiller sig det scenarie, at der rent faktisk ikke er nogen reel dokumentation for skadelige effekter af kystudsætninger – vil det ændre på DSF syn på muligheden for at øge disse?
DSF/Torben Kaas: Manglende dokumentation for skadelige virkninger er ikke nok. Kan vi derimod få dokumentation for, at kystudsætninger ikke påvirker kystmiljøet og vandløbene negativt, så er det selvfølgelig interessant. Men vi skal have sagkundskaben med os, så fra forskningsmiljøerne skal vi have den nødvendige opbakning til, at man kan ty til kystudsætninger.
Kystudsætningerne blev i sin tid stoppet med den begrundelse, at det kunne give genetisk forurening. Man kan så spørge sig selv, hvor stort dette problem reelt set vil være på Fyn og Sjælland, hvor langt hovedparten af alle “vildfisk” reelt set ikke er genetisk oprindelige vildfisk, men i praksis nedstammer fra jyske danmbrugsfisk – primært udsat fra slutningen af 1800 tallet og op til vore tider.
Hvad mener DSF om potentielle kystudsætninger i fremtiden?
FISK & FRI: Kunne man forestille sig et scenarie, hvor kystudsætninger faktisk kunne tænkes have en positiv effekt på vildfiskebestandene, fordi fiskepresset på disse relativt set mindskes?
DSF/Torben Kaas: Som jeg nævnte tidligere, så har jeg ikke hørt forskningsmiljøerne nævne fiskepres i havet som en årsag til, at der ikke kommer tilstrækkeligt med gydefisk op i åerne. Tværtimod er meldingen hver gang, at så snart de fysiske forhold er på plads, så kommer fiskene også. Mit bud er derfor, at det ikke vil gøre den store forskel for åernes reproduktion, om man letter presset på de vilde fisk ved at flytte noget af fiskeriet over på put and take-fiskeri efter kystudsatte fisk.
FISK & FRI: Hvis der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for, at kystudsætninger skulle være skadelige for processen mod selvreproducerende bestande af vildfisk – og der måske ligefrem kan argumenteres for at de indirekte kan være gavnlige for vildfiskebestanden. Vil vi så se et DSF der fremoverarbejder i denne retning?
DSF/Torben Kaas: Jeg vil godt angribe den præmis, der går på, at kystudsætninger skal handle om at skåne vildfiskene. Skal vi hjælpe vildfiskene, så handler det om habitatforbedringer, miljøforbedringer og regulering af skarv og sæler. Jeg køber ikke idéen om kystudsætninger som en støtte for vildfiskene.
Så kan vi have et ønske om et bedre fiskeri, der er baseret på nogle udsatte fisk. Har vi faglig opbakning til, at det kan finde sted uden at skade vildfisk og biotoper i øvrigt, så er det rimeligt, at der kommer et spillerum for den mulighed også.
FISK & FRI: Hvis man tidligere kunne finansiere kystudsætninger, så er der vel en mulighed for at gøre det igen. Har du nogle bud på dette?
DSF/Torben Kaas: Ikke umiddelbart. Det ligger implicit i dit spørgsmål, at fisketegnsmidlerne kan gå til det formål, og det er en diskussion, man kan tage. Så længe, der stadig udestår et kæmpearbejde med habitatforbedringer og delvist med ophjælpning af vildfiskebestande, er det for mig at se mere oplagt at fokusere fisketegnsmidlerne på de opgaver. Her og nu er det vel oplagt at lade dem, der gerne vil fange de kystudsatte fisk, stå for finansieringen. Vi mangler lidt at se kystfiskerne ude i lystfiskerforeningerne, fordi kystfiskerne ikke mener, foreningerne kan tilbyde dem noget, de ikke kan få gratis alligevel. Men her kan de jo konkret gå ind i foreningerne og dér arbejde for kystudsætninger og finansiering af dem.
Kan udsætninger af sterile fisk for at tage fiskepresset på vildfisk være en løsning?
FISK & FRI: I Amerika har man jfr. vores artikel ”Hvordan får vi flere fisk på kysterne del 1” i mange år udsat sterile ørreder for at skåne vildfiskebestandene ved at tage en meget stor del af fiskepresset fra lystfiskerne. Såfremt dette også kan gøres i Danmark – uden at gå på kompromis med visionerne om arbejdet for selvreproducerende bestande og et forbedret naturgrundlag – er det en udvikling DSF vil bakke om om?
DSF/Torben Kaas: Til alle de spørgsmål bliver mit svar hver gang, at har vi rygdækning fra forskningsinstitutionerne, så er vi parate til at tage diskussionerne. Vi har ikke forholdt os til, om udsætning af sterile fisk er en god idé, men kommer der forskning, som siger, at de ikke skader de vilde bestande og biotoperne i øvrigt, så er vi parate til at tage gamle holdninger op og finde ud af, hvad vi nu mener om det.
FISK & FRI: Hvad tænker DSF om et princip, hvor man mærker sterile udsætningsfisk – eksempelvis ved fedtfinneklipning eller microtatovering på fx bugen, så man kan kende selvreproducere vildfisk fra udsætningsfisk? Hvis man gjorde dette – og så totalfredede alle vildfisk samt gav frit lejde til hjemtagning af alle mærkede udsætningsfisk, så vil det vel blot give en markant større beskyttelse af de selvreproducerende vildfisk, end det man ser nu?
DSF/Torben Kaas: Som sagt tror jeg ikke, fisketrykket i saltvand er afgørende for, om vi får tilstrækkeligt med gydefisk op til at videreføre de vilde bestande. For mig personligt bliver det lidt for mærkeligt, hvis vi indstiller fiskeriet efter de vilde fisk for i stedet at dyrke et parallelt put and take-fiskeri efter nogle modererede fisk, vi sætter ud i naturen.
Skulle der så komme dokumentation for, at lystfiskeres fisketryk i saltvand skader de vilde bestande, så bliver vi nødt til at ændre på noget, og så skal alle forslag på bordet.
FISK & FRI: Alt tyder på at der i §7 udvalget er meget kreative grænser for tolkningen af Fiskerilovens §61, hvori det defineres hvad Fisketegnsmidlerne må bruges til. Hvis man antager det synspunkt, at udsætninger af sterile fisk kan aflaste vildfiskene, så kan der vel også nemt argumenteres for at udsætninger af fx sterile fisk faktisk kan betragtes som en målrettet indsats for at ophjælpe de selvreproducerende vildfiskebestande? Og med den argumentation burde der vel være hjemmel til at bruge en større procentdel af Fisketegnsmidlerne til netop dette formål fremover?
DSF/Torben Kaas: Hvis der kommer dokumentation for, at udsætning af sterile fisk er et egnet middel til at ophjælpe vildfiskebestande, så er det en diskussion, udvalget bør tage, og som jeg også gerne selv vil rejse.
FISK & FRI: Fiskepresset på havørreder er større i dag end tidligere. Men tidligere var der andre fisk på kysten, som tog meget af presset. De er der ikke i dag, så hvor vi før fiskede torsk, fladfisk havørred og makreller på kysten, så fisker vi i dag primært havørred. Dette er måske også en del af forklaringen på det store fisketryk på den ene art – havørreden. Hvordan kan vi gøre kysterne sunde og mangfoldige igen for på den måde dels at sikre alle arter og dels nedsætte fisketrykket på havørrederne?
DSF/Torben Kaas: Jeg tror bestemt, at en del af frustrationerne fra kystfiskernes side skyldes, at næsten alle i dag fisker efter havørred, som altid har været en svær fisk. Da jeg var dreng, fangede vi netop også torsk og fladfisk. En sjælden havørred var en (meget!) kærkommen ekstragevinst. For torsk, ålekvabber, fladfisk og alle de andre arter, vi i dag savner på kysten, er forklaringen sandsynligvis den samme som for havørrederne. Vi har fjernet stenrevene, miljøforholdene i fjordene er for ringe, og så er der lokalt alt for stor prædation fra især skarver men også sæler nogle steder. Desuden er en del af de fraværende arter overfiskede af erhvervsfiskeriet, og deres leveområder længere til havs er ødelagte af skrabende redskaber, som har endevendt havbunden igen og igen. Vi har en kæmpe udfordring med vores havmiljø, så derfor ligger det også i vores arbejdsplaner i Danmarks Sportsfiskerforbund, at vi sidst på året i år tager fat på netop havet og kysterne. Det er vi ved at forberede, og de første skridt tager vi i forbindelse med den igangværende høring af regeringens havplan, som vi skal have til at være meget mere konkret, når det kommer til beskyttelse af de sårbare havområder.
